Robotstøvsugeren Deebot Ozmo T8 er et godt bekendtskab

TEST: Ecovacs Deebot Ozmo T8 Aivi har mange fede smart-funktioner og støvsuger godt. Denne robotstøvsuger er god til prisen.

Deebot Ozmo T8 test
Deebot Ozmo T8 Aivi har mange smarte funktioner, men vigtigst af alt så støvsuger den rigtigt godt (Foto: Ecovacs)

Robotstøvsugere har aldrig rigtigt været min kop the. Heller ikke da producenterne begyndte at smide smarthome-teknologi ind i dem. Det var som om, at det smarte forsvandt i en støvsky.

I 2019 så jeg nærmere på Roomba i7, der kostede lige under 10.000 kroner. Det værste var, at den ikke støvsugede særligt godt. Senere fulgte så Deebot 710 fra Evovacs, der kostede 3-4 gange mindre. Den var ikke perfekt, men støvsugede bedre end den dyre Roomba. Så var et godt supplement til min almindelige støvsuger.

Nu har jeg så kørt med det nyeste skud på stammen fra Ecovacs kaldet Deebot Ozmo T8 Aivi – nu begynder det at ligne noget med de der smarte robotstøvsugere. Ud over at støvsuge kan den også mobbe gulvet. Lad mig lige komme tilbage til den funktion senere i min Deebot Ozmo T8 test.

Sprængfyldt med smart-teknologi

Deebot Ozmo T8
Via appen kan du se hvor robotten har kørt og ikke kørt. Du kan også markere områder, hvor du ikke vil have at den søger hen (Foto: Ecovacs)

Alle smart-støvsugere har gennem tiden reklameret med at være “smarte”, men Ozmo T8 er det rent faktisk.

Ozmo T8 Aivi scanner rummet og gemmer et kort, så den kan finde rundt. På appen kan du se, hvor robotten har kørt og ikke har kørt. Desuden kan du justere sugestyrke, opsætte virtuelle barrierer for steder hvor den ikke må køre eller sende den ud og rengøre ét bestemt område i boligen.

Dette er blot nogle af mulighederne i appen. Desværre kan den kun gemme to kort. Bor du som jeg i et gammelt hus med dørtrin, er det ikke optimalt, da robotten skal flyttes fra rum til rum – men genkender kun to. Derfor skal den gen-scanne et rum fra gang til gang, hvilket nedsætter effektiviteten.

Der er ingen tvivl om, at robotstøvsugere med smart-teknologi fungerer bedst, når de frit kan køre i hele huset. Jeg er forundret over, at producenterne ikke udvikler robotterne, så de kan løfte sig over dørtrin højere end 2 centimeter. Der må da være dørtrin andre steder end i Danmark?

Til gengæld er robotten god til ikke at køre ind i noget samt detektere steder, hvor den ikke bør køre hen – eksempelvis forsøger den ikke at køre ind i en sump af ledninger.

Du kan tilmed starte Deebot med stemmekommandoer via Amazon Alexa og Google Assistant. Desværre er SmartThings og Apple HomeKit ikke understøttet.

På fronten har robotten et kamera. Når du ikke er hjemme, kan du sende robotten på rekognoscering i hjemmet, så du kan se om døren er lukket eller tjekke hvordan hunden har den. Når kameraet er aktiveret, kan styre robotten rundt via smartphonen.

Deebot Ozmo T8 Aivi
Med Deebot Ozmo T8 Aivi kan du se hvad hunden laver, når du ikke er hjemme (Foto: Ecovacs)

Støvsuger overraskende godt

Som nævnt kan du justere sugestyrken, men maskinen kan også selv justere styrken alt efter underlaget. Kører den f.eks. op på et gulvtæppe, sættes hastigheden ned og sugestyrken op, så den får mest muligt skidt med.

Jeg er en smule imponeret over robottens evne til at støvsuge godt. I forhold til 2019-modellen er der tydelige forbedringer på dette punkt. Og trods alt er støvsugningen det vigtigste.

Selv store mængder grus og jord i vores bryggers trækker den fint med op. Ungernes svineri efter at have spist chips over hele gulvtæppet ved sofaen klares også flot. Selv kanterne, de steder hvor robotten kan komme til, renses fint.

Klarer ikke gulvvasken

Der medfølger en gulvmobbe-indsats og når den lille vandtank er fyldt, kan den teoretisk ”vaske” gulvet eller i hvert fald ”tørre det over”.

Dette er den mindst imponerende del ved Deebot Ozmo T8 Aivi. Jeg kan se, at der kommer lidt vand ud på gulvet, men ligefrem at kalde det at mobbe gulvet er efter min bedste overbevisning en overdrivelse.

I kassen ligger der en endnu større gulvmobbeindsatse, der kan ”skrubbe” gulvet. Heller ikke denne imponerer.

Du skal ikke være bekymret for tæpperne. Disse kører robotten ikke op på, når mobning er aktiveret.

Konklusion: God robotstøvsuger til prisen

Deebot Ozmo T8
Deebot Ozmo T8 Aivi er i in-fight med et gulvtæppe. Her måtte den reddes af en voksen, men jeg fik besked på appen om, at den ikke kunne komme fri. (Foto: MereMobil.dk)

Da jeg læste i materialet, at Deebot Ozmo T8 Aivi skulle koste 6.199 kroner, var jeg lidt bekymret. Det er trods alt mange penge.

Når det kommer til smartteknologi-mulighederne og selve støvsugningen, er det et godt produkt.

Jeg blev positivt overrasket, da jeg pristjekkede modellen jeg testede på nettet. Ifølge Pricerunner koster denne godt 4.500 kroner. Det er i min optik en mere rigtig pris end den vejledende pris.

Du skal ikke købe denne model på grund af egenskaberne omkring mobning. Disse er nemlig rigtigt dårlige.

Karakteren er 4 ud af 6 stjerner når fordele og ulemper skal trækkes op som et facit, men spørger du mig om Deebot Ozmo T8 Aivi er værd at købe, vil mit svar være: ”Ja! Den er god til prisen”.

Skulle den have flere stjerner, ville det kræve, at gulvmobben fungerede bedre.

Aktuelle priser på Ecovacs Deebot Ozmo T8 Aivi

Herunder kan du se dagspriserne på Ecovacs Deebot Ozmo T8 Aivi.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Støvsuger ret fornuftigt, hvis den har plads
  • Er god til at undgå steder, hvor den ikke kan komme fri
  • Mange smart-funktioner i appen
  • God driftstid på en opladning
  • Forholdsvis lav
  • Let at rengøre

Lidt at tænke over

  • Du skal lave plads så robotten kan køre uhindret
  • Er ikke god til dørtrin – under 2 cm. er bedst
  • Mobbefunktion fungerer dårligt
  • Oplader langsomt

Mere til historien

Ecovacs har vedlagt ekstra børster i salgspakken samt rene klude til mobben. Desuden får du en ”pro-mobbe” med. Der fås også et opladetårn som tilbehør, hvor skidtet fra robotten kan suges over i en støvsugerpose.

Ecovacs Deebot Ozmo T8 Aivi
iPhone 16 Plus test – Er den nødvendig?

TEST: Jeg har test iPhone 16 Plus. Det er en god og stabil telefon, som er alt for stor og føles unødvendig.

(mere…)
Apple AirPods 4 er helt klart min favorit | Test

TEST: Apple har sendt en ny generation af AirPods på markedet. Jeg har testet AirPods 4 med støjreduktion.

(mere…)
Xiaomi 14T Pro er muligvis den bedste i lang tid | Test

TEST: Xiaomi 14T Pro leverer på kamera, ydelse og batteritid. Her får du rigtigt meget top-smartphone for pengene.

(mere…)
Sådan oplever jeg Sonos Ace | Test

TEST: Sonos Ace lover filmsurround i hovedtelefoner og rumlig lyd. Desværre rammer Sonos ved siden af.

(mere…)
Denne UPS strømbackup redder din dag

PRØVEKØRT: Schneider har en cool strømbackup på markedet. Den redder dit game eller arbejde og sørger for, at strømmen altid er “ens”. Jeg har prøvekørt strømbackupen.

(mere…)
Dreame A1 er måske fremtidens robotplæneklipper 

VIDEOTEST: GPS-styrede robotplæneklippere er smarte, men Dreame A1 er faktisk endnu smartere. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram