Black Friday pristjek på 5 techprodukter

Black Friday er landet. Inden du kaster dig over det første og bedste tilbud, så læs lige med her.

tilbud mobil butik
Langt fra alt som blinker sort og gult er et godt tilbud. Det viser vores gennemgang af de 5 mest populære tech-produkter (Grafik: MereMobil.dk / AI)

Black Friday er i fuld gang med at udvande sig selv – som jeg ser det. Det er udmærket med rabatter hist og her, men det er sjældent vanvittigt billigt.

Det bedste tip – og din bedste ven – er Pricerunner.

Før du køber f.eks. et AirPods Pro headset på grund af et stort gult og sort skilt, så tjek lige modellen og prishistorikken. Ofte viser det sig, at et Black Friday-tilbud ikke er sååååå billigt, som skiltet signalerer.

Historikken afslører også, i hvilken periode et givet produkt typisk har været nedsat.

Med andre ord: Når du ikke at købe et produkt, hvor der måske annonceres med ”begrænset antal”, så går det nok. Der kommer sikkert et nyt tilbud lige om lidt.

Black Friday pristjek på 5 populære techprodukter

Pricerunner har samlet en liste over de mest populære produkter i lyd- og billede-kategorien.

Jeg har undersøgt, hvor gode Black Fridag tilbud der er tale om.

Du kan også tjekke denne side, hvor Pricerunner har samlet Black Friday-tilbuddene.

Bose QuietComfort 45

Den sorte model koster netop nu ned til 1.775 kroner, men en uge i starten af september var prisen nede i 1.669 kroner. Da Bose-headsettet kom på markedet efteråret 2021 var prisen 2.699 kroner. Generelt er tendensen, at QuietComfort 45 falder løbende.

Google Nest Audio

Smarthøjttaleren fra Google koster 599 kroner, men det er faktisk en tilbudsfælde. Nest Audio har nemlig ikke været dyrere end den er nu.

Faktisk skal vi tilbage til maj 2021 for at finde en pris, der er højere. Fra foråret 2021 og frem til september 2023 har højttaleren altså været billigere end den er nu.

Mit gæt er, at Nest Audio er sat op for at imødegå reglerne om tilbudsannoncering. Jeg gætter på en jule- eller januar-kampagnepris.

Google Chromecast med Google TV 4K

355 kroner koster den nyeste Chromecast (4K) hos Bilka. Lige før Black Friday sidste år solgte Proshop modellen til 349 kroner. I lang tid har Google Chromecast kostet cirka 450 kroner og da Black Week starter, dykker prisen.

Det ville være forkert at sige, at Chromecast aldrig har været billigere, men det er dog et produkt, hvor du henter en fin besparelse.

Vær opmærksom på, at der findes en HD-udgave af Chromecast til 235 kroner. Jeg vil dog anbefale, at du køber 4K-versionen, hvis du har et 4K-TV.

AirPods Pro (2nd generation) med USB-C

Her bliver det spændende. Headsettet findes i to udgaver; med Lightning og USB-C stik. Lige nu er Lightning-udgaven dyrest.

AirPods Pro (2nd generation) koster 1.699 kroner, men i går var det 100 kroner billigere hos Bilka. Netop nu er Bilkas prisannoncering forsvundet fra Pricerunner, men headsettet kan stadig graves frem på Bilkas website.

Lagerstatus viser, at det er bredt tilgængeligt i varehusene i hele landet. Apples vejledende pris er 2.199 kroner, men markedsprisen er generelt en del lavere.

Jabra Elite 3

Dette rigtigt fine in-ear headset kan findes til blot 369 kroner. Ifølge Pricerunners statistik lever produktet et omtumlet liv, hvor priserne går op og ned. Over en bred kam dog mest ned.

Jabra Elite 3 er et glimrende produkt til en god pris, men det er ikke en ægte tilbudspris.

Her kan du læse min test af Jabra Elite 3.

Ingen foræringspriser

Jeg synes, det er fint at tage en besparelse med hvad enten det er kattemad, airfryer eller et headset. Men jeg synes også, at det er fint at stille sig kritisk over priserne.

Uden for tilbudsperioderne kan du sagtens opnå udmærkede besparelser ved at udnytte butikkernes prisgaranti / prismatch.

Da vi købte en Playstation 5 i Power stod jeg med Pricerunner åben i flere faner på telefonen. Priserne blev matchet på konsollen, ekstra controller og et par spil – helt uden problemer.

Det skal siges, at jeg også har mødt butikker, som siger ”vi prismatcher ikke”, hvorefter man som kunde sendes ud af døren og butikken går glip af handlen.


BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Har du fundet nogle virkelig vanvittige priser på Black Friday, så fortæl gerne om dem i kommentarfeltet herunder.

MobilePay satte atter rekorder i Black Week

Endnu engang blev Black Week rekordernes tid for MobilePay. Her blev sat rekord for hele ugen og Black Friday.

(mere…)
Bedre tilbud end sidste år!

En undersøgelse viser, at dette års Black Week udsalg bliver stort. Tilbuddene er simpelthen bedre end sidste år.

(mere…)
Store forventninger til årets Black Friday

Danskerne har holdt lav profil i forbruget i oktober, men forventningen er stor til Black Friday i år.

(mere…)
Forventning: Black Friday vil vare en måned

Som forbruger går du ind i et skal-skal ikke-halvår, hvor din yndlings webshop risikerer at lukke, vurderer ekspert.

(mere…)
Black Friday 2022 gav mindre rabat end sidste år

Black Friday og hele Black Week 2022 er slut. Ugen bød på mange rabatter, men faktisk lavere rabat end sidst år.

(mere…)
Black Friday 2022: Sådan besejrer du tilbudsdagen

GUIDE: Svindel og dårlige tilbud præger prisfesten Black Friday. Her er vores guide til, hvordan du navigerer uden om fælderne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram