IKEA på vej med stor gaming-kollektion
Vi har tidligere skrevet, at et samarbejde mellem IKEA og Asus var på vej. Det skulle udmønte sig i gamingudstyr – og nu er der nyt om det – læs mere her.
IKEA er nok ikke den første du tænker på, når du hører ordet gaming. Men et samarbejde mellem IKEA og Asus har fokus på netop det. Vi skrev om samarbejdet første gang tilbage i september 2020.
IKEA og ASUS ROG indgår samarbejde om gaming-møbler
Det er ikke første gang, at IKEA indgår et samarbejde med en større producent indenfor teknologi. Tidligere har de lanceret et samarbejde med Sonos, der giver mange mennesker mulighed for at få Sonos produkter ind i huset – men i en anden “indpakning” og på et andet prispunkt.
Der er tale om omkring 30 produkter, hvilket spænder fra lampe, kopholder, nakkepude, stol og meget andet. Målet er at skabe de bedste produkter fra gamingbranchen med IKEAs indretningsløsninger.
IKEA er allerede startet med at få de første af produkterne ud i deres butikker. I første omgang er det dog kun på det kinesiske marked. Her blev de første gamermøbler lanceret den 29. januar. Det ventes de vil blive lanceret på flere andre markeder i Asien i nærmeste fremtid.
IKEA og Sonos højttaleren Symfonisk kan nu fås i ny farve
Ifølge Tek.no vil de nye gamingmøbler først komme mod Skandinavien i efteråret. Tek.no skriver, at det efter planen bliver til oktober. Vi håber, at dette også gælder Danmark.
Priserne er i skrivende stund ikke oplyst, men det ventes de vil være konkurrencedygtige.
BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.
Mere til historien
Asus ROG er også “navnet” på gamertelefon fra Asus. Du kan læse mere om den kommende af disse her.