Black Friday-rekord på vej – se techtilbud
2021 kan blive stor i Black Week. E-handelsbranchen og Pricerunner spår vækst på 15 procent. Tjek nogle af techtilbuddene her.
E-handelsbranchen og Pricerunner forventer, at Black Friday 2021 bliver endnu større i år. Sidste år var ellers et rekordår for den amerikanske shoppingdag.
Generelt er det ikke ”kun” Black Friday, men hele uden op til, der har fået navnet ”Black Week”, som får et løft.
Den største hindring i, at der bliver sat rekorder i år kan være, hvorvidt varerne når frem – og om priserne stiger.
Deltager ikke i Black Friday
I en YouGov-undersøgelse svarer 28 procent af de forskellige e-handlere, at de sænker prisen på mellem 75 og 100 procent af deres sortiment.
29 procent svarer, at de har udvidet Black Friday – så tilbuddene gælder hele ugen fra den 22. til 28. november.
27 procent holder udsalg i weekenden den 26. til 28. november 2021.
Overraskende nok er der kun 10 procent, som holder fast i Black Friday, som en enkeltstående tilbudsdag.
16 procent har svaret, at de ikke deltager i Black Friday.
Computerspil stiger – wearables falder
Hvis noget skal stoppe Black Friday i år, så er det nok forsynings- og leveringsproblemerne, samt prisstigninger.
Det ventes, at flere varer vil stige i pris. Særligt kategorien elektronik ventes at blive hårdt ramt.
- Digitalkameraer er steget 40 procent i pris.
- Computerspil har fået en prisstigning på mellem 23 og 133 procent.
- Nogle gadgets og wearables faldet i pris. Dette skyldes formentlig, at efterspørgslen har været enorm på disse produkter under nedlukningen, mens der måske nu er knap så meget efterspørgsel.
- Træningsmaskiner er eksempelvis faldet med 20 procent.
Går 15 procent frem
Sidste år steg andelen af virksomheder med e-handel med 26 procent, ifølge Danmarks Statistik, og forventningen er endnu højere i år. Samme forventning har forbrugeranalytikeren hos Pricerunner.
-”Det lyder utroligt, men vi tror på 15 procents vækst i butikkernes omsætning under Black Week. Butikkerne er helt klar til at give fantastiske tilbud, og danskerne har forstået, at der virkelig er penge at spare. Det gælder især de større, dyrere investeringer som køleskabe, ting til hjemmet og elektronik,” siger Katrine Barslev, der er forbrugeranalytiker hos Pricerunner.
Nærmest samme forventning har e-handelsbranchen, som i YouGov-undersøgelsen svarer, at de regner med en stigning på 12 procent i år – inden for online salg.
-”En stigning på 12 procent for online salg vil være utroligt flot, når det er målt op mod rekordåret 2020, hvor danskerne virkelig tog onlinehandlen til sig,” siger Katrine Barslev.
Black Friday er fredag den 26. november 2021, men hele ”Black Week” starter fra mandag den 22. november.
LÆS OGSÅ: De bedste tilbud under Black Friday
Mere til historien
Det er bestemt ikke kun elektronik og lignende, der stiger. Også priser på byggematerialer er hårdt ramt. Byggematerialer har oplevet en stigning på 373 procent, oplyser Pricerunner.