Advarer mod russisk antivirus

Kaspersky Internet Security kan ikke anbefales, er den kontante melding fra forbrugerorganisation.

Kaspersky Internet Security
Sikkerhedssoftaren fra Kaspersky klarede sig godt i testen, men er nu taget ud (Grafik: MereMobil.dk)

Det russiske sikkerhedsprogram Kaspersky Internet Security, som i marts klarede sig rigtigt godt i en stor test af antivirussoftware til computere, får nu en over næsen af Forbrugerrådet Tænk, der ellers anbefalede softwaren.

– ”I lyset fra Ruslands invasion i Ukraine har vi besluttet, at Tænk foreløbig ikke vil anbefale russiske produkter,” kan man læse i organisationens seneste blad.

Et andet sted i bladet skriver Tænk videre, at de bestræber sig på at deklarere produkter fra Rusland i det omfang, hvor de har eller får viden om det.

– ”Vi anbefaler ikke længere Kaspersky-software i vores test, da det er russisk. De fleste danske forbrugere tager dyb afstand fra Ruslands angreb på Ukraine, og derfor mener vi, at det skal være helt tydeligt for forbrugerne, når et produkt er russisk, sådan at de har mulighed for at vælge det fra,” fortæller Esben Geist, kommunikationschef i Forbrugerrådet Tænk til MereMobil.dk.

Ikke en konkret risiko

Hvis du i dag benytter Kaspersky Internet Security og er tryg ved programmet, behøver du ikke nødvendigvis at afinstallere det.

– ”Vi har kontaktet myndighederne for at få et svar på, om der er grund til bekymring, hvis man allerede har programmet og bruger det. Ifølge den vurdering, vi har fået, skulle der ikke være en risiko for forbrugerne ved at bruge programmet,” lyder det fra Esben Geist Forbrugerrådet Tænk.

LÆS OGSÅ: Husker du at tage backup?

Kaspersky blev anbefalet

Kaspersky Internet Security havde både deres betalings- og gratisversion på tredje og fjerdepladsen i den store ”bedste antivirus til PC”-test.

Tilmed fik gratisversionen Tænks ”Anbefaler”-udmærkelse. Denne udmærkelse er trukket tilbage.

Det bedste antivirusprogram er, ifølge Tænk, Bitdefender Internet Security. Nummer to blev ESET Internet Security. Tredjepladsen indtages, efter Kaspersky er fjernet, af F-Secure Safe.

Herunder kan du de tre produkter, som nu ligger øverste i testen fra Tænk.

  1. Bitdefender: 220,5 kroner (3 enheder)
  2. ESET: 349 kroner (1 enhed)
  3. F-Secure: 495 kroner (3 enheder)

Du kan læse hele testen i Tænks februar-nummer. Du kan også læse testen online her.

Mere til historien

Sikkerhedssoftware på computeren gør ikke, at du ikke selv skal være opmærksom. Et godt sted at starte er, at se nærmere på dine passwords. Læs vores password-guide her.

Derfor lukkes din gamle Gmail

BAGGRUND: Her er forklaringen på, hvorfor din gamle Gmail- og Google-konto lukkes.

(mere…)
Krævede bagdør til personlige data – nu slukker Apple krypteringen

Apple har fjernet avancerede kryptering i Storbritannien efter et stigende pres for en implementering af en bagdør.

(mere…)
Markant ændring i svindelformen

Personlig manupulation vinder frem.

(mere…)
Gmail-brugere advares

Du skal virkelig være opmærksom, hvis ikke du skal falde i.

(mere…)
Vil have adgang til krypterede brugerdata hos Apple

Storbritannien ønsker adgang til Apple-brugeres krypterede oplysninger – minder om FBI-sagen

(mere…)
Chrome-browseren ændrer automatisk dine dårlige adgangskoder

Google tester AI-funktion til automatisk skift af kompromitterede adgangskoder i deres Chrome-browser.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram