Apple laver kovending i App Store

Små appudviklere skal ikke nødvendigvis betale penge til Apple, når de sælger en app eller tjeneste i App Store.

App Store Apple
Udviklere som omsætter for under én million dollars i App Store tilbyder Apple nu bedre vilkår (Foto: Pixabay)

Den amerikanske techgigant Apple vil løsne grebet om mindre udviklere i App Store og give dem bedre vilkår, fremgår det af en pressemeddelelse.

De appudviklere Apple kalder ”mindre udviklere”, vil kunne kommunikere direkte med kunderne og lede brugerne over på andre betalingsformer end den velkendte i App Store, hvor Apple normalt tager op til 30 procent i kommission.

Mindre udviklere betaler dog kun 15 procent til Apple, når de sælger en app eller tjeneste i App Store.

De små udviklere hører under App Store Small Business Program. Så længe en udvikler har omsat for under én million dollars, opkræver Apple 15 procent i kommission og ikke de normale 30 procent. Når grænsen passeres, hæves betalingen til 30 procent for fremtidige transaktioner.

99 procent af alle udviklere af betalingsapp og tjenester i USA er i kategorien “små udviklere”. Reelt betyder det, at appudviklerne kan slippe uden om Apples kommission, hvis de ønsker det.

Tilbage står de store spillere som Epic Games – og formentligt også firmaer som Microsoft og Adobe, der som de største firmaer, må bære den tungeste byrde.

En lille brik i et gigantisk spil

Nyheden kommer som en brik i retssagen mod Fortnite-udvikleren Epic Games og kræver godkendelse af sagens dommer Yvonne Gonzalez Rogers.

Sagen, der er døbt ”Cameron et al. V. Apple”, handler om principper for betaling og milliardomsætningerne målt i dollars.

Over de seneste par år har Apple kæmpet en stadig stigende kamp med appuudviklere, som mener, at Apple kontrollerer App Store for stramt.

I retssagen har dommeren lagt mærke til udviklernes begrænsede adgang til at kommunikere med kunderne, uden at risikere et spark ud af App Store og dermed miste deres indtjening.

Af det forlig Apple har fremlagt fremgår det også, at der oprettes en fond på 100 millioner dollars rettet mod små amerikanske udviklere, der kan søge støtte.

Der kommer også flere prispunkter i App Store. De tidligere 100 opjusteres til 500. Desuden lover Apple, at de ikke vil ændre i måden søgesystemet i App Store fungerer på – i hvert fald ikke de næste tre år.

Dette handler sagen om

I korte træk handler sagen om, at Apple ikke tillader at udbydere af apps, tjenester og spil i App Store, har deres eget betalingssystem, der kører uden om App Store.

I et spil må udviklerne således ikke sende brugerne over på en anden betalingsplatform, for at opkræve penge for eksempelvis køb af selve appen, nye baner, mønter, abonnementsordninger eller opgraderinger.

En musiktjeneste, eller et nyhedsmedie, må heller ikke opkræve betaling uden om App Store. Dermed skal eksempelvis Spotify aflevere 30 procent af alle abonnementer, købt via App Store, til Apple.

Udviklerne har interesse i at snyde sig uden om betaling i App Store for at undgå betaling af kommissionen på op til 30 procent af omsætningen til Apple.

Epic Games’ successpil Fortnite blev smidt ud af både App Store og Googles Play Store, af henholdsvis Apple og Google, for at overtræde retningslinjerne for appbutikkerne. Efterfølgende har Epic Games trukket Apple i rettet med blandt andet beskyldninger om magtmisbrug og monopolisering.

Mere til historien

Ændringerne vil gælde alle appudviklere på App Store, ikke kun dem i USA, selvom søgsmålet kun vedrører den amerikanske del af App Store.

Apple gør klar til prisstigning på iPhone, lyder nyt rygte

Efter prisstigninger på Mac og iPad peger nye oplysninger på, at Apple også vil hæve priserne på kommende iPhone-modeller. Stigende komponentpriser nævnes som den vigtigste årsag.

(mere…)
Har du denne Mac? Så stopper de store opdateringer nu

macOS 27 Golden Gate bliver kun tilgængelig på Macs med Apple Silicon. Har du en Intel-baseret Mac, stopper de store systemopdateringer derfor med macOS 26.

(mere…)
Apple sender spyware-advarsler til iPhone-brugere i 110 lande

Apple har sendt direkte sikkerhedsadvarsler til iPhone-brugere i mere end 110 lande, hvor enheder mistænkes for at være mål for avanceret spyware.

(mere…)
Kæmpe Apple-læk afslører over 10 kommende produkter

En ny softwareopdatering fra Apple har ved en fejl åbnet for en sand guldgrube af hemmeligheder. Koden i den kommende macOS 26.7 afslører referencer til over 10 uannoncerede Apple-produkter.

(mere…)
Lækket Apple-video afslører: AirPods med indbygget kamera lige om hjørnet

Apple gør klar til at tage headsets til et nyt niveau. En lækket demonstrationsvideo fundet dybt inde i Apples egen software afslører AirPods udstyret med indbyggede kameraer og kunstig intelligens.

(mere…)
Sonos er tilbage på iPhones låseskærm: Sådan slår du det til

Efter års fravær gør musikstyringen endelig comeback på låseskærmen. Sonos har udrullet understøttelse af Live-aktiviteter og Dynamic Island på iPhone – men du skal selv slå det til.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram