Samsung Galaxy S23 FE dukker op i test

Der har været meget snak om Galaxy S23 FE. Nu er der nyt i sagen – se specifikationerne her.

Samsung Galaxy S23_back
Samsung Galaxy S23 FE er dukket op på Geekbench. Designet minder meget om denne Galaxy S23 (Foto: MereMobil.dk)

Vi har tidligere skrevet om en del om Samsung Galaxy S23 FE. Først var den måske på vej, så var den droppet og derefter på vej igen. Til sidst ville rygterne, at telefonen kun kom til udvalgte markeder. Fælles for dem alle, er at intet er sikkert.

Nu er der nyt igen. Denne gang er Samsung Galaxy S23 FE dukket op på Geekbench (en tjeneste som måler benchmarkydelse på telefoner, red.), hvilket ikke bare er spændende læsning. Det er også en bekræftelse af telefonens eksistens. Samsung selv har ikke meldt noget ud, men telefonens supportside er også gået live, hvilket spreder håb om, at vi snart får den nye FE model at se.

BEKRÆFTET: Samsung har bekræftet modellen. Læs alt om Samsung Galaxy S23 FE her.

FE = lavere specs

Samsung Galaxy S23 FE bliver en lettere nedgraderet udgave af den Galaxy S23, vi så tidligere på året. Og nu kan vi altså se hvor nedgraderet, både den amerikanske og globale version bliver, med lidt hjælp fra Geekbench.

Den amerikanske version får modelnummeret SM-711U1 og bliver drevet af en Qualcomm Snapdragon 8 Gen 1 processor. Chipsettet topper på en clock speed på 3,0 GHz. Telefonen har 8 GB RAM og kommer med Android 13, sandsynligvis med Samsung-brugerfladen One UI 5.1 ovenpå.

I Geekbench testen, scores 1549 i single-core og 3718 i multi-core.

Den globale version får modelnummeret SM-711B og bliver drevet af et chipset med kodenavnet s5e9925. Der er i bund og grund tale om et let modificeret Exynos 2200 chipset. Chipsettet topper på en clock speed på 2.8 GHz. Telefonen har, ligesom den amerikanske version, 8 GB RAM og kommer med Android 13 og One UI 5.1.

I Geekbench testen overgår den globale version, amerikaneren med en single-core score på 1613 og en multi-core score på 4049.

Ligner en S23

For ikke så længe siden blev designet på Galaxy S23 FE også lækket. Det var leakeren OnLeaks og nyhedssiden Smartprix, der i samarbejde udgav en række renderinger, der angiveligt viser den kommende model – eller i hvert fald et bud på designet.

Billederne viser en telefon, der til forveksling ligner Glaxy S23 med de 3 kameraer på bagsiden og den let buede aluminiumsramme omkring telefonen.

Telefonen forventes at have en skærm på omkring 6,4 tommer og et 4500 mAh batteri, der understøtter 25 watt opladning.

Der bliver altså tale om en lettere nedgraderet, men hvis prisen er god, rigtig spændende telefon.

For kort tid siden annoncerede Samsung en opdateret version af Galaxy S21 FE til det indiske marked. Læs mere om den sag her.

NYT OM SAMSUNG: I vores nyhedsopdateringer, som udsendes tre gange om ugen, kan du følge med i nyheder om Samsungs nyeste produkter. Tilmeld dig her (gratis). Frameld når du har lyst.

Mere til historien

Den første Fan Edition model fra Samsung, var Galaxy S20 FE fra 2020. Den blev året efter fulgt af S21 FE. Galaxy S22 nåede aldrig at komme som FE model. Men nu ser det altså ud til at Samsung starter FE serien op igen.  

Billigtelefonen Samsung Galaxy A16 5G opdateres længe

Den nye Samsung Galaxy A16 5G kommer med en lovning på mange softwareopdateringer i fremtiden.

(mere…)
Flere detaljer om OnePlus 13 er lækket

KORT NYT: Det ser ud til, at skærmen på OnePlus 13 bliver særdeles god og af høj kvalitet.

(mere…)
iPhone SE 4 vil “låne” fra de seneste modeller

RYGTE: iPhone SE 4 får vigtige hardware- og designelementer fra de seneste modeller.

(mere…)
iOS 18.1 forventes 28. oktober

RYGTE: Apple forventes at udgive iOS 18.1 sidst i oktober med særligt fokus på AI-nyheder.

(mere…)
Her er Apples roadmap for kommende lanceringer

OVERBLIK: Der kommer nye Mac-computere, iPads og en iPhone SE inden ’så længe’.

(mere…)
Google Pixel 9a – de seneste rygter

Skal man tro rygtebørsen, så arbejder Google på en lancering af Pixel 9a. Du kan se de seneste rygter her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram