Jabra Elite Active 75t test – lyder godt men sidder elendigt

TEST: Lydkvaliteten ved særligt musik er fremragende, men pasformen driller mig. Læs min anmeldelse af Jabra Elite Active 75t.

Jabra Elite Active 75t test
Jabra Elite Active 75t lyder godt men disse dårligt i mine ører (Foto: Jabra)

Marineblå er en overraskende flot farve til et headset og opladeæske. Jeg var ret imponeret, da jeg åbnede testboksen med Jabra Elite Active 75t.

Forskellen mellem Jabra Elite Active 75t og Jabra Elite 75t, som jeg tidligere har anmeldt, er IP57-ratingen. Elite Active 75t er helt vand- støv- og svedtætte. Det er en forbedring i forhold til “sved”. Ifølge Jabra spiller musikken uanset om det regner, når du træner så sveden sprøjter eller du spilder fra vandflasken.

Det er altså active-udgaven du køber, hvis du for alvor går op i træning eller bare vil have en ekstra sikkerhed. For at understrege IP57-ratingen yder Jabra to års garanti mod vand, sved og støv.

Modellen med navnet ”Elite 75t” kommer med en næsten tilsvarende to års garanti, men Jabra har på den model taget sved-garantien ud af billedet.

LÆS OGSÅ: Elite Active 75t er kommet med trådløs opladning

Pasformen er elendig

Jabra Elite Active 75t
Jabra Elite Active 75t (Foto: Jabra)

I forhold til 65t-versionerne, hvor jeg anmeldte det første i januar 2018, er de nye earbuds på Elite Active 75t og Elite 75t hele 22 procent mindre. Det er således mindre tydeligt, at du bærer et headset. I udgangspunktet er jeg begejstret for denne del.

Det var jeg også, da jeg i januar anmeldte Elite 75t. Jeg bemærkede dog, at størrelsen kunne være en ulempe, da det kræver mere fingersnilde at sætte dem i ørerne.

Siden testen og siden Active-udgaven er landet, har jeg ændret min holdning.

Nu er min konklusion for begge headsets, at de sidder elendigt. I hvert fald i mine ører – uanset hvilke eargels jeg anvender. Salgspakken kommer med tre forskellige størrelser.

Jeg har følelsen af, at de er ved at falde ud. Dernæst er de vanskelige at sætte i. Jeg har ofte haft en samtale i gang, hvor jeg undervejs beslutter mig for at tage headsettet på. Flere gange er det dog sket, at jeg får trykket på knappen og afbrudt opkaldet under indsætningen i øret.

Håndteringen er bare så meget bedre og lettere i 65t-serien, som jeg er gået tilbage til. Et redesign er således ikke altid til det bedre.

Det er ellers rigtigt ærgerligt, da lydkvaliteten er fremragende i 75t-modellerne – særligt ved afspilning af musik.

Du vil elske lydkvaliteten

Jabra Elite 75t og Jabra Elite Active 75t er de to headsets, jeg har prøvet, som har den bedste lydkvalitet – inden for in-ear-headsets af true wireless-typen.

Lydkvaliteten ved samtaler såvel som musik er virkelig god.

Den største ulempe ved lyden er støjreduktionen eller rettere manglen på støjreduktion. 75t-serien benytter kun passiv støjreduktion. Det er således pasformen i øret, som afgør hvor meget støj, der forsvinder.

Vil du have aktiv støjreduktion, der digitalt får støj til at forsvinde, skal du se nærmere på eksempelvis AirPods Pro – særligt hvis du har en iPhone.

Jeg vil anbefale, at du læser min anmeldelse af Jabra Elite 75t, for at få uddybende viden om lyden.

ANMELDELSE: AirPods Pro er det bedste headset til din iPhone

Konklusion: En skam de passer så dårligt

Jabra Elite Active 75t
Jabra Elite Active 75t (Foto: Jabra)

Jeg er trist over pasformen på Jabra Elite Active 75t og Jabra Elite 75t. Det er ekstra ærgerligt, når nu headsettet på så mange andre vigtige punkter er rigtigt godt.

Det er nok desværre svært at prøve et headset før man køber, da andre nok sætter pris på ikke at få ting du har haft i ørene ind i deres ører, hvis du returnerer på grund af pasformen.

Jabra Elite Active 75t koster cirka 1.700 kroner ifølge Pricerunner. Jabra Elite 75t er cirka 200 kroner billigere. Står valget mellem de to så køb active-modellen da du dermed får ekstra beskyttelse omkring vand, sved og støv.

4 ud af 6 stjerner.

Herunder kan du se min videoanmeldelse af 75t-serien op mod AirPods Pro.

Læs også min anmeldelse af Jabra Elite Active 65t.

Aktuelle priser på Jabra Elite Active 75t

Herunder kan du se dagspriserne på Jabra Elite Active 75t.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Jabra vs. Airpods Pro

Test af Jabra Elite 75t mod Apple AirPods Pro

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Enestående god lydkvalitet ved musik med mange detaljer og lækker bund
  • Spiller op til 28 timer (inkl. strøm fra ladeetui)
  • 2 års garanti mod vand, sved og støv (IP57)
  • Er svedtæt
  • Rimelig støjreduktion fra omgivelserne men IKKE aktiv støjreduktion
  • Opladeæske med magneter og USB-C stik

Lidt at tænke over

  • Dårlig pasform – forskellige størrelser øredutter medfølger
  • Det kompakte earbuds-design gør headsettet sværere at håndtere
  • Støjreduktion ved samtaler er ”ok” men imponerer ikke
  • De tætsluttende earbuds kan give osteklokke-fornemmelse
  • Ikke hurtig-parring med Android og iOS
  • Sound+ appen virker buggy

Mere til historien

På Jabra Elite 75t og Elite Active 75t tilbydes 2 års garanti fra Jabra. Forskellen er, at det kun er på Active-versionen, at garantien dækker skader som følge af sved.

Jabra Elite Active 75t
Motorola Edge 70 test: Sådan skal en tynd mobil laves

TEST: Mange supertynde telefoner fejler på batteritiden, men Motorola har knækket koden. Læs min test af Motorola Edge 70, der kombinerer luksusdesign med en skarp pris.

(mere…)
ZTE Watch K2 Pro test: Bedre og billigere end Xplora?

(mere…)
B&W Px8 S2 McLaren Edition: High-end lyd svøbt i Formel 1-DNA

Få lyden, der matcher McLarens succes på banen. Bowers & Wilkins forener motorsport og hi-fi i den nye Px8 S2 McLaren Edition med carbon-drivere, Nappa-læder og den ikoniske papaya-orange lakering. Se prisen på den ultimative fan-hovedtelefon her.

(mere…)
Ninja Slushi: Er det den bedste slushicemaskine til hjemmet?

TEST: Jeg har testet den populære slushicemaskine, Ninja Slushi, for at se, om den leverer den ægte vare eller blot er en dyr gadget. Læs min dom over konsistens, støj og rengøring her.

(mere…)
De’Longhi La Specialista Touch TEST – Bedre end en fuldautomatisk kaffemaskine?

TEST: Jeg var skeptisk over for det manuelle arbejde, men De'Longhi La Specialista Touch overraskede mig. Den slår faktisk min fuldautomatiske maskine på både smag og støjniveau. Læs her, hvorfor jeg blev omvendt – og hvilken irriterende detalje du skal kende, før du køber.

(mere…)
MacBook Pro M5 imponerer mig trods dens vægt | Test

TEST: MacBook Pro M5 er en af de bedste bærbare computere på markedet – men jeg er skuffet over et tilkøb, du selv skal betale.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram