Android vs. iPhone – tallene du ikke må se

På 6 måneder har Apple solgt iPhones for næsten 2 milliarder kroner i Danmark. Her er nogle af de tal som holdes hemmelige for forbrugerne.

Salgskanalerne og mobilproducenterne er hemmelighedsfulde, når det kommer til salgstal. Det interessante er, at salgstal og markedsandele opgøres og udgives i rapporter, men indholdet i er hemmeligt – i hvert fald for forbrugerne.

Hele den bagvedliggende branche kender dog alle tallene.

Apple ved altså præcis hvor meget Samsung, og de andre konkurrenter i markedet, sælger og hvor stor deres omsætning er. Dette er også tilfældet for Huawei, Samsung samt teleselskaberne og de andre producenter.

Hemmelighedskræmmeriet er grobund for mange myter, når forbrugerne ingen mulighed har for at se, hvad der reelt er den mest populære platform eller de bedste sælgende smartphones.

På MereMobil.dk bringer vi hver måned top-10 lister over mobilsalget fra teleselskaberne, men de er langt fra dækkende. Der sælges nemlig mange telefon uden for top-10 og desuden repræsenterer teleselskaberne kun omkring halvdelen af markedet.

Nu kan jeg punktere eller bekræfte nogle af tallene for det danske marked. MereMobil.dk har nemlig gravet nogle af de tal op som branchen holder tæt til kroppen.

Salget i 2019

Jeg har spurgt teleselskaberne hvordan salget i 2019 fordelte sig på styresystemer. Hvem solgte bedst? Var det iOS eller Android?

Kun Telenor og 3 Danmark er vendt retur på mine forespørgsler. Telenor og 3 repræsenterer 36,2 procent af markedet ifølge Telestatistik (udgivet af Energistyrelsen), så deres tal er derfor kun et fingerpeg.

I gennemsnit fordeler tallene sig med 60 procent af salget til iOS-enheder, altså iPhone, og 40 procent til Android.

Gennemsnittet dækker over store forskelle.

3s salg fordelte sig i 2019 med 72 procent på iPhone og 28 procent på Android. Hos Telenor var det mere lige. Apple måtte her nøjes med 49 procent af salget. Android sad på 51 procent.

PRISTJEK: For 100 kroner får du en rigtig stor mobilpakke

Apple slår Android på omsætningen

Smartphone omsætning i første halvår 2019 fordelt på styresystem
Omsætning på det danske smartphonemarkedet i første halvår 2019. Apple stod for 62 procent af omsætningen. Det svarer til 1,959 milliarder kroner. Android sad på 38 procent – svarende til cirka 1,2 milliader kroner (Grafik: MereMobil.dk / Data: GfK)

Når vi ser på hele markedet i styksalg, og ikke kun nogle enkelte teleselskaber, så slår Android-salget hvad Apple kan præstere. Det hænger blandt andet sammen med, at der sælges rigtigt mange relativt billige Android-telefoner.

I første halvår 2019 tog Android-platformen således 53 procent af markedet. Det svarer til omkring 400.000 solgte telefoner. Apple solgte lige under 360.000 iPhones i Danmark i dette halvår – januar til juni 2019. Det kan læses i en fortrolig rapport fra analysefirmaet GfK.

Der er ikke grund til at tro, at fordelingen i andet halvår 2019 vil se væsentligt anderledes ud. Her skal det dog med, at Apples salg ofte er højere efter lanceringen i efteråret og resten af året.

Som bekendt ligger Apples produkter i den dyre ende. Derfor er det også Apple som kom ud med den største omsætning. I første halvår 2019 blev der således i Danmark solgt iPhones for 1,959 milliarder kroner.

Androids omsætning lå 1,2 milliarder kroner.

Apples gennemsnitlige telefon kostede således cirka 5.400 kroner mens gennemsnitsprisen på en Android telefon, i første halvår 2019, var cirka 3.000 kroner uden moms.

HITLISTE: Årtiets mest solgte smartphones i Danmark

Styksalget på det danske smartphonemarked i første halvår 2019
Styksalget på det danske smartphonemarked i første halvår 2019. Android tog en andel på 53 procent af salget – cirka 400.000 telefoner. Apple solgte cirka 360.000 iPhones – 47 procent af markedet. (Grafik: MereMobil.dk / Data: GfK)

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Vi har til denne artikel forsøgt at få oplyst fordelingen af Android og iOS-enheder i netværkene hos teleoperatørerne, men kun 3 er vendt retur. I 2019 var 58,3 procent af de enheder, der var online på netværket hos 3 med iOS-systemet. For Android var tallet 41,7 procent. Tallene dækker ikke kun telefoner solgt i 2019 men alle telefoner, der har været koblet på netværket.

Har du denne Mac? Så stopper de store opdateringer nu

macOS 27 Golden Gate bliver kun tilgængelig på Macs med Apple Silicon. Har du en Intel-baseret Mac, stopper de store systemopdateringer derfor med macOS 26.

(mere…)
Apple sender spyware-advarsler til iPhone-brugere i 110 lande

Apple har sendt direkte sikkerhedsadvarsler til iPhone-brugere i mere end 110 lande, hvor enheder mistænkes for at være mål for avanceret spyware.

(mere…)
Kæmpe Apple-læk afslører over 10 kommende produkter

En ny softwareopdatering fra Apple har ved en fejl åbnet for en sand guldgrube af hemmeligheder. Koden i den kommende macOS 26.7 afslører referencer til over 10 uannoncerede Apple-produkter.

(mere…)
Lækket Apple-video afslører: AirPods med indbygget kamera lige om hjørnet

Apple gør klar til at tage headsets til et nyt niveau. En lækket demonstrationsvideo fundet dybt inde i Apples egen software afslører AirPods udstyret med indbyggede kameraer og kunstig intelligens.

(mere…)
Sonos er tilbage på iPhones låseskærm: Sådan slår du det til

Efter års fravær gør musikstyringen endelig comeback på låseskærmen. Sonos har udrullet understøttelse af Live-aktiviteter og Dynamic Island på iPhone – men du skal selv slå det til.

(mere…)
Foldbar iPhone Ultra kan blive forsinket i Danmark

Apples første foldbare iPhone kan ifølge nye meldinger få en begrænset lancering i USA, før den senere rulles ud på andre markeder.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
125 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram