Xiaomi 12-serien er endelig klar til danskerne

Xiaomi er klar med Xiaomi 12-serien til Danmark. Vi må dog fortsat afvente pris og salgsstart på Xiaomi 12 og Xiaomi 12 Pro.

XIAOMI 12
dansk lancering

Xiaomi 12-serien er egentlig ikke en reel nyhed, da den blev præsenteret til det kinesiske marked tilbage lige før nytåret 2021/2022, men nu lanceres den globalt. Det betyder, at vi i Danmark får Xiaomi 12-serien på hylderne.

Xiaomis nyeste produkter

  • Xiaomi 12
  • Xiaomi 12 Pro
  • Xiaomi 12X
  • Xiaomi Buds 3T Pro
  • Xiaomi Watch S1

Xiaomi 12 – den almindelige

Xiaomi 12
Xiaomi 12 (Foto: Xiaomi / MereMobil.dk)

Den ”almindelige” Xiaomi 12, som også kaldes ”vanilla”, har en skærm på 6,28 tommer. Det er dermed den mindste skærm, der er set på et Xiaomi-flagskib siden Xiaomi Mi 8. Denne telefon er ikke lanceret i Danmark.

Skærmen i Xiaomi 12 er produceret af Samsung. Der er tale om en AMOLED-skærm som understøtter Full HD+ opløsning og en opdateringshastighed på op til 120 Hz. Under skærmen er der fingeraftrykslæser og skærmoverfladen er Cornings Gorilla Glass Victus, der er det hidtil stærkeste glas til smartphones.

Processoren er en Snapdragon 8 Gen 1 – den nyeste fra Qualcomm.

ANMELDELSE: Læs testen af Xiaomi 12 her

Xiaomi 12 har 8 GB RAM og 128 GB lagerplads, men findes også i varianter med 8 GB RAM og 256 GB lagerplads, samt 12 GB RAM og 256 GB plads.

Kameraet i Xiaomi 12 er et triplekamera, hvor hovedsensoren er en 50 megapixels, Sony IMX766, der har været set i flere af flagskibsmodellerne på Android-platformen i 2021. Derudover har mobilen en 13 megapixels ultravidvinkel sensor og 5 megapixels tele-makro sensor. 

Batteriet i Xiaomi 12 er på 4.500 mAh og understøtter 67 watts hurtigopladning via kabel og 50 watts trådløs opladning.

Det er brugerfladen MIUI 13, som er installeret fra salgsæsken.  MIUI 13 er bygget oven på Android.

Xiaomi 12 kommer i farverne sort, blå og pink.

Se testen af Xiaomi 12

Xiaomi 12 Pro – topmodellen

Xiaomi 12 Pro
Xiaomi 12 Pro (Foto: Xiaomi / MereMobil.dk)

Den absolutte topmodel i den nye Xiaomi 12-serie er Xiaomi 12 Pro. Den har en skærm på 6,73 tommer LTPO AMOLED-skærm med en opløsning på 3200 x 1440 pixels. Den har variabel opdateringshastighed fra 1-120 Hz alt efter, hvilke opgaver den møder. Det betyder også, at den ikke bruger mere strøm end nødvendigt.

Ligesom Xiaomi 12, så kommer pro-modellen også med fingeraftrykslæser indbygget i skærmen samt glastypen Gorilla Glass Victus.

Begge Xiaomi 12 modellerne har 12-bit farver og op til 1.500 nits lysstyrke. 

Kameraet er et triplekamera, hvor alle sensorerne er 50 megapixels Sony IMX707. Linserne er hovedsensor, portrætlinse og ultravidvinkellinse. Du kan se flere specifikke detaljer om de enkelte linser herunder.

Se testen af Xiaomi 12 Pro

Kameraets forskellige linser på Xiaomi 12 Pro (Kilde: Screenshot taget under præsentationen af Xiaomi 12-serien)
Kameraets forskellige linser på Xiaomi 12 Pro (Kilde: Screenshot taget under præsentationen af Xiaomi 12-serien)

Pro Camera er det, som virkelig gør Xiaomi 12 Pro til “pro”. Den har tre primære linser, der hver har 50 megapixels. Alle linser har også ”nat-tilstand”.

Forskellen på night-mode på de forskellige smartphones (Kilde: Screenshots taget under præsentationen af Xiaomi 12-serien)
Forskellen på night-mode på de forskellige smartphones (Kilde: Screenshots taget under præsentationen af Xiaomi 12-serien)

Den har også såkaldt Pro Night mode, som giver nogle gode billeder under dårlig belysning. Under præsentationen fremviste de også billeder, der viste at Xiaomi 12 Pro viser flere detaljer end iPhone 13 Pro Max.

Sådan klarer Xiaomi 12 Pro sig i forhold til iPhone 13 Pro Max under dårlig belysning (Foto: Screenshot taget under Xiaomi 12-serie præsentation)
Sådan klarer Xiaomi 12 Pro sig i forhold til iPhone 13 Pro Max under dårlig belysning (Foto: Screenshot taget under Xiaomi 12-serie præsentation)

120 watt ophurtigopladning

Xiaomi 12 Pro
Xiaomi 12 Pro (Foto: Xiaomi / MereMobil.dk)

Batteriet er på 4.600 mAh og understøtter 120 watts hurtigopladning via kabel og op til 50 watts trådløst. Den kan lade på cirka 18 minutter med 120 watts opladeren, som medfølger i salgsæsken.

Xiaomi 12 Pro kommer i en variant med 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse, samt varianter med 8 GB RAM og 256 GB intern hukommelse og den absolut vildeste model med 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse. Hvilke danskerne får er uvist.

Xiaomi lover tre års Android-opdateringer samt fire års sikkerheds opdateringer på promodellen.

Xiaomi 12 Pro kommer i farverne sort, blå og pink.

Xiaomi 12 Pr kommer ind på markedet i konkurrence mod blandt andet Motorola Edge 30 Pro, som du kan læse anmeldelsen af her.

Xiaomi 12X – den budgetvenlige model

Xiaomi 12X er det tredje medlem i den nye Xiaomi 12-serie og det er den mest budgetvenlige.

Den har en række ligheder med Xiaomi 12. Du får nemlig også 6,28 tommer AMOLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed, 50 megapixels triplekamera og 4.500 mAh batteri på Xiaomi 12X. 

Der hvor den adskiller sig fra Xiaomi 12 er ved, at processoren er Snapdragon 870 i stedet for Snapdragon 8. Ligesom den heller ikke understøtter trådløs opladning.

Xiaomi 12X kommer i farverne sort, blå og pink samt i varianter med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads plus en udgave med 12 GB RAM og 256 GB plads

Størrelse, pris og tilgængelighed…

Lige når man troede, at en dansk lancering var endelig, så mangler fortsat vished om præcis hvilke hukommelsesvarianter, som kommer til salg på det danske marked.

Prisen på Xiaomi 12-serien er heller ikke offentliggjort. Heller ikke hvor telefonerne vil blive forhandlet eller hvornår de kan købes.

Mere til historien

Det er i skrivende stund uvist om de to nye smartwatches fra Xiaomi kommer til salg herhjemme, samt om Xiaomi Buds 3T Pro kommer på hylderne.

Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
Disse Xiaomi-modeller får HyperOS

SE LISTEN: Xiaomi har netop offentliggjort de smartphones og tablets, som får opdateringen til HyperOS.

(mere…)
Nye billige smartwatches fra Xiaomi

Xiaomi har gang i en masse interessante lanceringer på dette års Mobile World Congress. To smartwatches til skarp pris er lanceret.

(mere…)
Xiaomi er klar med sin første elbil – den ligner en drengedrøm

Xiaomi vil være verdens største producent af elbiler. SU7 er den første model. Og sikke en af slagsen.

(mere…)
Vilde telefoner! Xiaomi klar med 2 nye

Virkelig spændende kameraer og fuld power på hardwaren. Her er Xiaomi 14 og Xiaomi 14 Ultra, der begge kommer til Danmark.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram