Gentager det samme vrøvl

TikTok sejler rundt i ukonkrete svar på kritiske spørgsmål og fastholder påstande, som forlængst er modbevist.

Chew Shou Zi TikTok
Shou Zi Chew, adm. direktør i TikTok, gentog igen og igen det samme vrøvl om blandt andet sikkerhed og ejerskab. (Grafik: MereMobil.dk)

Selvom TikToks administrerende direktør, Shou Zi Chew, i bogstaveligste forstand i sidste uge i fem timer blev grillet under en høring i USA, så er der åbenlyst ikke flyttet ikke et komma i Bytedance’ fortælling om, at der intet er at komme efter i de påståede forbindelser til den kinesiske stat og den fare, den kinesiskejede videoapp kan udgøre for børn og unge.

Den Harvard-uddannede tidligere bankmand Shou Zi Chew stillede op i den amerikanske Kongres og vidnede for udvalget for energi og handel i Repræsentanternes Hus, hvor flere politikere ønsker at forbyde appen.

Politikerne – og eksperter – frygter, at den kinesiske stat kan overvåge og misbruge oplysninger fra TikTok-brugere.

Frygten synes bevist ad flere omgange, men den 40-årige singaporeaner Shou Zi Chew afviste uden at blinke, at der er hold i påstanden.

– “Bytedance er ikke ejet eller kontrolleret af den kinesiske regering. Det er et privat firma”, sagde Shou Zi Chew ifølge blandt andre nyhedsbureauet AFP. Se også dette indslag fra CBS om høringen.

Det ser ikke ud til, at Kongressen er færdig med at grille direktøren, da der stadig er en lang liste over ubesvarede spørgsmål, som TikTok hellere vil besvare skriftligt.

Se flere artikler fra vores TikTok dækning.

OM TIKTOK EJERSKABET: TikTok-ejeren Bytedance Ltd har, ifølge dem selv, et 60 procent ejerskab fra internationale investorer. Resten er ’for det meste ejet af firmaets grundlæggere og ansatte’. Bytedance Ltd er ikke registreret i Kina, men på Cayman Islands. Moderselskabet bag Bytedance er registreret i Kina, hvorfra de ejer alle aktiviteterne uden for Kina gennem virksomheden på Cayman Islands.

Klip fra høringen

Koloenorm på “no time”

TikToks udbredelse har på få år været godt gammeldags koloenorm. Det videobaserede medie blev i 2017 rullet ud af Kina til iOS- og Android-enheder over hele verden. Ifølge TikTok har appen i dag over en milliard brugere på verdensplan. Appen er især populær blandt børn og unge i de vestlige lande.

Alene i USA har knapt hver anden indbygger – fra spæd til gammel – hentet appen ned på en enhed. Ifølge TikTok har appen nemlig 150 millioner brugere i USA, og i USA var der i 2021 registreret et befolkningstal på cirka 332 millioner.

I kølvandet på høringen afviste den kinesiske regering ligeledes, at data om brugerne på TikTok sendes videre til staten.

Ifølge AFP sagde en talsperson i Kinas udenrigsministerium, at regeringen “aldrig har krævet og aldrig vil kræve, at selskaber eller enkeltpersoner i strid med lokal lovgivning samler og deler data fra et andet land”.

Talspersonen tilføjede, at den kinesiske regering “tilskriver det stor betydning at beskytte datasikkerheden”, skriver AFP.

BAGGRUND: Er TikTok farlig?

Alle mod TikTok

TikTok optræder på mange sorte lister verden over. I Danmark har flere ministerier – herunder Statsministeriet -, kommuner og private virksomheder forbudt brugen af TikTok på arbejdsmobiler og mobiler der bruges arbejdsrelateret.

Også EU-Kommissionen og EU-Parlamentet har forbudt brugen af TikTok. Det samme har Det Hvide Hus i USA, det britiske parlament, mens Skotland er på vej med et forbud.

I Norge frarådes ministre og andre højtstående i det politiske system at bruge TikTok og den russiske beskedtjeneste Telegram.

Medier i Danmark og blandt andet den bristiske mediekæmpe BBC har lavet restriktioner for brugen af TikTok.

Landets største udgiver af regionale og lokale medier, Jysk Fynske Medier (JFM), og Danmarks Radio (DR) fraråder appen på arbejdstelefoner. Det samme gør BBC.

Den endeløse liste tæller også restriktioner i lande som New Zeland, Canada og Belgien.

Danske brugere er i tvivl

Danske brugere af den populære app er i tvivl om, hvorvidt de skal beholde appen på deres telefon.

Den private dansker har således også reageret på risikoen for, at sende data videre til den kinesiske efterretningstjeneste. Det viste en måling, som analyseinstituttet Voxmeter for et par uger siden lavede for Ritzau.

Af målingen fremgik det, at 4,1 procent har slettet TikTok, mens 55 procent ikke overvejede at slette den.

TikTok-historien begyndte for alvor at rulle på de danske breddegrader, da Center for Cybersikkerhed, som hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, i februar frarådede ansatte i staten at have TikTok installeret på tjenstlige enheder.

Samme Center for Cybersikkerhed har endnu ikke kommet anbefalinger til helt almindelige borgere.

Se i øvrigt de svar, at vi på MereMobil.dk har modtaget fra TikTok.

Bliv klogere… Lyt til denne episode

https://open.spotify.com/episode/10ye0eHvwnSsTEtHCwKx02?si=IamirNuaS3mqT2Grg_q-XQ

Mere til historien

I høringen kom det frem, at TikTok tilbyder en “børnesikker” version af sin platform i Singapore. Dette overstiger klart standarderne i USA og ethvert andet land, skriver Strand Consult i et rapport om høringen.

TikTok risikerer lukning i USA

En amerikansk appeldomstol har afgjort, at TikTok skal sælges af sin kinesiske ejer i starten af 2025. 

(mere…)
Australien forbyder sociale medier for unge

Australien går forrest i kampen mod sociale mediers påvirkning af unge og har indført et forbud for unge under 16 år mod brug.

(mere…)
TikTok blokerer skønhedsfiltre for teenagere

TikTok vil indføre aldersbegrænsninger på visse skønhedsfiltre. Dette gøres for at beskytte de unge brugere. 

(mere…)
Bluesky på kant med EU-regler

Det sociale medie Bluesky fortsætter sin himmelflugt, både med medlemmer og mod skrappere EU-regler.

(mere…)
Messenger får HD-video og AI-nyheder

Facebook Messenger får endelig HD-videoopkald til brugerne og kommer med små AI-nyheder.

(mere…)
Bluesky runder 20 millioner brugere

Det sociale medie Bluesky har nu over 20 millioner brugere og fortsætter med en kæmpe vækst.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram