Sådan bliver iPhone 15
OVERBLIK: Traditionen tro tager rygterne fart op til iPhone-lanceringen. Vi har samlet de mest sandsynlige forudsigelser på iPhone 15-serien.
Kalenderen siger slutningen af august, og snart når vi til den tid, hvor Apple annoncerer flere store hardwarenyheder.
I september står den på nye iPhones. Vi har samlet noget af det, som du (måske) kan forvente. Artiklen er baseret på flere rygter fra blandt andet Macrumors.
Apple har siden udgivelsen af denne artikel officielt afsløret, hvornår den store iPhone 15 præsentation finder sted. Se datoen her.
KUN HOS 3. Få Apple One gratis i 3 måneder. Nu kan du få alt det bedste fra 3 og Apple samlet i ét abonnement. Stream dine yndlingsfilm- og serier, lyt til over 100 millioner sange, spil uden afbrydelser og få op til 200 GB lagringsplads med iCloud+. Læs mere om de nye abonnementer med Apple One her.
Lightning kan være slut – USB-C på vej
Det har længe været kendt, at Apple bliver nødsaget til at skifte den velkendte Lightning-port ud. En EU-lovgivning spænder ben for, at Apple kan fortsætte med Lightning porten.
LÆS OGSÅ: iPhone 14 kan komme i opgraderet version
Det er også nærliggende med et skifte til USB-C, som vi allerede har set på Mac, iPad og senest Siri Remote på Apple TV.
Derfra er rygterne ikke entydige. Flere rygter har peget på at de to standardmodeller, iPhone 15 og iPhone 15 Plus, vil bibeholde USB 2.0 standarden. Det betyder en maksimal overførselshastighed på 480 Mbps, som vi allerede kender det – men stadig med USB-C stikflade.
iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max skulle få USB 3.2 eller Thunderbolt 3, hvilket uanset hvad er en opgradering i forhold til nuværende.
Hardwaren typer på større forskelle mellem produkterne
I forbindelse med iPhone 14-serien så vi noget nyt, nemlig en adskillelse i hvilken chip som Pro-udgaverne havde i forhold til standardudgaven. Dette ser ud til at vare ved.
Det ventes nemlig at iPhone 15 og iPhone 15 Plus får en A16-chip; samme chip som i iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max.
Derfor tyder noget på at Apple går efter mere adspredelse i chipvalg. Der ventes nemlig en kommende A17-chip på iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max.
LÆS OGSÅ: iPhone 15 Pro Max er ramt af forsinkelse
Forskellene slutter ikke her, hvis et andet massivt rygte er sandt. Nemlig en periscope-linse som kan sikre op til 10x optisk zoom. Dette vil dog være forbeholdt iPhone 15 Pro Max og ikke den mindre Pro.
Ovenstående skyldes pladsen indvendigt.
Der vil muligvis også være en navneændring for netop iPhone 15 Pro Max. Flere gange er det blevet rygtet, at modellen vil få navnet iPhone 15 Ultra.
Sker dette, så er det ikke helt nyt. Som bekendt har Apple Watch allerede en Ultra-variant.
Farvel til notch – og lidt andet
På designet forventes det, at iPhone 15 Pro-serien vil skifte rammen af rustfrit stål til titanium. Dette har vi tidligere har set på Apple Watch og aktuelt på Apple Watch Ultra.
Skærmen vil også få mindre kant, så billedet ser ud til at udnytte endnu mere af selve fronten.
Samtidig vil hele serien mangle den klassiske mute-knap. Denne vil blive erstattet af en Action Button. Denne knap kan konfigureres til forskellige behov, og vil nok minde en anelse om knappen på Apple Watch Ultra.
LÆS OGSÅ: Apple fjerner nøglefunktion på nye iPhones
iPhone 15 og iPhone 15 Plus ventes ligeledes at få Dynamic Island, hvilket betyder, at det vil være slut med notch hos iPhone for nu.
Farver og priser på iPhone 15-serien
Det ventes, at iPhone 15 og iPhone 15 Plus vil komme i følgende farver; Midnight/Black, Starlight/White, Yellow, Blue, Orange/Coral Pink.
På Pro-serien er udvalget som vanligt mere sparsomt, men det kan også skyldes en eventuel titanium-ramme ikke gør det nemmere; Dark Blue, Silver-Gray, Space Black, Titanium.
Et mindre rygte går også på, at kablet som følger med vil matche farven på telefonen – præcis som vi har set det på f.eks. iMac, hvor kabler, mus og tastaturfarve matcher produktfarven.
LÆS OGSÅ: iPhone 15 kommer i disse farver
Prisen er rygtet til at stige en smule for Pro-modellerne. Den billigste iPhone 14 Pro kom med en pris på 999 dollars, her vil den stige til 1.099 dollars for iPhone 15 Pro.
Det er dog værd og nævne, at det ligeledes er rygtet, at Apple vil fordoble lagringspladsen på alle Pro-udgaver, så den starter fra 256 GB og slutter på 2 TB.
Mulige specifikationer på iPhone 15-serien
iPhone 15/iPhone 15 Plus | iPhone 15 Pro/iPhone 15 Pro Max | |
---|---|---|
Port | USB-C (2.0 standard) | USB-C (Thunderbolt 3) |
Chip | A16 | A17 |
Kamera | To på bagsiden, men med mulighed for 48 megapixels på vidvinkel | Tre på bagsiden, samt større optisk zoom hos Pro Max |
Skærm | Dynamic Island | Dynamic Island |
Ramme | Aluminium | Titanium |
Mute-knap | Erstattes med Action Button | Erstattes med Action Button |
Opladning | Uændret | Op til 35 watt |
Pris på iPhone 15 Pro | iPhone 15 forventes uændret | 11.499 kroner – 256 GB 13.499 kroner – 512 GB 15.499 kroner – 1 TB 17.499 kroner – 2 TB |
Pris på iPhone 15 Pro Max | iPhone 15 Plus forventet uændret | 12.499 kroner – 256 GB 14.499 kroner – 512 GB 16.499 kroner – 1 TB 18.499 kroner – 2 TB |
NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.
Mere til historien
Apple ventes at annoncere næste generations iPhone i september 2023. Flere rygter peger på den 12 september i år.