Unge sløser med mobilsikkerheden

Skræmmende mange fra generation Z er ligeglade eller tæt på ligeglade med sikkerheden på deres smartphones.

person bruger sin mobil gående på gaden
En fjerdedel af de adspurgte i undersøgelse svarer, at de ikke gør noget for at styrke sikkerheden. Foto: Norlys

Fire ud af ti unge som er født mellem 1995 og 2012 sløser gevaldigt med deres mobilsikkerhed.

Det viser en amerikansk undersøgelse, som det sydkoreanske tech-konglomerat Samsung har været inde over.

Det drejer sig således om aldersgruppen 18 til 25 år – også kaldet generation Z -, og her ligger der ifølge Claus Holm, Landechef for Samsung i Danmark, således en opgave fremadrettet.

– “Det gælder ikke kun god password-skik men i lige så høj grad adfærd på hjemmesider, deling af oplysninger osv. Selvom den yngre generation er født ind i en digital verden, tyder det på, at de stadig mangler at tage stilling til grundlæggende og vigtige sikkerhedsforanstaltninger,” udtaler Claus Holm i en pressemeddelelse.

Kendetegnende for generation Z er, at de er vokset op med internettet og er blevet unge i takt med de sociale mediers udbredelse.

Gruppen har et meget højt medieforbrug og anvender i høj grad deres smartphones til aktiviter, som kræver personfølsomme oplysninger. Specielt derfor er det vigtigt med mere fokus på sikkerheden, og specielt derfor er god grund til at synge den samme sang for de unge igen og igen.

– “Mange er slet ikke klar over, at deres smartphone kan være en risikofaktor for IT-sikkerheden. Men smartphones kan vise sig at være en guldgrube for hackerne, fordi de indeholder mange vigtige data,” tilføjer Claus Holm.

Hvis man tænker lidt over, hvad man har liggende på sin smartphone, kan man vel ikke klandre en ondsindet cyberkriminel i at se det som en oplagt mulighed for et komme til for eksempel lette penge?

Smartphones indeholder for de fleste – og helt naturligt for generation Z – en stribe personlige, økonomiske og fortrolige oplysninger fra for eksempel arbejdsgivere.

– “Derfor skal sikkerheden holdes i hævd,” slår Claus Holm fast.

Ifølge Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er der hele 30.000 ubehandlede sager om økonomisk it-kriminalitet. Det skrev DR sidste sommer.

Bekymret for økonomiske data

Hvis uheldet skulle være ude, er det særligt økonomisk data, som de unge er bange for at miste.

Ifølge pressemeddelelsen svarer 51 procent mellem 18 og 29 år i en nordisk undersøgelse, at penge, kontonummer, kreditkortsnummer er data, som de er mest bekymrede for at miste, hvis de bliver udsat for sikkerhedsbrister eller hackerangreb.

En gruppe sjuskebasser

Center for Cybersikkerhed har netop offentliggjort en passwordvejledning. Her peges der på, at mange uhensigtsmæssige passwords bliver lavet ud fra de gængse password-krav: Hvis passwordet kræver minimum otte tegn, er det oftest kun på otte tegn, og hvis passwordet skal indeholde tal, bliver disse gerne placeret til sidst med enten årstal eller tal, som kan erstatte bogstaver.

Selvom Center for Cybersikkerhed anbefaler at bruge to-faktor-godkendelse, er det kun 48 procent af de unge, som benytter sig af det, viser samme nordiske undersøgelse om mobilsikkerhed. Dertil peger undersøgelsen på, at regelmæssige opdateringer af mobilen og det at vælge svære passwords, er nogle af de unges foranstaltninger til at styrke mobilsikkerheden.

En fjerdedel af de adspurgte svarer, at de ikke gør noget for at styrke sikkerheden.

Mere til historien

Vi har adskillige gange hen over årene skrevet om sikkerhed i cyberland. Og ofte må man ryste på hovedet af sløseriet. Ikke kun blandt de unge, men i det hele taget. Læs bare her

Disse smartphones er ikke kinesiske

GUIDE: Hvis du gerne vil kende til udvalget af smartphones uden for Kina, så har vi samlet en liste over smartphones, som ikke er kinesiske.

(mere…)
Penge tilbage fra Skat? Årsopgørelsen er på vej – men pas på!

Vær opmærksom! Årsopgørelsen lokker de trælse fisk ud i havet.

(mere…)
Sag om bagdør til krypterede iCloud-data skal udfordres i retten

Storbritannien, der ville have Apple til at implementere en bagdør til krypterede data i iCloud, udfordres nu.

(mere…)
Derfor lukkes din gamle Gmail

BAGGRUND: Her er forklaringen på, hvorfor din gamle Gmail- og Google-konto lukkes.

(mere…)
Krævede bagdør til personlige data – nu slukker Apple krypteringen

Apple har fjernet avancerede kryptering i Storbritannien efter et stigende pres for en implementering af en bagdør.

(mere…)
Markant ændring i svindelformen

Personlig manupulation vinder frem.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram