AI leger med The Beatles: Er det helligbrøde eller bare sådan, det er?

Bliver kunstig intelligens sat til at vogte over kunstig intelligens? Musikbranchen vil have penge for den musik, der er hugget med AI.

Beatles covers
Må man gerne bruge AI kreativt til at skabe ny musik af f.eks. The Beatles (Foto: MereMobil.dk)

Om vi kan lide det eller ej, så er AI kommet for at blive. Den kunstige intelligens vil påvirke os på godt og ondt.

Nogen vil nok råbe “helligbrøde”, når de dribler forbi dette forfærdelige og alligevel troværdige – ja, undertegnede skribent er opflasket med The Beatles – AI-genererede “beatles”-nummer.

Lyt før du læser videre:

https://www.youtube.com/watch?v=SrUqqgp5NRI

Er grænset overskredet?

Hvis ovenstående “beatles”-nummer ikke opfattes som en krænkelse af noget, som andre opfatter som helligt, så er det måske en krænkelse af ophavsretten.

Det forsøger afsenderen under alle omstændigheder, at tage forbehold for. Således skriver afsenderen ved videoen: “No copyright infringement intended”, hvilket på dansk betyder, at hvis ophavsretten er krænket, så er det ikke tilsigtet.

AI-genereret kamp om ophavsret

Præcis den med ophavsretten vil der blive kogt megen suppe på i den kommende tid.

Således mener Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, at det allerede nu lukkede plugin “Unbait” er et “klokkeklart brud på ophavsretten”.

Samtidig anbefaler brancheorganisationen Danske Medier alle medier at skrive på deres hjemmesider, at de ikke tillader datahøst.

Den anbefaling har blandt andre Berlingske Media og JP/Politikens Hus taget til sig for, at være på forkant med en kommende lovgivning.

Spørgsmålet er så bare om en dansk lovgivning kan stoppe AI, der kan let gå Anders And i det. AI kan snildt ligge på servere i Langbortistan eller længere væk …

Mere kamp om ophavsret

Under alle omstændigheder råber danske organisationer vagt i gevær og frygter ikke kun, at journalistikken skal forsvare sig mod robotterne. Også kulturen – og således musikindustrien qua ovenstående eksempel.

Den kunstige intelligens kan nemlig så let som ingenting ikke kun dykke ned i musikhistorien og trylle med John Lennons stemme, men kan nærmest bilde, hvem som helst ind, at verdensstjerner som Drake og The Weeknd står bag et AI-genereret hit.

Det skete skete for sidstnævnte, hvor et AI-skabt nummer blev så stort et hit, at pladeselskabet Universal Music Group reagerede.

En anonym TikTok-bruger ved navn Ghostwriter977 udgav det AI-skabte nummer “Heart on My Sleeve”. Det lød til forveksling som Drake og The Weeknd. Tjek denne video ud på YouTube, når du er færdig med at læse.

Ifølge DR opnåede nummeret 600.000 afspilninger på Spotify før Universal Music Group fik det fjernet fra alle streamingplatforme.

Universal Music Group mente, at nummeret krænkede Drake og The Weeknds intellektuelle ejendom, hvilket streamingtjenesterne tilsyneladende var enige i.

– “Der er slet ikke nogen tvivl om, at AI og AI-genereret musik kommer til at give en masse udfordringer, som man er nødt til at se på,” siger Kaare Struve, som er Kodas Strategi- og Mediedirektør, til DR.

KODA har en model

KODA, der arbejder for at sikre musikskaberes rettigheder og betaling, foreslår en model, hvor de mest streamede kunstnere får en bid af de streamingpenge, der udbetales til musik skabt af kunstig intelligens.

KODA siger videre til DR, at organisationen ikke har problemer med at den AI-skabte ligger på streamingtjenesterne, men at det deklareres tydeligt, så lytterne ved at det kunstigt skabt musik.

Og så er vi faktisk tilbage ved ovenstående video. Personen bag nummeret kalder sig Dae Lims og har åbenlys kontrol over robotten.

Versionen af “Grow Old With Me”, som er en af ​​de sidste sange skrevet af John Lennon og udgivet posthumt efter hans blev myrdet 8. december i 1980, lyder imponerende meget af The Beatles’ storhedstid.

En påstand kan være, at for det utrænede øre lyder det næsten, som om nummeret kunne have været inkluderet på bandets sidste album, “Let It Be” fra maj 1970.

Beach Boys udsat for AI

Dae Lims er da også så tæt på ophavet, at flere af ​​disse videoer er blevet fjernet fra YouTube-kontoen efter klager fra rettighedshaverne.

YouTube-kontoen er i skrivende stund helt tømt for videoer. Og så alligevel ikke. Under fanebladet “Fællesskab” er der annonceret en ny konto med samme navn, og her finder man to AI-numre genereret af materiale af The Beach Boys …

Dae Lims har angiveligt taget adskillige sange af de to levende beatler Paul McCartney og Ringo Starr, og brugt kunstig intelligens til at splejse stemmerne fra de afdøde bandmedlemmer, John Lennon og George Harrison.

Men mon ikke, at AI bliver vendt mod kopisterne. I hvert fald skriver mediet Euronews.com, at den franske streamingtjeneste Deezer har udviklet en teknologi, der gør det muligt at identificere – og muligvis fjerne sange -, der kloner popstjerners stemmer. Ifølge Deezer er dette værktøj baseret på kunstig intelligens …

Mere til historien

Tirsdag afslørede Paul McCartney overfor britiske BBC, at kunstig intelligens (AI) har hjulpet med et færdiggøre “den sidste Beatles-udgivelse”. Nummeret udgives senere på året og der gættes på, at der er tale om en ufærdig John Lennon-sang fra 1978 med titlen “Now And Then”.

Husker du den danske Radio Luxembourg?

VIDEO: Hvis du er ’lidt retro’ inde i hjertet, så skal du se med her. Genoplev Radio Mercur! 300+ originale blev bånd fundet!

(mere…)
Sora: Nyt værktøj fra OpenAI skaber videoer ud fra tekstbeskrivelser

Skriv en tekst og så en video på 20 sekunder. Sora er åbnet i de første områder.

(mere…)
Dansk musik hitter – se listen her

TOP 10: Her er de mest populære sange i 2024 fra en af de store danske tjenester.

(mere…)
ChatGPT runder stor milepæl

OpenAI fortæller, at ChatGPT har rundet en stor milepæl.

(mere…)
Motorola lader dig afprøve nye Moto AI-features

Motorola har netop lanceret et beta-program, hvor de inviterer brugerne til at afprøve de nyeste AI-funktioner.

(mere…)
Shazam har rundet 100 milliarder sange

Den Apple-ejede musikgenkendelses-tjeneste har nu identificeret over 100 milliarder sange.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram