Masser af spændende nyheder på vej fra Google

Selvom Google har trukket sig fra CES 2022 på grund af COVID-19, afholder det dem ikke fra at komme med gode nyheder til Android folket.

Google vil forbedre samspillet mellem Android enheder.

En af fordelene ved Android er at brugeren kan vælge og vrage mellem utallige mærker og få de enheder der passer bedst til dem. Det er en stor fordel, men kan også give udfordringer når det kommer til at få disse enheder til at spille sammen.

Det vil Google ændre på og en af nyhederne er at de vil udvide deres Fast Pair funktion til også at dække Chromebooks og Google TV. Så det nu bliver lettere at parre bluetooth enheder og skifte mellem enheder.

Det kommer også til at betyde at du kan opsætte din nye Chromebook med din Android telefon, så du straks har adgang til alt din information som for eksempel Google login og Wi-Fi password.

Det skal også være lettere at låse sine enheder op. Og hvor det indtil nu har været muligt at låse sin Chromebook op med telefonen, bliver det nu også muligt at benytte et Wear OS smartwatch til det formål.

Lås bilen op med mobilen

Noget andet man kan låse op med telefonen, er BMW biler der understøtter digital bilnøgle. Senere på året bliver det muligt, på telefoner med Ultra Wideband, at låse bilen op helt uden tage telefonen op af lommen. Google arbejder på at få digitale bilnøgler ud til flere telefoner og bilproducenter.

3 bilgadgets du ikke vil undvære

Der arbejdes også på en ny teknologi til Bluetooth hovedtelefoner, der skal gøre dem i stand til at automatisk at skifte til den enhed du lytter til. Således bliver det muligt hvis du ser en film på din tablet og du modtager et opkald på din telefon, vil filmen pause og lyden skifte til telefonen. Når opkaldet så slutter, flytter lyden tilbage til tabletten og videoen starter igen.

Endnu en nyhed på lydsiden er spatial audio. En feature vi kender fra bland andet Apples AirPods, der gør at lyden flytter sig i hovedtelefonerne når man drejer hovedet.

Phone Hub på Chromebooks får også lidt nyheder. Her bliver det nu muligt at benytte de chat apps du har på din telefon, uden at skulle installere dem på din Chromebook.

Er du mere til Windows end Chrome OS, skal du heller ikke snydes. Hvis du for eksempel parrer din Android telefon med din computer via Fast Pair, vil du hurtigt kunne opsætte Bluetooth enheder, synkronisere beskeder og dele filer med Nearby Share.

Det lyder til at blive et spændende år på Android fronten. Så nu er det bare at væbne sig med tålmodighed og vente på nyhederne kommer til vores enheder i løbet af året.

Mere til historien.

En af telefonerne vi forventer at kunne opleve nyhederne fra Google på, er Samsungs kommende Galaxy S22 Ultra, som forventes at blive afsløret i løbet af februar.

Lanceringsdato for Google Pixel Fold og Pixel 7a afsløret

Salgsstart for de kommende Google Pixel Fold og Pixel 7a telefoner er måske afsløret. Google har endnu ikke bekræftet.

(mere…)
Kan Microsoft give Google en mavepuster?

KOMMENTAR: 100 millioner brugere om dagen. Microsoft har teknologien til at ryste Google. Det bliver et helt nyt internet og ”SEO” er snart fortid.

(mere…)
Googles foldbare mobil er spottet igen

RYGTE: Google Pixel Fold er spottet igen, hvilket kunne indikere at en lancering er tæt på.

(mere…)
Hader du disse reklamer på YouTube?

Godt nyt hvis du er træt af forstyrrende reklamer på YouTube.

(mere…)
Datoen for Google I/O 2023 er klar

KORT NYT: Google har offentliggjort datoen for dette års udviklerkonference Google I/O.

(mere…)
Eksklusiv Pixel-funktion er klar til alle

Da Google Pixel-telefonerne kom på markedet, havde de en eksklusiv feature. Nu kommer ”magisk viskelæder” ud til alle.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
19 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram