Apple klar med erstatningskrav mod Epic Games

Efter at udvikleren af Fortnite har lagt sag an mod Apple, slår den amerikanske producent nu tilbage med et erstatningskrav mod Epic Games.

Epic Games er klar med en ny sæson af Fortnite (Foto: Epic Games)
Fortnite er blandt de mest populære spil nogensinde. Lige nu er spillet desuden centrum i en verserende sag mellem udvikleren, Epic Games, og Apple. (Foto: Epic Games)

Kampen mellem Epic Games og Apple fortsætter ufortrødent. Tirsdag skød Apple tilbage mod spiludvikleren med et krav om erstatning grundet kontraktbrud, skriver CNBC.

– ”Epics søgsmål er intet andet end en basal uoverensstemmelse omkring penge,” lyder det fra Apple, som fortsætter: – “Selvom Epic fremstiller sig selv som en morderne virksomheds-Robin Hood, så er virkeligheden den, at selskabet er en milliardforretning, der bare ikke vil betale for den enorme værdi man får fra App Store.”

Fortnite vender ikke tilbage til App Store

Problemet mellem Apple og Epic Games startede den 13. august, da Epic Games udgav en ny version af Fortnite. I den nye version blev det muligt for brugere at købe indhold uden at Apple ville få sin andel på 30 procent. Det fik Apple til at fjerne spillet fra App Store, hvilket førte til, at Epic Games sagsøgte Apple senere samme dag.

Apple slog efterfølgende kontra ved at suspendere Epic Games’ udviklerkonto den 28. august. Det betød, at Epic Games ikke længere kunne udvikle eller udgive nye apps på App Store. Derudover blev det også umuligt at opdatere Fortnite på Apples platforme.

Apple taget på sengen

Apple går nu videre ved at søge opbakning hos domstolene. Her mener Apple, at Epic Games skal holdes ansvarlig for blandt andet kontaktbrud. Ydermere søger Apple kompensation for de penge, Fortnite måtte have nået at indtjene udenom App Store, samt et forbud mod Epic Games’ eget betalingssystem i alle udviklerens apps.

– ”Uden Apples kendskab, har Epic haft travlt med at få en hær af advokater, publicister og teknikere til at orkestrere et snigangreb på App Store. Kort efter kl. 02:00 den 13. august 2020, den morgen, hvor Epic ville aktivere sin skjulte kommissionstyverifunktionalitet, sendte Mr. Sweeney igen e-mail til Apple og erklærede, at ‘Epic ikke længere vil overholde Apples betalingsbehandlingsrestriktioner’,” lyder det fra Apple.

Apples udtalelse tyder dermed på, at Apple er blevet taget på sengen af Epic Games, som ifølge det Cupertinobaserede selskab har tjent over 600 millioner dollars via App Store.

Fortnite er klar med ny sæson uden adgang for Apple-brugere

Epic Games er ikke overraskende grundlæggende uenig med Apple. Spiludvikleren mener, at techgiganten undertrykker de frie marked. Derudover har Epic Games bedt om et foreløbigt påbud, der igen skal gøre Fortnite tilgængeligt i App Store. Epic Games vil også have genåbnet sin udviklerkonto.

I skrivende stund er der planlagt høring i sagen i slutningen af september. Datoerne kan dog nå at ændre sig inden da.

Mere til historien

Sagen er større end blot Apple og Epic Games. Også Google har smidt Fortnite på porten og ser dermed ud til, at tage Apples parti i sagen. Omvendt har Epic Games modtaget støtte fra Spotify, der bifalder Epic Games’ beslutning om at sige fra.

Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple kopierer Adobe: Slut med at eje dine favorit-apps?

Apple har altid ladet dig eje dine pro-apps, men nu ændrer alt sig. Med den nye Creator Studio-pakke følger Apple i Adobes fodspor og låser de nyeste funktioner bag et abonnement.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
iPhone 17e: Kraftfuld og billig iPhone på vej

Med A19-chip og Dynamic Island ser iPhone 17e ud til at blive et godt tilbud. Se her, hvornår den nye budgetmodel forventes klar.

(mere…)
Få hurtigere Wi-Fi på din Mac og iPad med ny opdatering

En overset nyhed i iPadOS 26.2 og macOS 26.2 gør dit internet hurtigere på en lang række populære Apple-modeller. Vi forklarer her, hvad det betyder for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
34 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram