Så er Xiaomi 12-serien offentliggjort

Rygterne har svirret længe, men nu har Xiaomi endelig præsenteret deres nye Xiaomi 12-serie, som består af tre modeller. Læs mere om dem her.

Xiaomi 12
Xiaomia 12 (Foto: Xiaomi)

Der har været rygter samt lækkede oplysninger i længere tid, men nu er den endelig officiel, den nye Xiaomi 12-serie. Det skriver GSMArena.

Serien består af de tre modeller:

  • Xiaomi 12
  • Xiaomi 12 Pro
  • Xiaomi 12X.

Vi ser herunder nærmere på de tre modeller.

Xiaomi 12 

Skærmen på den “almindelige” Xiaomi 12 er 6,28 tommer og det er dermed den mindste skærm, som er set på et Xiaomi-flagskib siden Xiaomi Mi 8.

Det er Samsung, som har produceret skærmen, der er en AMOLED-skærm som understøtter FHD+ opløsning og en opdateringshastighed på op til 120 Hz. 

Under skærmen er der fingeraftrykslæser og skærmtypen er Cornings Gorilla Glass Victus, der er det hidtil stærkeste glas.

Processoren er en Snapdragon 8 Gen 1, der er den nyeste fra Qualcomm. Xiaomi 12 har 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse, men findes også i varianter med 8 GB RAM og 256 GB intern hukommelse, samt 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse. 

Kameraet i Xiaomi 12 er et triplekamera, hvor hovedsensoren er en 50 megapixels, Sony IMX766, der har været set i flere af flagskibsmodellerne på Android-platformen i 2021. Derudover har den en 13 megapixels ultravidvinkel sensor og 5 megapixels tele-macro sensor. 

Batteriet i Xiaomi 12 er på 4.500 mAh og understøtter 67 watts hurtigopladning via kabel og 50 watts trådløs opladning.

Det er softwaren MIUI 13, som er installeret fra salgsæsken. 

Xiaomi 12 kommer i farverne sort, blå og pink. Derudover kommer den i en særlig grøn vegansk lædervariant. 

Xiaomi 12 bliver tilgængelig på det kinesiske marked allerede fredag den 31. december 2021, men tilgængeligheden på andre markeder først afsløres på et senere tidspunkt. 

Xiaomi 12 Pro – topmodellen

Xiaomia 12 Pro
Xiaomia 12 Pro (Foto: Xiaomi)

I den nye Xiaomi 12-serie er det Xiaomi 12 Pro, som er den absolutte topmodel. Den kommer med en 6,73 tommer LTPO AMOLED-skærm med 1440p opløsning. Den har variabel opdateringshastighed fra 1-120 Hz alt efter, hvilke opgaver den møder. 

Ligesom Xiaomi 12, så kommer pro-modellen også med fingeraftrykslæser “under” skærmen og glastypen Gorilla Glass Victus.

Begge Xiaomi 12 modellerne har 12-bit farver og op til 1.500 nits lysstyrke. 

Kameraet er et triplekamera, hvor alle sensorerne er 50 megapixels Sony IMX707 og det er hovedsensoren, portrætlinse og ultravidvinkellinse. 

Batteriet er på 4.600 mAh og understøtter 120 watts hurtigopladning via kabel og op til 50 watts trådløst. 

Xiaomi 12 Pro kommer i en variant med 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse, samt varianter med 8 GB RAM og 256 GB intern hukommelse og den absolut vildeste model med 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse. 

Præcis som Xiaomi 12, så kan Xiaomi 12 Pro købes fredag den 31. december på det kinesiske marked, mens vi må vente yderligere på oplysninger om pris og tilgængelighed på andre markeder.

Xiaomi 12 Pro kommer i farverne sort, blå og pink, samt en særlig grøn vegansk læder-version. 

Xiaomia 12 Pro
Xiaomia 12 Pro (Foto: Xiaomi)

Xiaomi 12X – den budgetvenlige model

Xiaomi 12X
Xiaomi 12X

Xiaomi 12X er det tredje medlem i den nye Xiaomi 12-serie og det er den mest budgetvenlige.

Den har en række ligheder med Xiaomi 12. Du får nemlig også 6,28 tommer AMOLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed, 50 megapixels triplekamera og 4.500 mAh batteri på Xiaomi 12X. 

Der hvor den adskiller sig fra Xiaomi 12 er ved, at processoren er Snapdragon 870 i stedet for Snapdragon 8 Gen 1. Ligesom den heller ikke understøtter trådløs opladning.

Xiaomi 12X kommer i farverne sort, blå og pink samt i varianter med 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse plus en udgave med 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse. 

Ligesom de øvrige modeller i Xiaomi 12-serien, så kommer Xiaomi 12X også på det kinesiske marked fredag den 31. december 2021. Mens vi altså på vores marked må væbne os med tålmodighed.

Mere til historien

Rygterne svirrede længe om, at Xiaomi 12-serien blev først med den nye Qualcomm Snapdragon 8 Gen 1 processor, men Motorola overhalede altså og var først med processoren på deres Motorola Edge X30.

Xiaomi 13 Pro test | Er dette årets bedste telefonkamera?

TEST: Xiaomi 13 Pro har et helt utrolig godt kamera, men også andet at byde på. Læs min Xiaomi 13 Pro test - Xiaomis nyeste topmodel.

(mere…)
Her er Xiaomi 13 serien – de nye 2023-modeller

OVERBLIK: Xiaomi 13 Pro, Xiaomi 13 og Xiaomi 13 Lite kommer til Danmark i marts. Tjek den nye telefonserie her.

(mere…)
Xiaomi 13 Lite lækket før lancering

En ny model i Xiaomi 13-serien ventes, at se dagens lys når Xiaomi afslører Xiaomi 13-serien. Se billeder og specifikationer på Xiaomi 13 Lite her.

(mere…)
Dynamic Island fra iPhone kommer nu til Android

På iPhone 14 Pro fik Dynamic Island meget opmærksomhed. Nu er den første Android-telefon snart klar med en lignende funktion.

(mere…)
Xiaomi 13 Pro med Leica-kamera lanceres snart globalt

Xiaomi 13 Pro kom på det kinesiske marked i slutningen af 2022, men nu er den endelig snart klar til global lancering.

(mere…)
Xiaomi ventes at lancere flagskib ved MWC 2023

Xiaomi vil angiveligt præsentere en kommende topmodel med Leica-kamera ved Mobile World Congress, som afholdes i slutningen af februar.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram