Disse 5 telefoner anbefales af danske mobilkøbere
HITLISTE: Her er de 5 Android-telefoner, som danske mobilkøbere gerne anbefaler til andre.
Et vigtigt parameter for valget af en ny telefon er, hvad andre anbefaler. Det kan være fra anmeldelser, som dem jeg skriver, eller anbefalinger fra venner og bekendte.
En smartphone-køber, som er i tvivl, er meget påvirkelig – positivt og negativt. Hvis ens ven siger ”jeg har haft denne telefon og den skal du IKKE købe”, er det nok meget sandsynligt, at telefonen fravælges.
Kantar har på vegne af OnePlus spurgt 2.000 danske smartphone-brugere, hvilket Android-smartphone-varemærke, at de vil anbefale til andre.
Vinderen er…
Resultatet blev, at OnePlus vandt. Faktisk anbefalede halvdelen af de adspurgte OnePlus som varemærke. Andenpladsen gik til Samsung, mens Xiaomi fik tredjepladsen.
Motorola og Sony scorer lavest. Dette kan også være et udtryk for, at ikke så mange har erfaringer med disse mærker.
Det skal siges, at deltagerne i undersøgelsen er repræsentativt udvalgt af Kantar og er således ikke kun OnePlus egne kunder.
TOP 5: MEST ANBEFALEDE ANDROID-BRANDS
- OnePlus (50 %)
- Samsung (47 %)
- Xiaomi (46 %)
- Motorola (35 %)
- Sony (33 %)
I undersøgelsen blev deltagerne stillet dette spørgsmål: “Hvilke af følgende smartphone brands har du anbefalet til andre”.
Dette er vigtigt ved mobilvalget
Ifølge undersøgelsen er ”værdi for pengene” en afgørende faktor, når OnePlus bliver anbefalet til andre. Lang batterilevetid og kamerakvaliteten er desuden afgørende parametre, ifølge Kantar.
OnePlus kommer ud af undersøgelsen som ”Det mest anbefalede Android-brand i Danmark”.
Den seneste topmodel fra OnePlus kom i februar 2023. Her kan du læse anmeldelsen af OnePlus 11. Læs også min anmeldelse af Samsung Galaxy A54, som er rigtig god til prisen.
Mere til historien
Kantar 2023 Brand Survey er foretaget i februar 2023 i Danmark. Deltagerne var mellem 18 og 79 år. Undersøgelsen er betalt af OnePlus.