BAGGRUND: Læs om forskellene på FM-signalet og det digitale DAB+ signal. Her får du en grundig gennemgang af radioteknologien DAB+ med fordele og ulemper.

Radio har i årtier været sendt som analoge FM-signaler. Selvom FM-teknologien ikke er teknisk forældet, så arbejdes der hårdt på det digitale radionet DAB+.

I Danmark er vi godt på vej til at skifte til DAB+. Med tiden vil FM måske blive lukket helt, ligesom det er sket i vores broderland Norge.

Ude i det store Europa foregår der en overgang fra FM til DAB+. Når det nu ser ud til, at FM stille og roligt er på vej i graven, så er det nærliggende at kigge lidt mere for forskellene mellem FM og DAB+. Overaskende mange danskere forstår simpelthen ikke forskellen, og myterne om DAB+ stortrives.

Som vi kan fortælle i en anden artikel, så er DR i gang med at opgradere sit DAB+ radiosendenetværk, så alle danskere kan modtage DAB+ signal på lige linje med det analoge FM signal.

Det skal dog forstås således, at DRs digitale DAB+ dækning skal være nogenlunde lig med DRs analoge FM-dækning. Lytterne skal uden større besvær kunne udskifte deres FM-radio til en DAB+ modtager.

Helt ens dækning bliver der dog ikke, for der er væsentlige tekniske forskelle på FM og DAB+. Læs videre og bliv klogere.

Analog mod digital

En af forskellene er hvilke frekvensområder teknologierne benytter. FM benytter frekvenser mellem 88-108 MHz. DAB+ sendes i VHF bånd III, der ligger på 174-240 MHz. Tidligere DAB-standarder understøttede også andre frekvensbånd, men dette er ikke længere relevant med DAB+ standarden.

Modsat FM så sender hver radiostation ikke på deres egen kanal (i FM-sprog kaldet ‘frekvens’). Alle radiostationer sender på DAB+ i et såkaldt multiplex. Et multiplex fylder 1,536 Mhz og med guardinterval (område mellem forskellige kanaler) fylder et multiplex 1,712 MHz.

I teorien kan man altså fylde frekvensområdet mellem 174-240 MHz op med 66 individuelle DAB+ multiplexer. Som du vil kunne læse lidt senere i denne artikel, så betyder det, at der er en enorm kapacitet til radiokanaler til rådighed. Brugen af frekvensbåndet skal dog koordineres med nabolandene. Derfor er den reelle mulige kapacitet noget lavere.

Forskellen i frekvenserne melelm FM/DAB+ betyder, at DAB+ har en lidt dårligere gennemtrængning i boliger. Dette kan tildels opvejes af den indbyggede fejlretning og et øget antal sendemaster.

Når det knaser virker FM stadig

Det analoge FM-signal kan svinge mellem stereo og mono signaler, og derfor kan modtages lyd selvom der er lidt knas og udfald i signalet. Hvis signalet bliver for svagt, så forsvinder stereo-effekten, og radioen skifter til mono. Bliver signalet endnu dårligere, så kommer der knas/støj før signalet til sidst helt forsvinder. Altså bliver signalet gradvist forringet.

Det digitale DAB+ signal fungerer helt anderledes. Med DAB+ er der enten perfekt gengivelse af lyden eller også radioen helt tavs.

Der er selvfølgelig udsving i signalkvaliteten på DAB+ ligesom der er på FM, men med DAB+ er der to forskellige lag Error-correction coding (ECC).

Fejlretningen betyder, at selvom radioen ikke modtager hele signalet korrekt, så kan radioen alligevel afkode signalet, og lyden går klart igennem – helt uden knitren eller knas.

DAB+ sender på én frekvens

Faktisk har DAB+ et trick mere i ærmet. Fordi der bruges højere frekvensbånd til DAB+, sammenlignet med FM, så skal der bruges flere DAB+ sendere. I praksis bruges der omkring tre-fire gange flere DAB+ sendere i et landsdækkende sendenetværk sammenlignet med et landsdækkende FM-netværk.

På FM lytter man kun til signalet fra én sendemast, og lytteren skal enten manuelt skifte frekvens på radioen, eller benytte radioens RDS-funktion til automatisk at skifte imellem FM-senderene.

På DAB+ skiftes der ikke imellem senderne. Radioen modtager derimod signaler fra alle tilgængelige sendemaster. Rent teknisk taler man om, at DAB+ sender på et single-frequency network (SFN), hvor alle DAB+ master sender på samme frekvens.

Smart skift mellem sendemaster

Ved at benytte SFN så kan man med DAB+ lave et par andre smarte tricks.

Der vil altid være områder, hvor radiosignalet kan have svært ved at nå. Tænk f.eks. på en by som ligger nede i en dal. Her benyttes en repeater, som tager hovedsignalet fra den nærmeste store sendemast, og gensender dette signal – altså repeterer og deraf navnet repeater.

Rent teknisk fungerer en repeater på FM ved at en modtager fanger signalet, men det kan kke sendes på samme FM-frekvens. Derfor må repeateren sende på en anden frekvens.

Det betyder også, at lytterne skal indstille deres radio på en anden frekvens nede i dalen, og når de kommer op fra dalen. De fleste bilradioer klarer dog dette automatisk ved brug af RDS-systemet.

Det fungerer nogenlunde på FM så længe der er ledige FM-frekvenser.

På DAB+ er det lidt smartere. Det kaldes gap-fillers. På DAB+ kan man modtage signalet og genudsende signalet på samme frekvens. Radioen skal ikke skifte mellem forskellige frekvenser. Det betyder, at radioen kan modtage signaler fra både hovedsenderen og gap-filleren på samme tid. Radioen bruger blot det stærkeste signal til at afkode lyden.

DAB+ signalet er tidsindelt

En DAB+ sender kan række i en radius på op til 74 kilometer. Den maksimal afstand skyldes ikke at signalet bliver for svagt, men derimod at DAB+ signalet er tidsinddelt.

Meget forsimplet kan det forklares med, at alle sendere i et SFN sender data i små bidder. Disse små bidder er tidsopdelte på 1 millisekund. Radioen modtager derfor kun én lille bid data ad gangen indenfor for det faste tidsinterval på 1 millisekund + et guard interval på 0,246 millisekund.

Modtages en bid data forsinket, så ignorer radioen simpelthen denne bid data. Det betyder også, at kommer man længere end 74 kilometer væk, så kommer databidden simpelthen ikke frem til tiden.

Når DAB+ radioen modtager signaler fra flere sendere på én gang, så betragter radioen, indenfor det foruddefinerede tidsinterval, alle signaler som værende ét signal.

I praksis betyder det, at radiosignalet kan modtages fra flere sendere på én gang, og jo flere sendere radioen får signal fra, jo bedre signal har radioen altså til rådighed.

På FM lyttes kun til én sender ad gangen, mens man på DAB+ altså kan modtage signalet fra to, tre, fire, fem eller flere sendere samtidigt. Jo flere DAB+ sendere, der er i området, jo mere robust bliver modtagelsen.

FM-signaler kan påvirkes af reflekterede signaler. Hvis f.eks. to FM-sendere sender på samme frekvens eller hvis signalet bliver reflekteret før det bliver modtaget. Tænk på at f.eks. et bjerg eller store bygninger reflekterer radiosignalet. På FM giver dette et dårligere signal, hvor det med DAB+ ikke er noget synderligt problem.

Reflekterede signaler vil med DAB+ faktisk kunne være med til at sikre et bedre signal, så længe signalet modtages indenfor det foruddefinerede tidsinterval.

Ikke en ulempe med flere sendepositioner

Kritikere af DAB+ radioteknologien påpeger ofte, at det er en ulempe, at DAB+ kræver mange flere sendeposition end FM.

