Må du sælge din brugte e-bog?

TIP: Du køber en e-bog og læser den. Hvad nu? Må du sælge den læste e-bog videre? Nej, siger EU ifølge Forbrugerrådet Tænk. Se detaljerne her.

Brugsalg e-bog
Din brugte e-bog ligger hen som en gammel fil på din e-bogslæser, men et salg til andre er no-go. Brugte e-bøger må ikke sælges videre, skriver Forbrugerrådet Tænk (Foto: Perfecto Capucine)

Man kan sige, at når du har købt en e-bog, er dine penge tabt for evigt – altså når du har haft fornøjelsen af at læse bogen.

EU-domstolen har nemlig slået fast, at det IKKE er lovligt at sælge sin e-bog videre. Ganske som det er med film og musik.

“Brugtsalg” af e-bøger er blevet diskuteret i årevis og egentlig er problemet simpelt: Det er ikke tilladt at fildele overhovedet. Ved fildeling krænkes ophavretsloven.

Man kan også stille det op imod en almindelig bog. Den må du gerne sælge videre, men du kan jo kun sælge den én gang, mens en e-bog i princippet kan sprøjtes ud til højre og venstre.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk tager EU-dommen udgangspunkt i en hollandsk læseklub.

Læseklubben var i 2015 etableret af firmaet Tom Kabinet Internet BV. Mod betaling kunne medlemmerne downloade e-bøger, som firmaet havde købt eller fået af medlemmerne. Det skete uden forfatterens samtykke.

Tænk mener dog, at dommen medvirker til at priserne for e-bøger af den grund er “unaturligt høje – til skade for forbrugerne“.

Påstanden underbygges af, at e-bogs-købere ikke kan få “nettoprisen” ned på sit bogkøb; altså prisen på bogkøbet minus det man kan få for bogen ved at sælge den brugt.

Videresalg af downloadede film og musik er forbudt efter dansk ret. Du må godt kopiere til dig selv. Brugte e-bøger må du heller ikke sælge

FORBRUGERRÅDET TÆNK

En e-bog er ‘adgang’ til bogen ikke et køb af bogen

Helt grundlæggende drejer det sig om at beskytte forfatternes indtjening. Man kan forestille sig, at et værk kun sælges én gang, men læses af mange. Dermed tjener forfatteren ingen penge.

– “Det kan få konsekvenser for kunstnerne og kulturen, hvis man kunne etablere rigtig billige bogklubber, der giver adgang til store dele af e-bogsmarkedet”, siger Søren Sandfeld Jakobsen, advokat og professor i formueret på CBS til Tænk.

Ifølge dansk forfatterforening ændrer EU-dommen dog ikke på, hvordan en e-bog er blevet betragtet gennem tiden. En e-bog er nemlig ikke “et eksemplar af et værk, men adgang til et værk“. Det pointerer formanden for Dansk Forfatterforening, Morten Visby, overfor Tænk.

Med EU-dommen i hånden kan e-bogstjenesterne gå i retten, hvis nogen skulle få samme idé som den hollandske læseklub. Det er op til politikerne, om der skal være et brugtmarked for e-bøger.

PODCAST: Har bøgerne en fremtid i den digitale verden?

Mere til historien

Ifølge Christine Bødtcher-Hansen, direktør i interesseorganisationen Danske Forlag, går omkring 90 procent af forlagenes omsætning på e-bøger til streamingtjenester.

Spotify klar med lydbøger i udvalgte lande

Spotify har netop fortalt, at abonnenter nu også kan lytte til lydbøger. Mere end 150.000 bogtitler er på vej. Hvor er Danmark?

(mere…)
Ubegrænset lytning i Chapter forsvinder hos Telmore

Chapter lukker for ubegrænset lytning hos Telmore Play-kunderne.

(mere…)
Maneno – test af en læseapp for hele familien

ANMELDELSE: Vi har testet læseappen, Maneno, som motiverer børnene til læsning - både digitalt og i analoge bøger. Udvalget er stort, men er abonnementet pengene værd?

(mere…)
Nyd efteråret med gratis prøveperioder på lyd- og e-bøger

Efterårsvejret raser og blæst og regn er godt læsevejr med lyd- og e-bøger. Tjek de gratis prøveperioder før du binder dig.

(mere…)
Næsten hver fjerde dansker abonnerer på e-bøger

Coronapandemien og nedlukningerne har været gjort danskernes læsevaner mere digitale. Hver fjerde dansker abonnerer på en e-bogstjeneste.

(mere…)
CBB Mobil giver 3 måneders gratis Mofibo

Elsker du lyd- eller e-bøger, har CBB Mobil måske det rette for dig. Netop nu kan du få 3 måneders gratis adgang til Mofibo.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram