Nets: Dankort skal åbnes i mobilbetalinger
Bankerne skal åbne for, at kunder kan betale med Dankort via Apple Pay og Google Pay, lyder det fra Nets.
Hvis det står til Nets, så skal det fra 2025 være muligt for danske bankkunder at tilføje deres Dankort i mobilbetalingsløsninger som Apple Pay og Google Pay.
I dag er der kun én dansk bank, som tilbyder dette.
Nets, står bag Dankort, vil have indført krav overfor bankerne om, at de skal understøtte dankortet til mobilbetaling via forskellige mobilbetalingsløsninger. Det skriver FinansWatch.
Tidligere var dankortet det dominerende betalingskort på det danske marked, men med mobilbetalingen er kortet blevet ramt af nedgang, når vi kigger på markedsandele.
Apple Pay er vokset meget som betalingsplatform. Omkring 25 procent af alle betalinger i fysiske butikker foregår ifølge Nets med Apple Pay.
-“En stadig stigende del af betalingerne i Danmark sker i dag via mobilen, så vi ser det som en naturlig del af udviklingen af Dankort, at det bliver tilgængelig i f.eks. Apple Pay,” lyder det fra Esben Torpe-Jørgensen, direktør for Dankort hos Nets i en skriftlig kommentar til Finans.
NY UDVIKLING: Nu overvejer banker i Danmark at åbne for dankortdelen i Apple Pay
INTERESSE: Hos Nets er der naturligvis interesse i at holde liv i Dankort, da det er et produkt, at de tjener penge på. Hvis færre og færre anvender Dankort men i stedet bruger f.eks. Visa eller Mastercard, så forsvinder grundlaget for det danske betalingskort – og et forretningsområde for Nets. Den 14. oktober 2022 lukkede Nets for deres fejlslagne Dankort-app.
Dankort har kun 3 procent
I Danmark er omkring halvdelen af de tæt på 10 millioner udstedte betalingskort dobbelt-brandet, hvilket betyder, at der ofte står “Visa/Dankort”. Kortet inkluderer betalingsmulighed fra Visa og fra Dankort.
Det ”rene” Dankort udgør kun 3 procent af markedet. Og de mange danskere, som har et Visa/Dankort, benytter ofte den internationale del – altså Visa – til mobilbetalingsløsninger. Dankort er ellers det betalingskort med de laveste udgifter, men mange danskere er altså ikke klar over forskellen og ved ikke, at de ikke betaler med deres ”Dankort”.
Der er også mange internationale debetkort inden for landets grænser, som Mastercard.
Visa/Dankortet har forbrugsgrænse
Mange er heller ikke klar over, at der er en forbrugsgrænse på ens kort – alt efter om man benytter Dankort- eller Visa-delen af kortet.
Mens Dankort ikke har et maksimum, hvis der er penge på kontoen, så har Visa-delen et maksimum på 25.000 kroner pr. løbende 30 dage. Dette maksimum gælder uanset om kortet bruges i udlandet, på en webshop eller i danske butikker.
Danske Bank tilbyder, at man via Apple Pay kan betale med dankortdelen. Har man føjet kortet til Apple Pay før den 20. september 2022, så er det Visa-delen, der benyttes. Her skal kortet så slettes og tilføjes igen via mobilbank.
VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.
Mere til historien
Det er med Dankort politisk bestemt, hvor højt gebyr, at Nets kan tage, men banker kan modtage gebyrer på op til 0,2 procent af en vares pris ved betalinger med debetkort, som Visa/Dankort eller 0,3 procent ved betaling med internationale kreditkort.