Salget af wearables og hearables er vækstet under corona

Der er helt sikkert nogle produktkategorier, som har haft det hårdt i 2020. Men wearables og smart-hovedtelefoner er ikke en af dem – de er vækstet markant.

Salget af wearables og hearables i hele 2020 og 4. kvartal 2019 (Kilde: IDC)
Salget af wearables og hearables ses her estimeret af IDC for hele 2020 og 4. kvartal 2019 (Kilde: IDC)

IDC er klar med deres nyeste rapport, som viser, at salget af wearables i fjerde kvartal 2020 vækstede med hele 27,2 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det betød et samlet salg på 153,5 millioner enheder. Samlet set blev der i 2020 solgt 444,7 millioner wearables.

Det er tredje og fjerde kvartal, som har haft et øget salg, mens første og andet kvartal var yderst lavt – sammenlignet med de øvrige kvartaler. Det skriver GSMArena.com.

Analytikerne begyndte sidste år at tracke en ny kategori – nemlig hearables. Den defineres som ”ear-worn audio”-enheder, som gør andet end afspille musik. Det være sig adgang til digitale assistenter eller de tilbyder sundheds- og aktivitetstracking. På dansk er det det, der omtales som smart-hovedtelefoner.

Du kan se i tabellen herunder, hvordan salget har fordelt sig i de seneste fem kvartaler, samt hvordan det er fordelt på kategorierne og indtjeningen af disse.

Earwear eller hearables er klart den største kategori af disse. De står for omkring to tredjedele af det samlede salg.

Det er også tydeligt, at selvom pandemien har påvirket salget af mange ting negativt, så har det altså boostet salget af ”sundheds-gadgets”.

Forventningerne til salget af hearables i de kommende år fra analytikerne hos Analytikerne hos IDTechEx (Kilde: Forbes / IDTechEx)
Forventningerne til salget af hearables i de kommende år fra analytikerne hos Analytikerne hos IDTechEx (Kilde: Forbes / IDTechEx)

Om hearables havde vækstet uanset coronapandemien eller ej er uvist. Sikkert er det dog, at forventningerne er store de kommende år også – så succesen i 2020 forventes altså ikke at være en enlig svale. Analytikerne hos IDTechEx har en forventning om et stigende salg i de kommende år. Det skriver Forbes.

Mere til historien

Tallene fra IDC viser også, at Apple fortsat dominerer markedet for wearables. Apple oplevede ligesom størstedelen af konkurrenterne også fremgang i 2020.

Smartringe boomer: Flere danskere vil trackes uden en skærm

Flere vil måle søvn, puls og aktivitet uden notifikationer på håndleddet. Ifølge en stor forhandler vokser efterspørgslen på smart rings og skærmløse aktivitetstrackere markant.

(mere…)
Lækket Apple-video afslører: AirPods med indbygget kamera lige om hjørnet

Apple gør klar til at tage headsets til et nyt niveau. En lækket demonstrationsvideo fundet dybt inde i Apples egen software afslører AirPods udstyret med indbyggede kameraer og kunstig intelligens.

(mere…)
Samsungs Galaxy Buds godkendt som høreapparater

Galaxy Buds fra Samsung kan snart fungere som et fuldt funktionelt høreapparat. De amerikanske myndigheder har givet grønt lys til den nye software.

(mere…)
AirPods Ultra med kamera kan blive lanceret sammen med iPhone 18

RYGTE: Apple kan være tæt på at præsentere et nyt sæt AirPods med indbyggede sensorer, der skal bruges til Siri, Visual Intelligence og AI-funktioner.

(mere…)
Stort Soundliving-udsalg: Spar på earbuds, headsets og højttalere

Mangler du nye høretelefoner eller en opgradering til hjemmelyden? Den danske lydvirksomhed Soundliving lokker med tilbud på alt fra earbuds til højttalere.

(mere…)
Sony WF-1000XM6: Smartere end nogensinde før, men er det nok?

TEST: Sony WF-1000XM6 bygger videre på en stærk serie med forbedret støjreduktion, bedre opkald og finpudsede funktioner – men det er stadig små skridt frem.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram