Ny kundeflugt fra Nuuday

TV-kunderne siver forsat væk fra TDC Group, mens Nuuday trækker flere og flere mobilkunder til sig.

Nuuday
Nuuday nu har 2,8 millioner privat- og erhvervskunder med mobilabonnement (Foto: MereMobil.dk)

Knapt tre år efter TDC-koncernen slog navnet Nuuday fast som et brand kan Nuuday notere at TV-kunderne vender virksomheden ryggen. Det fremgår af regnskabet for fjerde kvartal 2021, hvor netop TV-delen stikker ud med endnu en kundeflugt.

Således var der ved udgangen af sidste år 980.000 tv-kunder tilbage i koncernen.

Det betyder, at der tabt 14.000 tv-kunder alene fra tredje til fjerde kvartal og 51.000 tv-kunder i hele 2021.

Siden fjerde kvartal 2014 har TDC-koncernen mistet ikke færre end 430.000 tv-kunder – de 171.000 er tabt de seneste to år.

Dyrere og dyrere

En del af flugten i de sidste måneder af 2021 kan formentlig tilskrives, at YouSee-abonnenterne fra 1. januar har skullet hoste op med op til 50 kroner mere om måneden.

Trods tilbagegangen er Nuuday fortsat landets største leverandør TV og bredbånd på både fastnet- og mobiltelefoni. Samtidig hører det også med til historien, at Nuuday i fjerde kvartal tjente lidt mere på hver TV-kunde end man har gjort tidligere.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks bedste og dårligste mobilnet

Taber bredbåndskunder

Også på bredbåndssiden siver kunderne. Her forsvandt der i fjerde kvartal 4.000 kunder, mens der de seneste to år er blevet 125.000 færre kunder med internetabonnement i TDC-systemet. I dag er der 1.104.000 kunder med et internetabonnement.

Dermed mister Nuuday fortsat bredbåndskunder på et tidspunkt, hvor konkurrenterne får nye kunder i takt med, at stadig flere af landets fiber- og kabel-tv-net åbnes, så alle selskaber kan leje sig ind og tilbyde bredbånd, tv og telefoni til danskerne, skriver Berlingske.

FAKTA: Fra årsskiftet er TDC blevet splittet op i Nuuday og TDC Net, der køres som to selvstændige selskaber med hver sin ledelse. Nuuday står for den kundevendte del med både privat- og erhvervskunder og har YouSee, Telmore, Hiper, Fullrate, Eesy og TDC Erhverv under sine vinger, mens TDC Net står for mobilnet, fastnet, kabel-tv-net og fibernet.

Vinder mobilkunder

På mobilsiden kommer der løbende nye kunder til, så Nuuday nu har 2,8 millioner privat- og erhvervskunder med mobilabonnement og 418.000 oven i med dataabonnement.

Mere til historien

Det er de tre danske pensionskasser PFA, PKA og ATP og den australske investeringsbank Macquarie, som ejer TDC Group. Konsortiet købte i 2018 TDC Group for omkring 40 milliarder kroner. Macquarie ejer halvdelen, mens de tre danske ejere sidder på en sjettedel hver. Ifølge Berlingske er forventningen, at Nuuday enten vil blive solgt fra eller blive børsnoteret for at koncentrere sig om at være ejer af vigtig infrastruktur i Danmark i tråd med pensionskassers foretrukne, langsigtede investeringer.

Norlys vs. TDC: Hvem har bedst mobildækning i Danmark 2026?

(mere…)
Apple advarer om højere priser på iPhone, iPad og Mac

Topchefen Tim Cook bekræfter, at stigende priser på hukommelse og lager vil ramme Apple-produkter – især kommende iPhones og Macs.

(mere…)
MacBook Neo tager førstepladsen hos Apple

Apples første budget-MacBook har taget førstepladsen hos Apple, og samtidig slår den en lille rekord.

(mere…)
Derfor stiger mobilpriserne nu

Smartphone-markedet er ramt af en historisk krise. Mangel på hukommelseschips og massiv AI-efterspørgsel sender mobilpriserne op med helt op til 50 procent.

(mere…)
Nuuday dør: YouSee genopliver det historiske TDC-navn og logo

Efter fem år i "skammekrogen" er TDC-navnet tilbage i frontlinjen. Nuuday skifter navn til TDC Brands, og det betyder, at YouSee fremover skal sælges på tryghed og den klassiske TDC-rombe.

(mere…)
Mobilpriser stiger voldsomt: RAM-krise rammer nu Oppo og OnePlus

RAM-krisen i 2026 tvinger nu producenter til at hæve priserne på eksisterende smartphones. Se her hvor meget prisen stiger, og hvorfor AI har skylden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram