Vigtigt nyt om Nokia 8.3 5G
Nokia 8.3 er 5G-godkendt af to vigtige partnere, men har også fået et andet vigtigt stempel.
Forsalget af Nokia 8.3 5G begynder den tirsdag 22. september klokken 17.30, mens den almindelige salgsstart er den 2. oktober 2020.
Forud for at startskuddet lyder, har Nokia 8.3 5G fået et par vigtige godkendelser.
Nu hvor det er en 5G-telefon, er det absolut relevant at fortælle interesserede købere, at telefonen er 5G-certificeret på henholdsvis TDC og Telenors netværk.
Vi har tidligere beskrevet, hvordan 5G-telefoner ikke nødvendigvis fungerer med 5G, hvis ikke producenten og operatøren har samarbejder omkring opsætninger og godkendelser.
LÆS OGSÅ: Din 5G-telefon virker måske ikke med 5G
Nokia 8.3 5G er klar til firmabrug
For erhvervskunderne er det måske endnu vigtigere, at Nokia 8.3 også er godkendt til optagelse i Android Enterprise Recommended, der sikrer, at telefonen kan spille sammen med virksomhedernes systemer til administration og vedligeholdelse af smartphones.
Derudover er den kommende smartphone også en del af Android One-programmet. Udover en ren Android-version garanteres køberne to års opgraderinger af Android og tre års månedlig vedligeholdelse med sikkerhedsopdateringer.
Nokia 8.3 5G kommer til Danmark i to konfigurationer med henholdsvis 6 GB RAM / 64 GB lagerplads og 8 GB RAM / 128 GB lagerplads.
Ifølge Pricerunner koster Nokia 8.3 5G med 64 GB lagerplads lige under 5.000 kroner.
På MereMobil.dk kommer vi senere med en anmeldelse af Nokia 8.3 5G. Følg med her på siten eller tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, så du får nyhederne i indbakken to gange om uge.
Læs også vores artikel om hvordan 5G fungerer i virkeligheden samt hvor hurtigt det går på nuværende tidspunkt.
Mere til historien
Nokia 8.3 5G kører på Qualcomm Snapdragon 765G platformen med Android 10. Skærmen er 6,81 tommer. Den har 3,5 mm. jackstik og kameraets hovedsensor har 64 megapixels opløsning.