Boxer skifter navn til Norlys
KORT NYT: Siden 2009 har vi haft Boxer på markedet i Danmark, men det er slut nu, da Boxer TV nu skifter navn.
Boxer TV er betalings-tv via tv-antennen og siden 2009 har Boxer TV været på det danske marked, men i 2019 købte SE koncernen, der senere skiftede navn til Norlys, Boxer-TV og det får nu betydning.
Boxer erkender reklame-brøler: “Det er pinligt”
Nu vil de nemlig satse på Norlys-brandet, hvilket betyder, at det fra 5. oktober 2021 er slut med Boxer-brandet herhjemme.
Logo og navn skifter til Norlys i starten af oktober, mens priser, service og produkter skulle forblive det som kendes i dag. Det oplyser Norlys på Boxers hjemmeside.
Produktnavnene skifter både for TV og bredbånd, men selve indholdet af produkterne, som hastighed og pris ændres ikke.
Dermed er det altså farvel til figuren Robert, som har været benyttet i Boxers reklamer.
Mere til historien
Stofa kan formentlig også se frem til et navneskift, da også det er ejet af Norlys. Der er dog ingen konkret tidshorisont i skrivende stund for dette skifte.