30 år siden: Sonofon brød telefonmonopolet

Kort efter hele Danmark havde jublet med på EM-sejren i fodbold satte Sonofon stikket i og brød telefonmonopolet.

Sonofon go aften
Sonofon Go'aften reklamerne (Foto: MereMobil.dk / YouTube)

Det er i dag 30 år siden (1. juli 1992, red.), at Sonofon begyndte at sælge mobilabonnementer. De kan dermed fejre jubilæet samtidig med, at Danmarks herrelandshold kan fejre jubilæet for EM-sejren i Sverige.

Sonofon var danskernes alternativ til "statens teleselskab". Det betød også, at de kom med et alternativ, da der ellers havde været monopol på markedet.

Sonofon tilbød kundeservice døgnet rundt og kun et par dages ventetid på oprettelse af et abonnement. I forhold til hvad man havde været vant til, så var det en opgradering på serviceniveauet. Man havde været vant til, at det kunne tage uger at få et nyt abonnement.

-”Vi blev sat i verden for at tage et opgør med støvet teknologi og halvsløje kundeoplevelser og var danskernes første møde med et alternativ til statens teleselskab. Det blev startskuddet til det telemarked, vi kender i dag, som, sammenlignet med det, vi ser i udlandet, er præget af lave priser og høje standarder for dækning og udrulning af nye netværksteknologier,” siger Lars Thomsen, adm. direktør i Telenor Danmark.

Nedslagspunkter fra Telenors historie

  • 1990: Regeringen vedtager den lov, der afskaffer Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenets monopol. GN Store Nord søger sammen med telegiganten BellSouth fra USA om en GSM 900-licens.
  • 1991: GSM 900-licensen udstedes til Sonofon, der er et konsortium bestående af bl.a. BellSouth og GN Store Nord.
  • 1992: Den første GSM-mobilsamtale går i luften fra en sendemast i København den 1. marts. Sonofon går i kommerciel drift den 1. juli.
  • 1994: Sonofon opstiller sendemast nr. 100, gennemfører verdens første GSM-dataopkald og lancerer SMS.
  • 1998: Sonofon lancerer taletidskort som den første operatør i Danmark.
  • 2000: Sonofon sælges til norske Telenor Group.
  • 2002: Sonofon lancerer MMS.
  • 2004: Sonofon køber CBB.
  • 2005: Telenor Group køber Cybercity, som giver Telenor et solidt fodfæste på det danske bredbåndsmarked.
  • 2009: Sonofon og Cybercity bliver til Telenor.
  • 2011: Telenor og Telia går sammen om at skabe Danmarks stærkeste netværk med et fælles selskab, TT-Netværket.
  • 2013: Telenor åbner sit 4G-netværk.
  • 2015: Telenor og Telia får nej af konkurrencemyndighederne til at fusionere.
  • 2019: Telenor aktiverer Danmarks første 5G-mast.
  • 2021: Telenor lancerer NetSikker, der sikrer kunderne juridisk hjælp og rådgivning, hvis de er udsat for digitale krænkelser.

Det var en lovændring i det sene efterår 1990, som brød statens telemonopol og banede vejen til Sonofon blev grundlagt i 1991. De vandt 1 af de 2 udbudte licenser til GSM-netværket, der i dag kendes som 2G-netværket.

Fra Sonofon åbnede 1. juli 1992 og indtil årets udgang havde de 2.500 mobilkunder. Det er langt fra de 1,7 millioner abonnenter, som selskabet har i dag.

Sonofon kom også med mange populære reklame-film, som blandt andet "Sonofon Go' aften" og senere "Polle-reklamerne".

Den 30. april 2004 købte Sonofon lavpris-mobilselskabet CBB Mobil. Det var også i 2004, at de lancerede deres første flat rate-produkter. Inden de i 2005 blev "Telenor".

Sonofon Go' Aften

En af mange Polle-reklamer

Mere til historien

Sonofon blev for alvor kendt for deres ”Sonofon Go’ aften” reklamer og senere Polle-reklamerne.

Kan 3 overhale Telenor?

3 har slået Telia, men kan de presse sig foran Telenor? Ja, siger en teleanalytiker.

(mere…)
Telenor og Telia udvider 5G-nettet

Udrulningen af 5G forsætter og 3G lukkes. Her er seneste nyt om Telenor og Telias netværk.

(mere…)
Telia og Telenor siger farvel til 3G

Telia og Telenor siger endegyldigt farvel til 3G-netværket i slutningen af sommeren 2022. I stedet sættes der tempo på 5G-udrulning og opgradering.

(mere…)
Dansk mobilnetværk offer for hackerangreb

Cyberkriminelle har haft adgang til data på en server hos et stort dansk mobilnetværk.

(mere…)
Telenor vil beskytte brugerne bedre

Mange danskere har samme password til flere forskellige tjenester, hvilket gør dem mere sårbare. Telenors kunder får nu en hjælpende hånd.

(mere…)
Status på 5G-udrulningen hos Telenor og Telia

De første sites med 5G er nu online på TT-neværket. Det er ikke kun storbyerne, der har fået 5G, viser vores gennemgang.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2022 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram