Samsung erkender leveringsproblemer på Galaxy S22 fra dag ét

Galaxy S22-serien kan fra salgsstarten blive et problem at skaffe i nogle varianter.

Samsung Galaxy S22 Ultra
Samsung Galaxy S22 Ultra

Årets vigtigste mobilpræsentation fra Samsung er overstået, men selvom de mange rosende ord om Galaxy S22-serien ingen ende ville tage fra Samsungs topfolk, lurer et kedeligt faktum i kulissen.

Samsung vil højst sandsynligt ikke have varer nok, når salget begynder den 25. februar 2022.

– ”Den første måned til halvanden vil vi ikke kunne levere det, vi kan sælge,” fortæller Samsungs danske topchef Claus Holm til MereMobil.dk.

Konkret vil det påvirke hvilke farvevarianter og hukommelsesstørrelser, der bliver tilgængelig. Det betyder, at en given variant f.eks. kun fås med 128 GB lagerplads i sort, men ikke i grøn eller pink – et tænkt eksempel på, hvordan manglen kan ramme.

Ventetid på alt fra biler til mobiler

Samsung er ligesom mange andre, der benytter mikrochips, ramt af den verdensomspændende komponentmangel, der udfordrer alt fra pærer over køkkenudstyr til biler og mobiler. Selv robotstøvsugere er ramt.

-”Vi havde håbet på, at problemet ville være klinget af. Desværre viser alle de signaler, vi får, at problemet faktisk ser ud til at vokse og blive større,” har Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri med ansvar for global handel, tidligere udtalt til DR.

Han forventer, at problemet fortsætter gennem hele 2022.

Samsung har tidligere forudsagt, at chipmanglen vil vare indtil 2. halvår 2022.

– ”Vores telefoner bliver voldsomt udfordret, da vi har svært ved at få chip og komponenter nok. Forskellige produkter bliver ramt forskelligt på grund af, at de indeholder forskellige typer af komponenter, men det vil også ramme S22-serien,” forklarer Claus Holm.

Producerer meget selv

I forhold til konkurrenterne har Samsung den fordel, at de selv producerer en lang række komponenter til telefoner, tablets og tv-skærme.

Eksempelvis Exynos 2200 processoren, som sidder i de nye Galaxy S22-modeller, er in-house-produktion. Samsung producerer blandt andet også hukommelseschips og skærme.

Samsung forsøger at sprede risikoen for produktmangler ud ved f.eks. at anvende Qualcomm-processorer i nogle markedsområder og deres egne Exynos-processorer i andre – herunder Danmark.

Techgiganten kan dog stadig ikke følge med, hvorfor Galaxy S22-serien allerede fra salgsstarten bliver udfordret.

Galaxy S22-serien sælges i Danmark med Exynos 2200-chipset og ikke chip fra amerikanske Qualcomm.

SE OGSÅ: Se prisen på Samsung Galaxy S22 5G hos Call me Annoncelink

Mere til historien

Samsung Galaxy S22 Ultra og Galaxy S22+ har en maksimal lysstyrke på 1.750 nits. Den billigste model, Galaxy S22, har et max på 1.350 nits, oplyser Samsung.

Samsung Galaxy Z-serien: Tyndere, lettere og mere holdbar

Du kan her se nogle af de seneste rygter om den kommende Galaxy Z-serie.

(mere…)
Samsung Galaxy Watch på vej med søvnapnø-funktion i Danmark

Funktionen, som kan være med til at opdage søvnapnø, er nu officielt på vej til danskerne.

(mere…)
Samsung Unpacked vender tilbage til New York

Rygterne svirrer om et kommende Unpacked event, hvor Samsung vil afsløre nye foldbare smartphones.

(mere…)
Samsung teaser Galaxy Z Fold Ultra

Samsung har frigivet en teaser for en kommende Galaxy Z Fold, men med "Ultra" i beskrivelsen.

(mere…)
Galaxy Ring 2 er ikke på vej lige nu

Der har været utallige rygter om Galaxy Ring 2, men nu forlyder det, at ringen ikke kommer så hurtigt som forventet.

(mere…)
Samsungs designmodel er landet – er tykkelsen vigtig for dig?

Samsung Galaxy S25 Edge har ramt butikkerne. Hvad tænker du? Er det vigtigt med en tynd telefon?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram