Ekstrem vild mobil: Holder til (næsten) ALT

Den tåler fald fra næsten 2 meters højde ned på stål, ekstreme temperaturer og afvaskning med sæbevand. Det er en VILD Android-mobil.

Cat S62 Pro
Det termiske kamera i Cat S62 Pro måler temperaturer mellem minus 20 og plus 400 grader (Foto: Cat-phones)

Ødelægger du ofte din smartphone, så er det Cat S62 Pro du skal skifte til. Denne smartphone, der er baseret på Android 10, holder til ALT det andre telefoner på ingen måde kommer i nærheden af.

Bag dens hårde ydre gemmer sig en fornuftig mellemklasse-smartphone, der i de mest vanvittige og ekstreme situationer modstår det meste.

Eksempelvis kan Cat S62 Pro tabes fra 1,8 meters højde direkte ned på stål – vel at mærke på alle sider og hjørner. Når du næste gang står på byggepladsen og taber telefonen ned på stålkonstruktionen, så overlever den altså. Det gør en almindelig smartphone med garanti ikke.

Telefonen klarer ligeledes ekstreme temperaturer samt vibrationer.

Du kan også lægge Cat S62 Pro ned i sæbevand. Specifikationen siger 1,5 meters dybde i 35 minutter. Bliver den ikke ren af at ligge nede i spanden med sæbevand, så vasker du den bare med sæde eller desinfektionsmiddel bagefter – mon så ikke den bliver HELT ren?

Cat S62 Pro har termisk kamera – tjek varmen på grillen

Cat S62 Pro
Cat S62 Pro kan måle overfladetemperaturer på 30 meters afstand (Foto: Cat-phones)

Den ekstreme smartphone har desuden termisk kamera, der kan bruges til at aflæse varmeenergi som øjet ikke kan se.

Det termiske kamera understøtter et temperaturinterval fra minus 20 grader til plus 400 grader. Dermed kan du let tjekke om grillen er varm nok til bøfferne eller kontrollere temperaturen på en maskine. Du kan også se om dit hus er utæt og trænger til isolering.

Her er detaljerne om det termiske kamera:

  • Lepton 3.5-kamera
  • 1440 x 1080 HD-udgang med VividIR
  • MSX lineær overlay fra det visuelle kamera
  • Målbart temperaturinterval fra -20 grader til 400 grader
  • Opdager varme og måler overfladetemperaturer fra en distance på op til 30 meter
  • Skalerbare og bevægelige interesseområder med indikatorer for ”varmest” og ”koldest”
  • Udvidet horisontalt synsfelt på 57 grader
  • 9 termiske farvepaletter at vælge imellem afhængigt af brugssituation
  • PDF-rapportering

På den tekniske side har Cat S62 Pro en Full HD+ skærm på 5,7 tommer. Du får 6 GB RAM og 128 GB lagerplads. Cat S62 Pro er født med Android 10 men bliver senere opdateret til Android 11.

Cat S62 Pro modtager sikkerhedsopdateringer i tre år. Opdateringerne udsendes hvert kvartal de første to år. Derudover lover producenten et års sikkerhedsvedligeholdelse. Derudover vil Cat S62 Pro blive godkendt under Android Enterprise Recommended. Zero-touch er ligeliges med i pakken.

Specifikationer: Cat S62 Pro

  • Skærm: 5,7 tommer, Full HD+ (18:9-format)
  • Beskyttelse: Corning Gorilla Glass 6
  • Optimeret til udendørsbrug – registrerer våde fingre og handsker
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 660
  • RAM: 6 GB
  • Lagerplads: 128 GB (microSD-kort understøttes)
  • Kamera: 12 megapixels Sony-objektiv
  • Frontkamera: 8 megapixels
  • 4G LTE Cat 13, VoLTE, VoWiFi, ViLTE
  • Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n/ac, dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot
  • Bluetooth 5.0 A2DP LE
  • Dual-SIM
  • NFC
  • Fingeraftrykslæser: På bagsiden
  • Batteri: 4.000 mAh
  • IP: Støvtæt og vandtæt ned til 1,5 meters dybde i 35 minutter – overholder IP68 og IP69
  • Faldtestet på stål fra 1,8 meters højde
  • MIL SPEC 810H
  • Mål: 158.5 x 76.7 x 11.9 mm
  • Vægt: 248 gram
  • Programmerbare genvejstaster til Push to Talk (PTT), SOS (Lone Worker-app), eller til lommelygte eller kamera
  • Slidstærk skridsikker gummibelagt bagside
  • System: Android 10 – opdatering til Android 11 er lovet

Det koster Cat S62 Pro

Cat S62 Pro
Taber du Cat S62 Pro holder den til fald ned på stål fra 1,8 meters højde (Foto: Cat-phones)

Denne ekstreme smartphone kan købes fra den 1. september 2020 i Danmark. Prisen bliver 5.290 kroner uden abonnement.

Følgende forhandlere er ved salgsstarten oplyst fra producenten:

  • TDC, business-to-business
  • Expert
  • Power
  • Elgiganten
  • Komplett
  • Mobitel

Jeg har tidligere ekstremtestet RugGear R970 og RugGear P860. Se videoen herunder fra 2014 hvor jeg kører den over og tager den med i bilvasken.

Mere til historien

I forhold til den tidligere Cat-phone generation er det termiske kamera på S62 Pro blevet opgraderet med det firedobbelte antal af termiske pixels.

Flere Android-producenter ventes at skifte strategi

RYGTE: Android-producenter ventes at skifte lanceringsstrategi, der bygger mere på spredte lanceringer.

(mere…)
Næsten ingen gider foldbare telefoner

Producenterne sprøjter dem ud, men forbrugerne vender tommelfingeren nedad. En ny undersøgelse viser, at hverken foldbare skærme eller kunstig intelligens lokker køberne. Det er stadig batteriet og prisen, der bestemmer, hvornår vi køber ny mobil.

(mere…)
Mobilpriserne stiger i 2026: Køb hellere sidste års telefon

2026 er et skidt år for mobilkøbere. AI-industrien støvsuger markedet for RAM, og det presser priserne i vejret på selv mellemklasse-telefoner. Vores klare råd: Køb sidste års model og spar tusindvis af kroner.

(mere…)
Mobilpriser stiger voldsomt: RAM-krise rammer nu Oppo og OnePlus

RAM-krisen i 2026 tvinger nu producenter til at hæve priserne på eksisterende smartphones. Se her hvor meget prisen stiger, og hvorfor AI har skylden.

(mere…)
RAM-krise 2026: Derfor stiger mobilpriserne

En ny rapport spår dystre udsigter for smartphone-markedet. RAM-krisen, også kaldet RAMageddon, sender priserne op og produktionen markant ned i 2026.

(mere…)
Bedste smartphone 2025: Her er min personlige top-3

VIDEO: 2025 bød på tynde telefoner og dansk AI, men hvilken mobil er egentlig årets bedste? Her er min personlige top-3, en joker og et kontant opråb til producenterne for 2026.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram