Clubhouse app: Hvad er det?

BAGGRUND: Clubhouse er en lydapp, hvor du kan deltage i samtaler og møder inden for bestemte emner. Hvad er Clubhouse? Bliv klogere her.

Hvad er Clubhouse app
Clubhouse er en app, hvor du kan deltage i samtaler og møder – et slags digitalt forsamlingshus (Foto: MereMobil.dk)

Clubhouse er en lyd-samtale app, hvor brugerne kan mødes og deltage i samtaler og diskussioner i forskellige rum. Man kan lytte med på aktuelle samtaler samt deltage aktivt i dem ved at række hånden op.

Når en bruger rækker den digitale hånd op, er det moderatoren som afgør, om vedkommende får ordet.

Clubhouse er altså et slags digitalt forsamlingshus, hvor møderne sker her og nu. Efterfølgende er de væk og kan ikke genafspilles.

På noget der ligner rekordtid, er Clubhouse hentet 4,7 millioner gange – på nuværende tidspunkt. Ved årsskiftet 2020/2021 lå Clubhouse på 1 million downloads.

Clubhouse er indtil nu kun tilgængelig på iOS-platformen. Derfor må det konkluderes, at potentialet for Clubhouse er betydeligt større end nu.

Følg dine interesser på Clubhouse

Deltager du i dag i onlinemøder via Teams og Zoom, vil du kunne se nogle ligheder med Clubhouse, men der er også forskelle.

Forskellene er blandt andet, at du på Teams og Zoom får et deltagerlink, som kun de inviterede kender. På Clubhouse kan du følge dine interesser og få besked, når der åbner samtaler i det digitale forsamlingshus.

Så hvad enten du går op i teknologi, kendte eller madopskrifter, er der en plads til dig i Clubhouse appen.

Hvordan får jeg adgang til Clubhouse app?

Du får kun adgang til Clubhouse, hvis et nuværende medlem sender dig en invitation.

Lige nu er Clubhouse et lukket forsamlingshus, hvor du kun kommer ind, hvis et andet medlem har inviteret dig. Det minder lidt om en eksklusiv loge eller yacht-klub.

At holde brugerne på afstand og gøre det svært at komme ind, gavner hypen; kræver det en invitation, er det nok rigtigt spændende…

Denne form for hype har været brugt mange gange i techhistorien. Den mest kendte er nok åbningen af Gmail for 17 år siden. Mobilproducenterne OnePlus benyttede også denne taktik i starten, da de kom på markedet.

Clubhouse eksploderede da Tesla-grundlæggeren kom på

Clubhouse er den hotteste app lige nu i Silicon Vallley og de har været heldige, at få rigtigt meget luft under vingerne da grundlæggeren af Tesla og SpaceX, Elon Musk, pludselig meldte sig ind og startede et møde. Det fik samtalen i hans rum til at eksplodere til sit nuværende maksimum på 5.000 brugere, skriver Techliv.dk.

Skaberne af Clubhouse forventer, at de i 2021 kommer ud af appens betaperiode og åbner Clubhouse for hele verden.

Selvom Clubhouse appen lige nu nyder stor opmærksomhed, så bliver udfordringen for skaberne, at platformen ikke kun benyttes til lovlige, interessante og hyggelige samtaler. Store platforme har det også med at tiltrække svindlere samt andre kriminelle og udbredere af konspirationsteorier eller had mod bestemte grupper.

Kom tæt på Clubhouse

https://open.spotify.com/episode/4dLifucaeTxTg0xVk9EJyc?si=1v0OUi9jRJahWiwvtiturg

Endelig kommer der fokus på lyd

Hidtil har der været et meget stort fokus på video og relativt lidt på lyd, når det kommer til sociale medier. Se blot på eksempelvis Facebook, hvor man kun kan uploade videoer og billeder men ikke lydfiler. Det samme problem ses på YouTube. 

Clubhouse kan være med til at gøre ”lyd only” interessant, hvilket også kan skabe større interesse for andre lydmedier som podcast og ja måske endda den klassiske radio.

Jeg elsker lyd, som jeg synes kan noget ganske særligt. Derfor udgiver jeg en podcast om teknologi selvom podcast stadig er et medie, som kun tiltrækker de særligt dedikerede. De lytter så til gengæld rigtigt interesseret med.

Du finder min podcast her samt på alle de store podcastplatforme der både inkluderer AndroidiPhone og Spotify.

Mere til historien

Facebook har også fået øje på Clubhouse. Angiveligt arbejder Facebook på at udvikle deres eget version af Clubhouse-appen. 

Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Julen er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
Idéer til tech-julegaver for hele familien

KØBSGUIDE: Mangler du idéer til julegaverne? Så kan du få lidt tips her, hvor der er idéer til hele familien.

(mere…)
Er Eesy dårligere end YouSee?

TIP: Får du dårligere dækning og lavere hastighed ved at vælge Eesy frem for YouSee?

(mere…)
Her finder du den populære FM-nødradio med solceller og håndsving

OVERBLIK:  Solceller, SOS-lommelygte og powerbank skal være i ens nødkit. Denne FM-radio er særligt eftertragtet.

(mere…)
TikTok risikerer lukning i USA

En amerikansk appeldomstol har afgjort, at TikTok skal sælges af sin kinesiske ejer i starten af 2025. 

(mere…)
Sådan bruger du dobbelttryk på Apple Watch

TIP: Apple Watch Series 9, Series 10 og Ultra 2 har en smart dobbelttryk-funktion. Læs hvordan du bruger det.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram