Oppo fjerner produkterne fra tysk hjemmeside
Kinesiske Oppo har nu fjernet deres produkter fra den officielle tyske hjemmeside grundet patentstriden med Nokia.
Der har længe været en patentstrid i gang mellem Oppo og Nokia Oyj i Tyskland. Den har resulteret i, at salget af Oppo-produkter er stoppet.
Oppo har nu fjernet mere eller mindre alt om deres produkter fra den officielle tyske hjemmeside, samt lavet en kort notits om, hvorfor nogle af deres Android-smartphones ikke er tilgængelige på det tyske marked.
De eneste oplysninger som er tilgængelige på hjemmesiden, er oplysningerne omkring Oppos partnerskab med UEFA Champions League. Det er uvist, om det betyder, at Oppo er helt på vej ud af det tyske marked.
Vi har tidligere skrevet om patentstriden, som også omfatter andre end Oppo, da salget af OnePlus-telefoner også tidligere er blevet stoppet.
Patentsagen er lidt bøvlet at forstå, men i denne baggrundsartikel forklarer vi, hvad der er op og ned i sagen.
Nokia Oyj har anklaget telefonvaremærkerne for at anvende patenteret teknologi til behandling af 4G- og 5G-signaler, uden at afregne licensbetaling til Nokia.
Oppo har tidligere nægtet, at de er på vej væk fra det tyske marked, men rygterne svirrer stadig i stor stil. Det skriver Android Central, som også skriver, at der har været rygter om, at Oppo også havde stoppet salget af deres enheder på det franske marked.
Oppo er ikke officielt på det danske marked, men rygterne har tidligere svirret om, at de var på vej til en dansk lancering.
Mere til historien
Du kan læse en officiel udmelding fra OnePlus, som de kom med i august 2022, omkring patentstriden.
Læs også:
Oppo investerer 10 mia. i OnePlus