Derfor skal dit barn ikke bruge Snapchat

ADVARSEL: Snapchat er IKKE en børneapp. En ekspert kalder det “skræmmende”, at appen har en indbygget falsk ven. Klik for at lære mere.

Snapchat
KORT VERSION: Snapchat er en app, der automatisk sletter beskeder og deler brugernes lokation. Snapchat er en perfekt platform for mobning og andre skadelige aktiviteter, som forældre og lærere ikke kan kontrollere eller dokumentere. My AI, er en kunstig intelligens, der skriver med brugerne og lærer dem at kende. Børn under 13 år bør ikke bruge Snapchat. (Foto: ElisaRiva / MereMobil.dk)

Børn under 13 år skal ikke bruge Snapchat, men selvom brugerbetingelserne indeholder aldersgrænsen, er rigtigt mange børn på Snapchat. 59 procent af de 9-14-årige bruger Snapchat ugentligt. Blandt de 4-8-årige er tallet 22 procent, viser tal fra DR.

Børnene chatter med vennerne og der oprettes grupper, hvor flere skriver sammen. De mange sjove filtre lokker også mange børn.

Snapchat har desuden elementer, der minder om TikTok med en endeløs række af intetsigende videoklips, som er stærkt vanedannende. Netop det har kinesiske TikTok fået massiv kritik for. Ikke desto mindre findes det på amerikanske tjenester som Snapchat og YouTube.

Perfekt til mobning

Det lyder uskyldigt, men Snapchat er en perfekt platform for mobning og andre aktiviteter, som er uden for forældrenes nysgerrige blikke, da beskederne automatisk slettes.

Desuden er Snapchat en gigantisk tidsrøver og appen er designet til at fastholde brugerne så længe som muligt og komme tilbage så tit som muligt.

Når der opstår en konflikt eller direkte ondskabsfuld mobning, så har hverken lærere eller forældre mulighed for at dokumentere forløbet; hvem er offeret – hvem lyver – hvem starter? Beskederne er væk for altid.

Heller ikke når børnene får beskeder fra kriminelle typer, der tilbyder ulovlige ting, kan børnene vise chathistorikken til en voksen.

Alle kan se, hvor du er!

Som standard deler Snapchat din lokation på et kort. Alle dine venner kan se, præcis hvor du er. Du kan skjule din lokation via ’tandhjulet’ på Snap-kortet.

Den nye falske ven

Senest har Snapchat introduceret My AI; en ny “ven” i vennelisten. Brugeren har ikke accepteret “vennen”. Den er der bare.

Der er tale om en chatbot; en computerbaseret kunstig intelligens, som der kan skrive med.

Chatbotten kan skrive unikke beskeder og svare på basis af de ting, der skrives til den. Undervejs lærer systemet brugeren at kende og chatbeskederne bliver over tid mere og mere personlige. Snapchat høster alt den tekst, der skrives for at gøre den klogere. Alt hvad du siger, kan og vil blive brugt!

My AI kan personliggøres, så den har menneskelignende træk. Det imponerer ikke ligefrem kulturministeren.

– “Man skal være 18 år for at være myndig og tage et realkreditlån, men åbenbart kun 13 år, før man udleverer sin data til internationale tech-giganter, der kan trække en ind i et rum, hvor man ikke har adgang til det, der ligger bagved og bestemmer. Det er jeg ikke sikker på, jeg er tryg ved,” lyder kritikken fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til DR.

LÆS OGSÅ: Snapchat giver “gode råd” til selvskade

Det siger Snapchat

Kritikken af My AI har fået Snapchat til at udsende et statement, hvor de forklarer, at systemet overholder Snapchats fællesskabsregler for at undgå upassende og skadelige svar.

Robotten er utryg

Børn ved ikke, at de skriver med en robot og de har nu fået en “ven”, som aldrig sover, aldrig forlader chatten fordi den skal i skole, til fodbold eller i seng.

My AI er ikke designet til børn og som i alle andre chats, kan man ikke gå tilbage og se, hvad der er skrevet. Ingen har kontrol med, hvad chatbotten siger eller foreslår. Fordi den er en robot ved den ikke, hvad der er moralsk rigtigt eller lovligt.

Børns Vilkår har fortalt til TV 2, at Børnetelefonen får opkald fra børn, der synes at My AI er skræmmende og at det føles utrygt.

– “Skræmmende, at der kan komme en robot ind i vores børns liv, som gemmer deres data, og vi ikke ved, hvad de bliver brugt til,” har næstformand i foreningen Skole og Forældre, Regitze Spenner Ishøy, tidligere udtalt til TV 2 News.

My AI kan kun fjernes fra Snapchat ved at købe Snapchat+ til 39 kroner om måneden. Du skal således betale for, at Snapchat ikke anvender data fra og om dit barn.


BLIV OPDATERET GRATIS: 4 gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Snapchat indeholder elementer, som kendes fra TikTok. Du kan læse vores dækning af kritikken mod TikTok her.

INFO: Denne artikel blev udgivet den 25. juli 2023 og opdateret den 30. august 2023

Hvilken iPad skal jeg vælge? Stor guide til 2025-modellerne

GUIDE Er du forvirret over Apples mange iPad-modeller? Vi har testet og sammenlignet alt fra den billige iPad 11 til den vilde iPad Pro M5, så du kan finde den helt rette model til dit behov.

(mere…)
ZTE Watch K2 Pro test: Glem Xplora – her er det billige alternativ uden “fælder”

VIDEO: Er du træt af dyre abonnementer og servicegebyrer på dit barns ur? Jeg har sat ZTE Watch K2 Pro på en ultimativ prøve i virkeligheden for at se, om udfordreren kan slå markedslederen Xplora af pinden.

(mere…)
Skærmen er altid tændt på iPhone 16 Pro og 15 Pro? Sådan slår du det fra

TIP: Har du fået en ny iPhone 16 Pro eller iPhone 15 Pro? Som standard er skærmen altid tændt, hvilket kan virke forstyrrende. Se her, hvordan du nemt slår funktionen fra og får en helt mørk skærm.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Messenger er lukket: Her er din redningsplan

Kan du ikke åbne appen på computeren? Det er ikke en fejl. Stikket er trukket til Messenger på computeren, og den kommer ikke tilbage. Få overblikket her.

(mere…)
Bedste powerbank 2025: Guide og 7 gode råd før du køber

GUIDE: Skal du have fat i den bedste powerbank i 2025? Vi har opdateret vores store guide med aktuelle priser og 7 råd, så du undgår farlige fejlkøb.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram