Nokias bedrift – retrokig på Nokia N95

RETRO: Vi ser tilbage på modtagelsen af Nokia N95, der var banebrydende for sin tid.

Nokia N95
Nokia N95 kunne åbnes begge veje. Her ses knapperne til musikafspilleren (Foto: Nokia / pressefoto)

Nokia-telefonerne er i dag i skygge af sig selv, men i gamle dage, var nogle af produkterne vanvittigt innovative. Særligt Nokia N95 gjorde indtryk.

Da iPhone, omkring iPhone 4 i 2010, for alvor bed sig fast, fik Nokia tæsk for manglede innovation og nytænkning, men hold lige inde et øjeblik! Nokia var en af de mest innovative i techbranchen, hvilket Nokia N95, der kom flere år tidligere, var beviset på.

Nokia N95 var i foråret 2007, da salget startede, forud for sid tid, og der gik LÆNGE inden konkurrenterne kunne det samme.

Kameraet satte en ny standard

Nokia N95
Nokia N95 kunne vise hjemmesider, hvilket var vildt banebrydende – indtil iPhone for alvor tog fart (Foto: Nokia / pressefoto)

Skærmen på 2,6 tommer var dengang meget stor, og selv opløsningen (240 x 320 pixels) var også helt uhørt. Det samme var integreret GPS-chip og kortprogrammet Nokia Maps, så telefonen kunne bruges som navigationsenhed.

Nokia scorede mange point på optik fra anerkendte Carl Zeiss samt 5 megapixels opløsning. Når billeder i dag genses er de stadig temmelig gode.

Naturligvis ikke på højde med nutidens telefoner, men stadig i en overraskende god kvalitet med fine detaljer – tiden taget i betragtning.

Billeder af Nokia N95

Alle holdt vejret

Jeg deltog ved en fremvisning af N95 for indbudte journalister, før salgsstarten, og der gik et sus gennem lokalet, da kufferten med den nu ikoniske telefon blev åbnet. Dengang havde Nokia virkelig alle i deres hule hånd.

Da Nokia N95 kom, var normalen ”dumme” telefoner, der ikke kunne meget. 2 megapixels kamera, eller derunder, var almindeligt, og GPS-chip samt stereohøjtalere betragtede mange som fremtidsscenarier.

Dertil kommer 160 MB hukommelse, hvor man skulle være heldig, hvis der var 20 MB plads hos konkurrenterne.

8 GB-versionen

Nokia N95 nåede butikkerne i marts / april 2007, men allerede i efteråret kom en opdateret version med hele 8 GB (gigabyte) hukommelse. Det var ufatteligt meget plads, som almindelige brugere slet ikke kunne fylde.

N95 var en smartphone, of that time, og kunne endda forbinde til internettet via 3G- eller Wi-Fi forbindelse.

En unik designfunktion var slider-mekanismen. Skærmen skulle skubbes op for at bringe tasterne til syne, men skubbede man skærmen nedad kom betjeningsknapper til musikafspilleren til syne. Det er selv i dag det absolut mest ikoniske ved telefonen, og var virkelig en eye-opener.

HUSKER DU: 8 mobiler vi elskede i 00’erne

Fik lunken anmeldelse

Ser jeg tilbage på min anmeldelse fra dengang vidner den om, at Nokia N95 havde vanskeligt ved at leve op til hypen. Den blev oplevet træg i betjeningen, navigationssoftwaren var ustabil og strømforbruget højt på telefonen, men kameraet og generel teknologi der satte alle andre til vægs, trak den hjem for mange købere. 4 ud af 6 stjerner blev det til.

Da Nokia N95 kom fandtes ikke noget tilsvarende, og her viste Nokia for alvor hvad de kunne på den teknologiske side.

Det Nokia ikke opdagede var, at tiden gik mod endnu større skærme med touchteknologi og fokus på brugeroplevelser frem for specifikationer.

RETRO: Her er tingene alle ønskede sig i 70’erne

Sjove facts om Nokia N95

  • Nokias gamle brede tilslutningsstik blev smidt på porten med N95. MiniUSB gjorde sit indtog til opladning og datakommunikation. I dag benyttes MicroUSB ikke mere, generelt. Den nye standard er USB C.
  • Nokia N95 havde ikke grafiske smileys på SMS. Man skulle benytte tekstbaserede smileys som f.eks. ” ; – ) ”
  • TomTom, Garmin og Navigon var store på GPS-navigation i 2007. N95s software var bøvlet og ustabil. Derfor kunne dem der producerede dedikerede GPS-enheder til bilen, stadig ånde lettet op.
  • Stemmevejledning i navigationen kostede ekstra. 40 kroner for syv dage eller et år for 446 kroner (i datidens penge).
  • Videokvaliteten fra Nokia N95 var bedre end hvad Nokias videosmartphone N93 og N93i kunne præstere, trods det, at de blev solgt som ”videotelefoner”.
  • Mellem sange kunne der på N95 høres baggrundsstøj og sus. I headsettet kunne man høre et lille ”plop” når der blev trykket play eller skiftet sang.
  • Nokia N95 kostede omkring 5.000 kroner i 2007-priser.
  • Den første iPhone blev præsenteret i januar 2007. N95 blev fremvist i New York den 26. september 2006.

iPhone ændrede alt

Apple fremviste første generation af iPhone i januar 2007, og sendte den på udvalgte markeder i sommeren 2007.

I Danmark fik først iPhone i 2008 – og kun hos Telia. Derfor kom konkurrencen fra iPhone først for alvor, da den blev mere udbredt i 2009-2010 med iPhone 3GS og iPhone 4. Apples smartphone ændrede markedet totalt.

TILBAGEBLIK: iPhone gennem tiderne

Mere om Nokia N95 – gå frem til 5:00 min.

https://open.spotify.com/episode/54r71m4oqqsV4HDypZMhF7?si=0S-IGL9hQFeyBpmDXSnNAQ

Mere til historien

Du kan læse, hvordan jeg modtog Nokia N95 i 2007. Læs min originale anmeldelse af Nokia N95 her. Læs også omtalen fra 2006 som All About Symbian udgav.

10 ting som din telefon har erstattet

RETRO: Har du tænkt på, hvor mange fysiske enheder og tjenester at smartphonen har erstattet? Tag med til retro-tech-land.

(mere…)
Nokia 3210 har 25 år på bagen og er klar i ny version

Et ikonisk comeback til Nokia 3210 sker i forbindelse med fejringen af ikon-mobilens 25-års jubilæum.

(mere…)
HMD teaser for Nokia 3210

Det tyder på, at HMD inden længe vil lancere en ny version af den meget ikonisk og højt elskede (af mange) Nokia 3210.

(mere…)
HMD klar med nye dumbphones

En ny serie telefoner er klar fra HMD til de, der ønsker en telefon, som man primært kan ringe og sende SMS'er fra. Og så er der snake!

(mere…)
Comeback til ikonisk Nokia-telefon

Det varer ikke længe før, at en ikonisk Nokia-telefon ventes at blive lanceret i ”nye klæder”.

(mere…)
Dropper alligevel ikke Nokia

Forvirringen er total omkring Nokia-telefonerne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram