Svindlere bruger i stigende grad kendte, danske numre til fupopkald

De danske teleselskaber er teknologisk bagud, når det kommer til spoofing over telefonen.

en person med en mobilteleton på en gande i en by
De danske teleselskabers teknologi er forældet og kan dermed ikke lukke af for spoofing, fortæller brancheorganisationen Teleindustrien. (Foto: Telia)

Mange danskere har på det seneste modtaget opkald fra et dansk telefonnummer, hvor der i den anden ende er en robotlignende, engelsktalende stemme. Stemmen præsenterer sig som værende fra politiet.

Det kan blandt andre Østjyllands Politi berette. På det sociale medie X skriver politikredsen blandt andet, at “der er blevet ringet op fra et vellignende dansk telefonnummer og forsøgt svindlet”.

Østjyllands Politi skriver videre, at “stemmen beder om, at man skal taste forskellige numre”. Samtidig understreger politiet, at opkaldet ikke kommer fra dem, og opfordrer til, at man straks lægger røret på, hvis man bliver ringet op af en lignende stemme.

Det er udenlandske svindlere som anvender en teknologi, der kaldes “spoofing”. Opkaldet kommer således fra udlandet, men på telefonen vises et tilfældigt dansk telefonnummer. Men det er fup og svindel og alene et forsøg på, at lokke bankoplysninger eller andre personlige oplysninger ud af offeret.

– “Stemmen beder om, at man skal taste forskellige numre undervejs i et forsøg på at franarre dig dine penge og personlige oplysninger,” skriver Østjyllands Politi.

Spoofing på telefonen vokser

Desværre er spoofing over telefonen et voksende problem. Det fortæller sektionsleder Kresten Munksgaard fra Forebyggelse og Analyse i Nationalt Center for it-kriminalitet (NCIK).

Han fortæller til DR, at fupmagerne ofte anvender telefonnumre, som forbindes med troværdighed. Det kan være pengeinstitutter, politi eller andre offentlige myndigheder.

– “Så højner man troværdigheden. Det gør, at man som borger har lettere ved at falde i”, siger Kresten Munksgaard.

Men så kan man tænke – eller undre sig over -, at den danske telebranche bare kan udvikle et stykke software, som forhindrer spoofing.

Men det er ikke nemt. Tekonologien bag telefonsystemerne er nemlig forældet. Det fortæller Jakob Willer, der er direktør i brancheorganisationen Teleindustrien, til DR.

– “Styringssystemet er fra en tid, hvor der var langt færre teleselskaber”, siger Jakob Willer og tilføjer:

– “Vi har liberaliseret markedet i store dele af verdenen. Og er der bare ét teleselskab, der er lidt flosset i kanten”, har vi problemet med spoofing, fortæller han.

Telebranchen halter efter

Jakob Willer siger videre, at teleselskaberne tit er flere skridt bagud i bekæmpelsen af spoofing.

Og mens teleselskaberne halter efter de kriminelle, så advarer Kresten Munksgaard fra NCIK om, at kunstig intelligens (AI) er på vej ned i svindlernes værktøjskasser.

Således dukker der eksempler op, hvor kunstig intelligens er blevet brugt til at lave falske opkald fra tilsyneladende kidnappede familiemedlemmer. Således kan vi forvente, at svindlerne ikke kun ringer fra et kendt nummer, men at man også vil kunne høre en stemme som er velkendt.

– “Det er noget, vi holder rigtig øje med, fordi vi gerne vil være på forkant med udviklingen,” siger Kresten Munksgaard til DR.

Et dansk eksempel

Det stigende problem bliver italesat som værende et problem med udenlandske svindlere. Det er dog ikke kun udlændinge, som forstår at håndtere spoofing.

Således blev en 19-årig mand fra Rødovre og en 21-årig kvinde fra Vanløse sidste år sigtet for at snyde ældre personer for en million kroner.

Det skrev National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

I den sag var det netop politiet, som det unge par brugte som nøgle til at få fingre i de ældre borgeres penge. Svindlerne gemte sig bag et telefonnummer, der kunne forveksles med et telefonnummer fra politiet.

Det skal du gøre

Hvis du er blevet franarret personlige oplysninger, skal du hurtigst muligt kontakte din bank og få spærret dine konti. Samtidig skal du straks anmelde svindlen til politiet.

Fakta om spoofing?

  • Spoofing er generelt et ondsindet angreb eller et forsøg på svindel, hvor en person eller et program identificerer sig som en anden for at forfalske data, opnå data eller få fat i personfølsomme oplysninger eller bankoplysninger til egen fordel.
  • Ved spoof-opkald ændrer svindlerne visningen af deres eget nummer til et tilfældigt dansk nummer, så det for modtageren ser ud som om, at der ringes op fra et dansk nummer. Men opkaldet kommer fra udlandet.
  • Svindlerne vil forsøge at lokke dig til at opgive kreditkort eller andre personlige oplysninger.
  • Som i alle andre tilfælde, skal man aldrig videregive NemID-oplysninger, bankoplysninger eller personfølsomme oplysninger i det hele taget til personer man ikke kender.
  • Ifølge YouSee er erfaringen, at svindlerne typisk bruger et tilfældigt nummer til spoofing i en til to uger, før de skifter til et andet nummer. Det betyder, at man kan være udsat for en serie af spoof-opkald.
  • Er man rigtig uheldig kan svindlerne bruge dit telefonnummer til svindlen, hvilket kan betyde du modtager opkald fra personer, der er blevet ringet op af svindlerne og hvor dit telefonnummer er blevet vist på deres telefon.

Mere til historien

Faktisk er det ifølge DR ikke kriminelt at bruge andres numre til at ringe op fra. Det er almindeligt når en virksomhed har et callcenter i udlandet, at men gerne vil fremstå som om der ringes fra et dansk nummer.

Hun mistede alt! En personlig beretning om et scamopkald

PODCAST: Ét telefonopkald og pengene var væk. Jeg sætter fokus på scam og svindel i denne episode.

(mere…)
AI-robotten Daisy skal fange svindlere – se den sjove video her

Teleselskabet O2 i England har AI-robotten Daisy til at hjælpe med, at fange de mange svindlere.

(mere…)
Snart vil teleselskaberne screene indholdet af dine SMS-beskeder

Alle SMS-beskeder på mobilnetværket i Danmark skal automatisk screenes for svindel.

(mere…)
MobilePay advarer mod falske pengeanmodninger

KORT NYT: MobilePay er ude med en advarsel, da der netop nu opleves svindel med pengeanmodninger.

(mere…)
Google: Derfor skal du slå 2G fra på din telefon

Du bør deaktivere 2G-forbindelsen på din Android-telefon, hvis du vil undgå denne type SMS-svindel.

(mere…)
Cyberkriminelle går efter guldet under OL i Paris

Med 15 millioner turister ved OL i Paris, er risikoen for phishing-angreb og svindel med billetsalg og boligudlejning øget.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram