Historisk rekord på flow-tv

Pressemøder med statsministeren og dronningen trækker danskerne til skærmen. Under pressemøderne var seerne næsten helt stille, viser nye tal.

Den 11. marts 2020 lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) Danmark i en periode. Pressemødet, der var placeret i den absolutte primetime klokken 20.30, blev fulgt af 1,8 millioner seere fordelt på DR1, TV 2 og TV 2 News. Det viser et specialudtræ, som fra Kantar Gallup har udført for Danske Mediedistributører.

Selvom det er et højt seertal, så er det intet mod statsministerens pressemøde klokken 19 den 17. marts. Her så 2,9 millioner danskere med. Hendes Majestæt Dronningens historiske tale til nationen bragte seertallet op til 3,4 millioner seere fordelt over DR1, TV 2 og TV 2 News.

Til sammenligning er det 1,3 millioner flere end da dronnings nytårstale blev sendt den 31. december 2019.

Tallet for regentens tale er, lige som talen, historisk. Det er den mest sete TV-udsendelse i Danmark siden 1992, hvor målingerne af seertal fra Kantar Gallup begyndte.

Selvom flow-tv i krisen er blevet en vigtig kilde for danskerne, så er smartphonen og streaming også en central spiller.

Stor fremgang på DR TV

I ugen hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark brugte den gennemsnitlige dansker 14,8 minutter om dagen på appen DR TV. Det er en fremgang på 47 procent, når der sammenlignes med den samme periode for et år siden. Det oplyser DR til MereMobil.dk.

Ugen efter – ugen med den historiske tale fra dronningen, så danskerne i gennemsnit 16,1 minutter om dagen på DR TV. Fremgangen var her på 79 procent.

YouSee har registreret en stigning i streamingtrafikken på omkring 20 procent i dagene efter Danmark blev sat i stå. Trafikken var i formiddagstimerne det dobbelt af et normalt hverdagsniveau.

Under dronningens tale til nationen oplevede fiberselskabet Waoo en trafikbelastning på cirka 85 procent af den normale kapacitet, oplyser Danske Mediedistributører. Netværksstrukturen er dubleret, hvorfor kapaciteten kan fordobles såfremt behovet skulle opstå.

Talerne satte Danmark på pause

Danskerne er koncentrerede, når vigtige pressemøder transmitteres. Det viser tal fra Telenor.

Når der afholdes pressemøder, så stiger data- og bredbåndsforbruget. Ifølge Telenor vidner det om, at danskerne holder sig opdaterede.

En anden ting der indikerer dette er mængden af taleopkald.

Mobiltrafikken var ”ekstremt lav imens pressemødet var i gang”, oplyser Telenor. Trafikken stiger markant, når pressemøderne slutter.

Umiddelbart efter de allerførste pressemøder om coronakrisen så Telenor en tredobling af opkaldstrafikken de følgende timer.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Seerrekorden, der blev sat da dronningen talte, gør udsendelsen til den mest sete siden Kantar Gallup startede sine målinger i 1992. Et afsnit af Matador, der blev genudsendt i 1986, da DR havde monopol på TV, blev ifølge de daværende målinger fulgt af 3,6 millioner seere.

Glem alt om Wimbledon, tour eller EM-fodbold i 4K

Nedslående nyt for sportsfans med en lækker 4K-skærm.

(mere…)
Dit næste tv: Skal du skifte nu?

PODCAST: Er det tiden til et nyt tv? OLED-skærm eller LCD? Hvad er bedst. Lyt med her før du udskifter din gamle tv-skærm.

(mere…)
Slut med Netflix på udvalgte Sony-skærme

Understøttelse af Netflix forsvinder fra en række Sony-skærme.

(mere…)
Max er klar til danskerne

HBO Max og Discovery+ er nu smeltet sammen til Max, som i dag er åbnet i Danmark. Har stor OL-dækning.

(mere…)
YouSee-kunder får igen Kanal 5 og Eurosport

Kanal 4, 5 og Eurosport er blot nogle af de Discovery-kanaler, som kommer tilbage til YouSee-kunderne.

(mere…)
DRTV kræver snart login

Det bliver obligatorisk at oprette login på DRTV, hvis du vil se indhold fra arkivet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram