Statsministeren ønsker mindre skærmtid i skolerne
Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), ønsker at eleverne bruger mindre tid foran skærme i skolen.
– ”Vi skal have skærmene meget mere ud af skolen,” sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) under spørgetimen til Folketinget i går (tirsdag den 23. maj 2023, red.).
Der har længe været meget snak om børn og skærmtid. Og statsministeren var meget opsat på, at der skal ske ændringer.
Ifølge statsministeren er det ikke trafikken, som er det farligste for børn lige nu. Det er derimod mobiltelefonen. Det var i hvert fald sådan, at hun fortalte det under spørgetimen i folketingssalen.
LÆS OGSÅ: Mobiltelefoner og tablets udfordrer børns læselyst
Denne udtalelse var dog en reaktion på snakken om ”pas på mig”-skiltene, som ses ved mange villaveje rundt i Danmark. Der blev talt om, at der skal passes på de mindste i trafikken.
Pia Olsen Dyhr, formand i SF, stillede nemlig spørgsmålet: -”Men hvorfor overlader vi så børn til dem selv – eller endnu værre til techgiganterne i den digitale verden?”.
Mistrivsel begynder nogle gange ved telefonen
Mette Frederiksen mener dog, at det er et fremskridt emnet bringes op i folketingssalen. Men hun mener også, at mange problemer faktisk starter et og samme sted.
Mange tror at mistrivselsproblemerne løses, hvis børn og unge får gratis psykologhjælp eller normeringen er bedre. Mette Frederiksen mener dog, at det handler om mange ting, men at rigtigt meget starter og slutter med mobiltelefonen.
At mange børn og unge mistrives, har en sammenhæng med mobilen. Så der skal regulering til.
LÆS OGSÅ: Rystende TV 2 dokumentar: Børns mobilspil stjæler alt
Mette Frederiksen ønsker derfor, at skærmene kommer mere ud af skolerne. Og de skulle aldrig nogensinde have være kommet ind i vuggestuerne og børnehaverne, lyder det fra statsministeren.
Danske Skoleelever er ikke enige
Statsministerens udtalelser er ukonkrete, lyder det fra Danske Skoleelever (DSE), som har blandede følelser omkring udtalelserne. Det skriver TV 2.
Netop fordi de er så ukonkrete frygter DSE, at det kan legitimere en større debat om mobilforbud på skolerne. Men det er ikke en løsning.
LÆS OGSÅ: Nu skal forældre forstå deres børns digitale liv
Skolerne skal huske, at det er deres opgave at uddanne os – og det inkluderer også digital dannelse. Sådan lyder det fra Marie Holt Hermansen, som er formand i DSE. Overfor TV 2 tilføjer hun, at den usunde mobilkultur ikke forsvinder, blot fordi telefonerne forbydes på skolerne.
Mobiltelefonerne er ikke problemet. Men problemet er, at vi har fået et redskab, som vi ikke forstår. Derfor skal vi have digital dannelse for at løse problemet. Derfor skal teknologiforståelse tilføjes på skoleskemaet.
– ”Forbud og systematik fra regeringens side vil vi gerne sige pænt nej tak til,” lyder det også fra Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, til TV 2.
Begrænsning af brug af skærme på skoler
Det er ikke noget nyt, at SVM-regeringen har begrænsning af brug af skærme på skolerne, som en del af regeringsgrundlaget fra december 2022. Men de har indtil nu afvist, at det betyder et forbud mod mobiltelefoner.
LÆS OGSÅ: Snapchats AI gør børn forskrækkede og utrygge
Det tyder på, at der skal regulering på området og vi skal alle stå sammen om det her.
Hør vores podcastepisode om børn og skærmtid
Mere til historien
Spørgsmålene udspringer af et borgerforslag, som Imran Rashid længe været fortaler for og hvor der nu har været mere end 50.000 underskrifter, hvilket er nødvendigt for, at det behandles i Folketinget.