Oppo klar med klaptelefonen Find N2 Flip – nyt skærmformat

Oppo Find N2 Flip er en klaptelefon, hvor frontskærmen har et nyt format.

Oppo Find N2 Flip
Oppo Find N2 Flip har en aflang skærm på fronten (Foto: Oppo)

Oppo har præsenteret klaptelefonen Oppo Find N2 Flip, der skal ses som en direkte konkurrent til Samsung Galaxy Z Flip-telefonerne og Motorola Razr.

Klappen kan indstilles i vinkler mellem 45 og 110 grader.

På ydersiden ses to kameralinser, hvor den ene har 50 megapixels opløsning (f/1.8) med optisk stabilisator. Det andet kamera er et 8 megapixels ultra vidvinkelkamera med et udsyn på 112 grader.

Oppo har også glæde af koncernens samarbejde med Hasselblad. Derfor bærer kameraerne i Find N2 Flip også Hasselblad-logoet.

ANMELDELSESådan er Motorola Razr 2022

Nyt skærmformat

Oppo Find N2 Flip
Oppo Find N2 Flip oplades med USB-C kabel (Foto: Oppo)

Motorola og Samsung har frontskærme i ukurante formater. Her er Oppo smartere. Frontskærmen på Oppo Find N2 Flip har et format på 17:9, hvilket minder ret meget om formatet på hovedskærmen mellem klapperne.

Skærmformatet vil uden tvivl gøre det lettere for udviklerne at overføre miniatureversioner af deres normale apps til frontskærmen. 

I lighed med konkurrenterne kan frontskærmen bruges til at tjekke beskeder, se notifikationer samt tjekke og besvare opkald.

I materialet om telefon lægges der stor vægt på hængslet. Hvorvidt Find N2 Flip har bedre hængsler, end hvad vi ser hos Samsung og Motorola, må vi vente med at få svar på, til vi har telefonen i hånden.

Opladning med 44 watt

Det bliver interessant, hvor hurtigt batteriet kan oplades i Oppos klaptelefon.

Specifikationen siger 44 watt – ret tæt på Samsungs 45 watt i Galaxy S23 Ultra. Hvorvidt det reelt er hurtigopladning, må tiden vise. Dermed følger både en oplader og et USB-datakabel med i salgspakken.

Oppo Find N2 Flip understøtter ikke trådløs opladning.

Telefonen drives på MediaTek chipsettet Dimensity 9000+ med otte kerner. Der er 256 GB lagerplads og 8 GB RAM (LPDDR5). Oppo oplyser, at lysstyrken på den udfoldede skærm er 1.600 nits. Coverskærmen har 900 nits.

Kommer Oppo Find N2 Flip til Danmark?

Oppo Find N2 Flip
Der er ikke trådløs opladning i Oppo Find N2 Flip (Foto: Oppo)

Find N2 Flip er præsenteret internationalt, men da Oppo endnu ikke har telefoner i de danske butikker, er det uvist om klaptelefonen kommer til Danmark.

Vi har dog tidligere skrevet, at OnePlus i Danmark har fået ny chef, som måske vil bringe søstervaremærket Oppo ud til danskerne. Find N2 Flip kan derfor være det første bud på en Oppo-telefon til danskerne.

Hvorvidt den første Oppo-telefon i Danmark bliver Find N2 Flip, holder jeg skarpt øje med.

Hvis Oppo Find N2 Flip kommer til Danmark, vil den sandsynligvis være prissat i nærheden af konkurrenternes priser. Jeg gætter på, vi ligger omkring 8.000-9.000 kroner. Dette er dog ikke bekræftet. Men vi holder dig opdateret.

LÆS OGSÅ: Oppo lover opdateringer i længere tid

Specifikationer: Oppo Find N2 Flip 

  • Skærm: 6,8”, 2.520 x 1.080 px, 120 Hz variabel – min. 1 Hz, AMOLED
  • Coverskærm: 720×382 px, 60 Hz – min. 30 Hz
  • Batteri: 4.300 mAh
  • Hukommelse: 256 GB
  • RAM: 8 GB
  • Kamera: 50 megapixels, f/1.8, OIS
  • Ultravidvinkel kamera: 12 megapixels, f/2.2, 112 gr.
  • Frontkamera: 32 megapixels, f/2.4
  • Styresystem: Android med ColorOS 13
  • Processor: MediaTek Dimensity 9000+
  • Bluetooth: 5.3
  • Vægt: 191 gram
  • Dimensioner åben: 166,2 x 75,2 x 7,45 mm
  • Dimensioner lukket: 85,5 x 75,29 x 16,02 mm
  • Sikkerhed: Fingeraftrykssensor
  • Opladning: 44 watt hurtigopladning med kabel

Motorola Razr vs. Samsung Galaxy Z Flip

Mere til historien

Oppo og OnePlus er varemærker under den kinesiske techkoncern BBK Electronics.

2025 kan byde på billigere Samsung Galaxy Z Flip 

Rygterne svirrer, men nu forlyder det, at 2025 bliver året, hvor der kommer en billigere foldbar fra Samsung.

(mere…)
Xiaomi frigiver klaptelefonen Mix Flip

Xiaomi Mix Flip bliver tilgængelig for langt flere. Mix Flip er en direkte konkurrent til Samsung Galaxy Z Flip6.

(mere…)
Den bedste foldbare telefon 2024

DUELTEST: Skal du vælge Pixel 9 Pro Fold, Samsung Galaxy Z Fold6 eller OnePlus Open? Her er den bedste foldbare telefon i 2024.

(mere…)
Foldbare telefoner er forsøgsteknologi

JEG MENER: Hvornår har du drømt om en telefon med foldbar skærm? Måske! ... vil du købe den? Næppe. Sådan har de fleste andre det også.

(mere…)
Pixel 9 Pro Fold er stadig en umoden foldbar telefon

VIDEO: Google er klar med den første foldbare på det danske marked. Den imponerer - men forbedringerne skal være større.

(mere…)
OnePlus Open 2 kan blive den tyndeste foldbare

Markedet for foldbare smartphones vækster. OnePlus Open 2 kan blive den tyndeste foldbare. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram