OnePlus byder velkommen til ny landechef

OnePlus har ansat Thor Gøtz i en nyoprettet stilling som Country Manager. Thor skal få OnePlus på “danmarkskortet” og i top-3 på smartphone-markedet herhjemme.

Thor Gøtz OnePlus
Thor Gøtz er netop tiltrådt, som Country Manager i OnePlus, pr. 1. maj 2022. (Grafik: MereMobil.dk)

Vi har tidligere skrevet, at Thor Gøtz, som tidligere har været hos Motorola Danmark ville tiltræde hos OnePlus i en ny stilling. Dette er nu sket.

LÆS OGSÅ: Skal han bringe et nyt mobilbrand til Danmark?

Thor Gøtz er klar i den nyoprettede stilling som Country Manager og skal forsøge at øge salget af OnePlus-telefoner til den brede danske befolkning. Han er heller ikke hvem som helst og har mere end 15 års erfaring fra telebranchen.

Tidligere har Thor Gøtz været med til at få Huawei på danskernes læber og senest altså været med til, at give Motorola et comeback på det danske mobilmarked.

Men nu gælder det OnePlus.

Mål: OnePlus skal i top-3

Den 41-årige Thor Gøtz har da også store planer. Han vil med egne ord gøre sit for, at ”OnePlus kommer i top-3 over de stærkeste smartphone-brands i Danmark”.

-“OnePlus er en vanvittig spændende virksomhed med anmelderroste produkter og en helt ny måde at gå til markedet på. Jeg glæder mig til at være med til yderligere at styrke brandet og kendskabsgrad i Danmark, og jeg vil arbejde målrettet for at gøre OnePlus til ét af de tre stærkeste smartphone brands i Danmark,” lyder det fra Thor Gøtz. 

OnePlus har store forventninger til det nye samarbejde og håber, at det kan være medvirkende til, at de for alvor vækster i Danmark.

-“Vi er rigtig glade for at byde Thor velkommen til OnePlus. Thor har lige præcis den erfaring og viden, som skal bygge videre på den positive udvikling af OnePlus, som vi oplever i Danmark. Han kender branchen indefra og har en god sans for, hvordan forbrugertendenser og ny teknologi spiller sammen, og hvad det betyder for en forretning som OnePlus,” siger Marie Dam Feldborg, marketingdirektør hos OnePlus i Danmark i en pressemeddelelse.

Bonusinfo: Thor og Marie arbejdede sammen i Huawei mellem 2011 og 2017.

Mere til historien

Da OnePlus kom frem var det kun for til de “særligt inviterede”. Man kunne nemlig kun købe en OnePlus-telefon, hvis man var inviteret. Nu skal OnePlus være til alle.

Slut med OnePlus: Realme indtager Danmark med 5 mobiler

Realme "overtager" det danske marked fra OnePlus - og allerede klar hos flere forhandlere med 5 nye smartphone-modeller. Læs mere her.

(mere…)
Rygte: OnePlus og Realme smelter sammen

Nye forlydender tyder på en kæmpe rokade, hvor OnePlus og Realme lægges sammen i én enhed. Her er, hvad vi ved om den kommende fusion.

(mere…)
Masseflugt hos OnePlus: Den europæiske afdeling smuldrer

Det ligner efterhånden et endegyldigt farvel. Inden for den sidste uge har stribevis af centrale medarbejdere forladt OnePlus i Europa, mens selskabet svarer i tåger.

(mere…)
OnePlus-lukning: Fra ”løgn” til dødsstød – nu falder masken

KOMMENTAR: I januar var vores afsløringer om en OnePlus-exit ”pure løgn”. Nu indrømmer selskabet pludselig en ”evaluering” af Europa. Det her er lyden af et fly, der forsøger at lande i total stilhed.

(mere…)
OnePlus lukker i april: Her er planen bag tavsheden


RYGTE: Det er slut. Ifølge nye, opsigtsvækkende meldinger trækker OnePlus stikket på de globale markeder allerede i april 2026. Her er årsagen til, at de holder planen hemmelig.

(mere…)
OnePlus Nord 6 lækket: Vanvittigt batteri og 165 Hz skærm

Glem alt om at løbe tør for strøm midt på dagen. Et nyt læk af salgsæsken til den kommende OnePlus Nord 6 afslører specifikationer, der får de fleste topmodeller til at blegne – især når vi kigger på batteriet og skærmen. Men der er ét stort spørgsmålstegn, som vil nage de danske fans.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram