Nu kan du prøve Android 12 på OnePlus Nord

Den første OnePlus Nord får en forsmag på Android 12, før Nord 2.

OnePlus Nord
OnePlus har sendt den første offentlige beta af Android 12 ud til OnePlus Nord (Foto: MereMobil.dk)

Efter at have opdateret OnePlus 8 og 9 til Android 12, vender OnePlus nu opmærksomheden mod deres budget modeller. De har i den forbindelse sendt den første offentlige beta af deres Android 12 baserede Oxygen OS 12 ud til OnePlus Nord, skriver Android Authority.

Den nye opdatering kommer til at indeholde alle de nye standard funktioner fra Android 12, som for eksempel de nye privatlivsindstillinger, opdaterede widgets, indikatorer for at kamera og mikrofon er i brug, med mere.

Oven i hatten får man også OnePlus’ egne forbedringer, der indbefatter bedre batterioptimering og nyt design på appikoner. Dark Mode får også en overhaling og kan nu justeres i tre niveauer, for en bedre brugeroplevelse.

Der kommer også WorkLife profiler, der skal hjælpe med at adskille arbejdstid og privatliv, blandt andet ved at blokere appnotifikationer der kan forstyrre under arbejdet. Profilerne kan styres manuelt eller automatisk, baseret på lokationer, tidspunkter og hvilket Wi-Fi du er tilsluttet.

Ansigtsgenkendelsen bliver forbedret for bedre at kunne identificere detaljer og hudfarve på forskellige ansigter. Og til gamerne er der HyperBoost der skal sørge bedre framerate stabilisering.  

Kommer med en del fejl

Da der er tale om en beta, er der naturligvis fejl. Blandt andet kan den nederste venstre knap på tastaturet forsvinde, du vil ikke kunne browse, slette eller downloade billeder der ligger i skyen. Og skærmen kan flimre, når du vil se de billeder du lige har taget.

Det kan altså godt betale sig lige at vente lidt med at hente betaen, hvis du bruger din telefon på daglig basis.

Er du alligevel eventyrlysten og ikke kan vente på den færdige opdatering, kan betaen hentes her.

Bliver muligvis sidste store opdatering til OnePlus Nord

Den første OnePlus Nord blev lanceret med Android 10 og følger OnePlus deres politik med to års opdateringer, bliver Android 12 sidste store opdatering den vil modtage.

Man kan selvfølgelig håbe at OnePlus ændrer deres opdateringspolitik, som vi har set Samsung gøre det.

Mere til historien

OnePlus startede ud i 2014 med mantraet ”Never Settle”. Telefonen OnePlus One og tilbuddet om high-end telefoner til en lavere pris end konkurrenterne. Den lave pris er sidenhen gået fløjten. Det er dog stadig rigtig gode telefoner. Det er nyeste skud på stammen, OnePlus 10 Pro, et godt eksempel på.   

Vigtig sikkerhedsopdatering til ældre iPads er nu klar

Apple har udsendt en vigtig sikkerhedsopdatering til ældre iPads og det anbefales, at man installerer den hurtigst muligt.

(mere…)
Desktop-mode kan være på vej til Android

KORT NYT: Noget tyder på, at desktop-mode kan komme til Android, men der vil gå noget tid.

(mere…)
iOS 18.5 er ude nu

Apple har frigivet ny softwareopdatering til iPhones. Se hvad opdateringen byder på.

(mere…)
Android 16 kommer med et omfattende nyt design

Nye AI-funktioner og et ansigtsløft på designet er nogle af nyhederne i Android 16.

(mere…)
iOS 19 kan forbedre batterilevetiden

KORT NYT: Apple planlægger flere nyheder, der skal forbedre batterilevetiden med iOS 19.

(mere…)
Apple forklarer forsinkelsen af de store AI-nyheder

Flere af Apples AI-funktioner lader fortsat vente på sig. Apple har forklaret grunden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram