Nyt forældreværktøj i Snapchat
Et værktøj skal beskytte børn og unge på Snapchat, men er det nok?
Snapchat-platformen giver nu forældre et ekstra værktøj i hånden, der kan være med til at sikre, at ens børn og teenagere ikke ser ”følsomt indhold”.
– ”Family Center giver forældre mulighed for at bortfiltrere indhold, der kan være blevet identificeret som følsomt eller suggestivt indhold,” står der i en pressemeddelelse.
Det er uklart, hvilket type indhold at funktionen bortcensurerer.
Tiltaget slår kun igennem i Stories og Spotlight. I de almindelige snapsamtaler, kan denne type indhold fortsat fremkomme.
Se hvem barnet har kontakt med
I oktober sidste år kom Familiecenter, hvorfra forældre til børn og unge kan se, hvem barnet har som venner på Snapchat. Indholdet i chatbeskederne kan forældrene dog ikke se.
I forhold til andre chatplatforme har Snapchat det problem for forældre, at chatsamtaler forsvinder fremfor at ligge i en tråd.
Når barnet eller teenageren chatter med andre, er der dermed ingen mulighed for at hjælpe med håndtering af mobning, beskeder af seksuel karakter eller salg af ulovlige ting til teenagere.
Hvem skriver dine børn med?
Snapchats aldersgrænse er 13 år, men reelt er reglen ikke effektiv. Mange børn LANGT under 13 år bruger Snapchat i dag – det kan jeg se alene ved at kigge rundt i vores skole- og vennegrupper.
Der kan oprettes chatgrupper i Snapchat og nogle forældre vil argumentere for, at de har ”styr på det”, da de selv er med i børnenes grupper. Problemet er blot, at mange børn lynhurtigt finder ud af at oprette grupper, som forældrene ikke deltager i.
Når der så flyver grimme og krænkende mobbe-beskriver rundt, er der ingen kontrolmulighed og de færreste børn kan forklare, hvad der præcist er foregået.
De nye forældreværktøjer er velkomne, men reelt løser det ikke de egentlige problemer med, at Snapchat er en ”farlig” chatplatform for børn og unge at anvende, da platformen stort set kan fungere i det skjulte for forældrene.
UNDER 13 ÅR: Det er svært at sige hvor mange under 13 år, som bruger Snapchat, da appen kræver, at brugerne er mindst 13 år. En britisk undersøgelse i 2017 fandt, at 23 procent af de 8-11-årige havde en Snapchat-konto. En undersøgelse fra USA i 2019 viste, at 19 procent af de 10-12-årige brugte Snapchat mindst én gang om ugen. ifølge en undersøgelse foretaget af Medierådet for Børn og Unge i Danmark i 2020 bruger omkring 81 procent af børn og unge i aldersgruppen 9-16 år Snapchat.
Forstå TikTok-sagen
Mere til historien
Snapchat ejes af to af dens grundlæggere, Evan Spiegel og Bobby Murphy. Snapchat er en del af et firma kaldet Snap Inc., som oprindeligt hed Snapchat Inc., men skiftede navn i 2016.