Denne ulempe opvejes af muligheden for at bruge signaler fra flere DAB+ sendemaster på samme tid samt den ekstra kapacitet, som DAB+ tilbyder. Som nævnt sender DAB+ ikke én men mange radiostationer fra den samme sendemast.

I praksis kræver DAB+ tre gange så mange sendere, for at opnå nogenlunde samme oplevede dækning i et fladt land som Danmark. I andre lande med meget kuperet terræn er situationen dog lige omvendt, da DAB+ håndterer reflekterede signaler meget bedre.

I et land som Norge kan de nøjes med markant færre DAB+ sendere sammenlignet med FM – forskellen er næsten 1 til 10.

Og så kommer hele delen med kapaciteten. Med FM sendes kun én kanal ad gangen, hvor DAB+ har helt andre muligheder.

Radiostationerne kan deles om regningen

Kapaciteten er en af de helt store fordele ved DAB+. Selvom et DAB+ sendenetværk kræver tre gange flere sendemaster end FM (i Danmark), så kan udgiften til selve netværket fordeles på 11, 16 eller 22 radiostationer.

Så udgiften til selve sendenetværket er måske højere, men der er altså markant flere skuldre til at bære udgiften.

Set fra et økonomisk perspektiv er DAB+ en fordel for radiostationerne – omkostningen til en given kapacitet er simpelthen lavere. Men det kræver selvfølgelig, at lytterne skifter til DAB+ i stedet for beholde deres gamle FM-radio.

Det med økonomien er enormt svært at finde et nøjagtigt tal på. Men et kvalificeret gæt baseret på forskellige kilder er, at det koster omkring 4 millioner kroner at sende en landsdækkende kommerciel FM kanal i Danmark, mens udgiften på DAB+ ligger på omkring 1,2 million kroner (for en kapacitet på 64 Kbit/s) – så kan det altid diskutteres om lytterne vil nøjes med en stream på kun 64 Kbit/s.

Tallet for DRs DAB+ og FM sendenetværk er helt anderledes, men dette skyldes primært, at DR har nogle forpligtelser omkring dækning, beredskab og total-forsvar. Det betyder, at DRs radiosendenetværk har nogle meget store udgifter til alt fra nødstrøm til særskilte fibernetværk med mere.

Kapacitet til det hele

Når vi taler om kapacitet , så kommer vi ikke uden om at tale lidt om multiplex.

Et multiplex er en frekvens, hvorpå der udsendes en række radiostationer. Modsat FM så sendes der altså mange radiokanaler på samme frekvens på DAB+.

Et DAB+ multiplex har en kapacitet på 1.056 Kbit/s til tilrådighed, når der sendes i DAB+ format.

Man kan også støde på tallet 1.152 Kbit/s, som er den reelle kapacitet, der overføres med kun ét lag fejlretning (ECC).

En af forskellene mellem det gamle DAB og det nye DAB+ system er et ekstra lag fejlretning, som betyder, at 1/12 del af de 1.152 Kbit/s bruges til det andet lag fejlretning. Derfor er der reelt kun 1.056 Kbit/s til rådighed til overførsel af data.

Det vil sige, at alle radiostationer i multiplex’et skal deles om den samlede kapacitet på 1.056 Kbit/s. For at få plads til alle radiokanalerne, så bliver hver enkelt radiokanal komprimeret i enten AAC, HE-AACv1 eller HE-AACv2 lydformaterne.

Bitraterne og lydformaterne på DAB+

En kapacitet på 1.056 Kbit/s er nok til at sende 16 radiokanaler i 64 Kbit/s stereo HE-AACv1 eller 11 kanaler i 96 Kbit/s stereo HE-AACv1. Benyttes en mere effektiv komprimering af lyden, som kan der sendes 22 radiostationer i 48 Kbit/s stereo HE-AACv2.

De fleste landsdækkende kommercielle radiostationer sendes i 56 eller 64 Kbit/s HE-AACv1. I Danmark sender BBC-radiostationen faktisk taleradio med helt ned til 32 Kbit/s mono HE-AACv1. Det fungerer efter min opfattelse ganske udmærket til taleradio.

DRs radiokanaler sendes i øjeblikket med 72 eller 80 Kbit/ stereo HE-AACv1. Undtagelsen fra denne regel er DR P2, der sender klassisk musik i hele 112 Kbit/s stereo AAC.

Public service radiostationen Radio 4 også i 112 Kbit AAC. Radio 4 har optaget sendepladsen efter Radio 24 Syv.

Hvis vore læsere skulle være i tvivl, så vil stort set ingen lyttere bemærke forskellen, hvis denne taleradio-station sendte med 40 Kbit/s mono HE-AACv1 i stedet for.

Derfor er det et total spild af kapacitet, at Radio 4 på den måde sviner med den begrænsede kapacitet. Kapaciteten kunne være brugt langt bedre på nogle af de radiokanaler, som sender musik.

Kvaliteten på Tidal og digital TV

Lige for at sætte alle tallene ind i den rette kontekst, så er standard-lydformatet i en musiktjeneste som Tidal 96 Kbit/s HE-AACv1. Ser du digital TV via en stueantenne, så er standardformatet på de digitale TV-kanaler også 96 Kbit/s HE-AACv1.

Rigtige radionørder kan finde en oversigt over radiostationer og bitrates her. Det skal bemærkes, at bitraten på siden skal fratrækkes 8,333 procent, som går til fejlretningen af DAB+ signalet. Dernæst skal der rundes ned til nærmeste tal, som kan divideres med otte.

Det er det samme, som opleves, hvis man på DAB+ radioens display kontrollerer bitraten. På de fleste DAB+ radioer kan du trykke på INFO-knappen og skifte imellem forskellige menuer, der viser signalstyrke, tekstinformation, frekvens og bitrate.

Viser DAB+ radioen f.eks. en bitrate på 72 Kbit/s, så er selve musikken encodet med 64 Kbit/s. Vises der 64 Kbit/s, så er musikken encodet med 56 Kbit/s og så fremdeles. Lyden encodes altid i en bitrate, som kan divideres med otte (dvs. 24, 32, 40, 56, 64 osv.).

Eksempel: Skriver en radio 80 Kbit/s så fratrækkes 8,33 procent og rundes ned til nærmeste tal, der kan divideres med 8. På den måde fås musikkens reele bitrate på 72 Kbit/s.

Mere om lydkomprimeringen

Har DAB+ bedre lydkvalitet?

På FM gengives lydfrekvenser fra 30 til 15.000 Hz, mens DAB+ afhængig af lydkomprimeringen kan gengive langt højere frekvenser. Ligeledes betyder FM-moduleringen at specielt lave og høje frekvenser bliver dæmpet, hvor disse frekvenser bliver afspillet uden dæmpning i DAB+.

Derfor er lyden på FM heller ikke naturlig, men et produkt af denne dæmpning af lave og højde frekvenser, som er med til at give den mere runde og bløde lyd, som mange lyttere elsker ved FM. DAB+ giver på den anden side en mere skarp lydgengivelse på grund af AAC-komprimeringen.

Man kan altså argumentere for, at lydkvaliteten på papiret er højere med DAB+, men det er altså en sandhed med modifikationer. Meget beror på valget af lydkomprimering, bitrate og faktisk også musikgenren.

Derfor vil det være forkert påstå, at lydkvaliteten på DAB+ er højere, uden at nævne alle forbeholdene – og her er listen altså ret lang. Man kan dog sige, at lydkvaliteten potentielt kan være bedre på DAB+ sammenlignet med FM.

Hvis vore læsere vil lære mere om lydkvaliteten ved forskellige bitrates, så har DR fået udarbejdet en større lyttetest, som viser forskellene ved forskellige bitrates. Find lyttetesten her.

Helt generelt kan man sige, at alt under 64 Kbit/s kun egner sig til taleradio, mens god lydkvalitet – afhængig af den valgte lydkomprimeringssform – kan opnås fra 64 Kbit/s eller højere.

En lydkvalitet nogenlunde sammenlignelig med FM kan f.eks. opnås med 64 Kbit/s stereo HE-AACv2 (hvilket sjovt nok ikke er med i DRs lyttetest). En rigtig god lydkvalitet kan opnås med HE-AACv1 i 88 eller 96 Kbit/s.

I Danmark benyttes kun få funktioner

Lyd er dog ikke det eneste, som kan sendes via DAB+. Der kan også sendes tekst, trafikinformation, små slideshows med billeder og animationer (kaldes MOT slideshow), automatiske beredskabsmeddeleser (radioen tænder af sig selv) samt et slags interaktivt tekst-tv.

Desværre benytter vi kun muligheden for tekst i Danmark, hvor man i andre lande i stor stil benytter muligheden for at sende slideshows med billeder.

Dette er f.eks. at udsende billeder med nyheder, vejudsigter, reklamer og informationer om det aktuelle radioprogram. Det kunne være billeder af værter eller pladecovers. I nogle lande udsendes også webkamera-billeder fra radiostudiet.

Endelig er der også den lille detalje, at alle DAB+ radioer er bagudkompatibilitet med FM. Så har man en DAB+ radio i husstanden, så har man altså også automatisk en FM-radio.

Virtuelle kanaler

Med DAB+ er det også muligt løbende at ændre på radiostationernes udsendelse ved DAB+. Dette giver nogle unikke og smarte muligheder.

Dette trick benytter DR f.eks. med nyhedsdelen på DR P5. DRs lokale nyheder produceres af DR P4-regionerne, og disse nyheder sendes også på DR P5.

Men DR har ikke kapacitet nok til at udsende lokale udgaver af både P4 og P5, så derfor benyttes et smart trick. På DAB+ kan man se de forskellige regionale udgaver af P5, men i virkeligheden er der kun tale om én P5 radiokanal, selvom DAB+ radioen viser 3-4 forskellige udgaver af P5.

P5 udsender nemlig kun én radiokanal, som på DAB+ radioen vises som individuelle regionale udgaver – men der er altså kun tale om én radiokanal, som sender P5s indhold. De regionale udgaver af P5 er en slags “virtuelle radiokanaler”.

Det betyder, at DR kun bruger en kapacitet til én radiokanal på multiplex’en, men lytterne tror der er tale om 3-4 forskellige individuelle radiokanaler. Men hvordan får man så lokale nyheder på P5, hvis indholder i realiteten kun sendes fra én radiokanal?

Dette løses ved, at de “virtuelle P5 stationer” skifter fra P5 til den lokale P4 station, når der sendes lokalnyheder. DAB+ radioen viser P5 i displayet, men i realiteten er det altså den lokale P4-radiostation, som radioen afspiller.

Når nyhederne er færdig, så skiftes der tilbage til udsendelsen fra P5. Alt dette bemærker lytteren slet ikke, men rent teknisk er det endnu en af de smarte DAB+ funktioner, som DR udnytter til at levere lokalnyheder på P5.

De tre DAB-radionetværk

Danmark har tre multiplex. De to er geografisk opdelte, mens det sidste sender det samme over hele landet.

DR har det ene multiplex (kaldes MUX2), som er det multiplex, som i slutningen af 2019 fik udvidet dækningen. DR sender DR P1, DR P2 Klassisk, DR P3, P4 regionalstationer, DR P5, DR P6 Beat, DR P7 MIX, DR P8 Jazz og Radio 4.

Dette multiplex er opdelt i tre forskellige geografiske sendeområder, som gør det muligt, at udsende lokale udgaver af DR P4 og P5. Det er blandt andet derfor du finder forskellige udgaver af DR P4/P5 på din DAB+ radio, fordi det er samme multiplex, som udsendes over et stort geografisk område.

DRs multiplex kaldes også for et public service mux, Det dækker med udgangen af 2019 mere end 99 procent af Danmark med god indendørsdækning.

Det andet multiplex (MUX1) er ikke regionalt opdelt, men sender det samme indhold i hele landet. Dette multiplex styres af gatekeeperen Cibocom, som udlejer kapacitet til individuelle radiostationer. Cibicoms multiplex kaldes også for “det kommercielle MUX”.

På Cibicoms multiplex kan man blandt andet høre Nova FM, BBC, DK4DAB, MTV Radio, Classic Rock og i 2020 den nye public servicestation Loud.

Ikke samme dækning som DR

Cibicoms multiplex kører uafhængig af DRs multiplex, og dækningen er slet ikke i samme kaliber som DRs multiplex. Det betyder, at der i store dele af landet ikke skal forventes optimal indendørsdækning. Ifølge licensvilkårene skal Cibicom dække mindst 81,3 porocent af Danmarks geografiske landareal.

Endelig er der et lokalt multiplex (MUX3), som benyttes til lokalradiostationer. Multiplex’et er opdelt i en 13 mindre geografiske områder af Danmark.

De lokale multiplexer kaldes sjov nok for et “lokalradio mux”. Dækningen i hvert område beror helt på de lokale radiostationers udbygningsplaner. Der er nemlig ikke noget krav om dækning. Nogle områder har god geografisk dækning. Andre områder kun har sporadisk dækning.

Flere sendemuligheder

Vi har altså tre multiplex’er til rådighed i Danmark, men hvad gør vi så, hvis vi gerne vil sende flere radiostationer?

Vore kære læsere har måske hørt, at Cibicoms multiplex næsten er helt fyldt op. DRs multiplex er helt fyldt og rundt om i landet er en god del af de lokale multiplex’er også fuldstændig fyldte – f.eks. i Aarhus og Storkøbenhavn.

Med DAB+ er der selvfølgelig flere frekvenser til rådighed, og vi har i Danmark mulighed for at sætte tre landsdækkende multiplex’er mere i drift. Det er dog lige det lille men! Disse ekstra frekvenser er i øjeblikket licenseret til Boxer TV, som må bruge frekvenserne til digitalt TV.

Denne mulighed forsvinder dog, hvis Boxer ikke udnytter frekvenserne inden 2022. Der er dog ingen oplagt grund til, at Boxer TV skulle udnytte frekvenserne, da Boxer har nok kapacitet – og fordi udnyttelsen af VHF-frekvenserne kræver, at mange af Boxers kunder skal have opsat nye antenner.

Ulemperne med DAB+

Nu har vi gennemgået alle de positive sider ved DAB+. Vi skal selvfølgelig også kigge på nogle af de negative sider.

Før og fremmest kræver DAB+ at man opbygger et nyt sendenetværk, hvilket koster penge – og udgifter er altid upopulære for specielt små lokale kommercielle radiostationer. Disse stationer vil dog kunne spare penge i det lange løb ved at gå sammen med andre radiostationer, da alle stationerne sender på et multiplex.

Dernæst er der udfordringen med dækningen, som desværre hænger uløseligt sammen med det første punkt om opbygningen af et nyt sendenetværk.

Et ordenligt landsdækkende DAB+ sendenetværk kræver i omegnen af tre gange så mange sendemaster, som et landsdækkende FM sendenetværk. Hvis ikke der investeres penge i at opbygge et ordenligt sendenetværk, så bliver oplevelsen af dækningen også derefter.

DAB+ sender på højere frekvensbånd, sammenlignet med FM, og det betyder også at dækningen i specielt bygninger bliver reduceret. I mange tilfælde kan dette løses ved at sætte radioen i vindueskarmen og slå teleskopantenne helt ud.

Slå antennerne ud

I flade Danmark er vi ikke vænnet til at slå antenne ud i lodret position, fordi vi har været så forkælet, at vores FM signal i de mange tilfælde kunne modtages, selvom antenne ikke var slået ud.

Med DAB+ er det vigtigt, at man rent faktisk bruger teknologien, som den er tiltænkt, og husker at en antenne skal trækkes ud og positioneres i lodret position. Nej, det er ikke en Steve Jobs joke med “you’re holding it wrong”. Det er død og pine vigtigt, at antennen er i lodret position, for at kunne sikre optimal modtagelse af DAB-signalerne.

Ligeledes skal der lyde en opfordring til billisterne om IKKE at købe DAB+ antenner, som bliver monteret på indersiden af en bilrude. DAB+ kræver en ordenlig bilantenne, som er monteret på ydersiden af bilen.

Der vil altid være områder med dårlig dækning uanset, om vi taler om FM eller DAB+. Dårlig dækning opleves på FM som støj, hvor oplevelsen på DAB+ svinger mellem perfekt gengivelse af musikken og total tavshed.

Nogle lyttere vil sikkert mene, at det er irriterende, at radioen bliver tavs, mens andre vil påpege, at det er bedre at have perfekt musikgengivelse med DAB+ i stedet for FM i mono og med knas og sus.

Lokalradioer brokker sig

Endelig har specielt lokale radiostationer højlydt brokket sig over DAB+. Hvis vi lige lægger de teknisk argumenter til side et øjeblik, så handler lokalradiostationernes misbehag ved DAB+ teknologien mindst lige så meget om, at de mister deres naturlige konkurrenceposition.

Mange lokale radiostationer har nemlig små lokale mono- eller duopoler, hvor lokale annoncører kun kan vælge mellem et begrænset antal radiostationer. Hvis man kun kan vælge blandt en eller to radiostationer, så er det selvfølgelig her reklamekronerne bliver spenderet.

Med DAB+ får lytterne pludselig adgang til langt flere radiostationer, og der er en reel risiko for at dette lokale radio mono/doupol bliver brudt. Dette kan betyde færre radioreklamekroner i kassen for lokalstationerne.

Derudover betyder DAB+ også en stor etablerings udgift, når der skal indkøbes nyt udstyr til DAB+.

Derudover koster det penge både at sende på FM og DAB+ på samme tid. De små lokalradiostationer ser derfor DAB+ som en yderligere udgift. Det bedste for radiostationerne vil selvfølgelig være, at de kun skal bruge penge på én radiobaseret distributionsform. Når de nu har betalt for alt deres FM-sendeudstyr, så er det selvfølgelig en irriterende udgift at skulle investere i DAB+ sendeudstyr.

Fremtiden er digital

Fremtiden for radio er digital på den ene eller anden måde. FM-radioen dør ikke de først par årtier, og der er en god chance for, at FM vil forsætte med at sende langt, langt ud i fremtiden. Det ændre ikke på, at hovedparten af de europæisk radiokanaler i fremtiden vil blive sendt digital.

Streaming via internettet også vil få en fremtrædende plads.

Forhåbentligt er du kære læser blevet lidt klogere. Hvis du har yderlige spørgsmål til teknologien, så kan du frit benytte kommentarfeltet herunder til at stille dine spørgsmål.

BLIV OPDATERET: Vil du to gange om ugen have baggrundartikler, tips, anmeldelser og mobilnyheder i din indbakke? Tilmeld dig nu.

Mere til historien

Lytningen af radio på henholdsvis DAB og streaming var stort set uændret fra 2017 til 2018. Den gennemsnitlige daglige lyttetid var i 2017 20 minutter på DAB og 10 minutter via streaming. I 2018 var lyttetiden 21 minutter på DAB og 10 minutter via streaming. FM-lytningen var i 2018 60 minutter om dagen – fem minutter mindre end i 2016. Tallene stammer fra kampagnesekretariatet Mere Radio.