Googles fede Pixel 4 smartphone går uden om Danmark

Googles smartphones Pixel 4 og Pixel 4 XL er rigtig fede. Desværre får vi endnu engang en lang næse i Danmark, da Pixel ikke sælges her. Øv. Øv!

Pixel 4
Pixel 4 (Foto: Google)

Google har lanceret en rigtig fed smartphone. Ja faktisk to!

Pixel 4 kommer i to udgaver, hvor de fysiske størrelser er forskellene. Ydelsen og mulighederne er ens.

Kameraet er et af Googles største salgsargumenter. Endnu engang ser vi en producent, der lover, at netop deres kamera er det bedste. Generelt har Google faktisk haft succes med kameraerne på de seneste Pixel-smartphones, så deres rosende ord har nok en del på sig.

Skærmen kommer med 90 Hz teknologi, men i stedet for at brøle afsted på 90 Hz hele tiden, hvilket koster batteri, så justerer Pixel 4 opdateringsfrekvensen intelligent. Den kører således kun 90 Hz, når det er nødvendigt.

Betjen Pixel 4 uden at røre

En anden nyhed er radar-sensoren kaldet Motion Sense. Her kan du skippe sange i musikafspilleren eller sætte alarmen på snooze, uden at røre telefonen. Sensoren kan registrere bevægelser, selvom det er helt mørkt i rummet.

Det er endnu for tidligt at konkludere på Motion Sense, og mulighederne i den virkelige verden, men nu introducerer Google i hvert fald en sensor, der åbner for en række nye muligheder. Det bliver interessant om sensoren finder vej til andre telefoner fremadrettet.

Vi har tidligere set betjening af telefoner med håndbevægelser, men det er ikke tidligere slået igennem.

Lydoptageren skriver det hele ned

Pixel 4
Google Pixel 4 (Foto: Google)

Google introducerer også en ny memo-optager, der indeholder intelligent teknologi. Lydoptagelserne kan automatisk transskriberes til tekst, uden at der sendes data ud på nettet. Det virker ret fedt.

Pixel 4 kommer med 5.7 tommer skærm, mens Pixel 4 XL har 6.3 tommer skærm, der er beskyttet af Gorilla Glass 5.

Processoren, der kører hele herligheden, er Qualcomm Snapdragon 855 samt 6 GB RAM. Begge modeller fås med enten 64 eller 128 GB lagerplads.

Ligesom hos Apple benyttes dual-SIM via ét fysisk Nano SIM-kort og ét eSIM.

Telefonerne er født med Android 10 og Google lover opdateringer i tre år. Det er regnet fra den dato, hvor telefonerne første gang bliver tilgængelige i Googles onlinebutik i USA.

Pixel 4 og 4 XL kommer i farverne Just Black, Clearly White og Oh So Orange. Priserne starter fra 799 dollars på Pixel 4 og 899 dollars på Pixel 4 XL.

Google sender ikke Pixel 4 og Pixel 4 XL på markedet i Danmark, men salget starter den 24. oktober 2019 i USA.

Ifølge Google kommer Pixel 4 og Pixel 4 XL på markedet i Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Japan, Singapore, Spanien, Taiwan, Storbritannien og USA.

Dermed bliver det endnu engang via mobilforhandlere, som parallelimporterer telefonerne eller ved en tur over den tyske grænse, at du kan erhverve dig Google Pixel 4-telefonerne.

Hent Google Pixel i Flensburg

Du kan savle mere om Google Pixel 4-telefonerne på Googles amerikanske shop.

https://youtu.be/_F7YRde8DuE
Pixel 4 promovideo

Mere til historien

Google opdaterer Google Assistant og kommer i den forbindelse til at fokusere på, at lade Google Assistant håndtere flere og flere forespørgsler direkte på enhederne, uden der sendes data ud på nettet.

Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Google Classroom får AI-funktion: Lav undervisning om til podcast

Google Classroom integrerer nu Gemini AI, så lærere kan omdanne deres lektioner til podcast-episoder. Se hvordan den nye funktion fungerer i undervisningen.

(mere…)
Gemini til Google TV: Her er de nye funktioner

Google udruller snart store Gemini-opdateringer til Google TV, der gør det muligt at bruge AI til alt fra sportsresultater til direkte styring af TV-indstillinger.

(mere…)
Google klar med Gemini 3 Flash: Giver lynhurtige AI-svar

Google har netop rullet Gemini 3 Flash ud til deres søgemaskine. Den nye model lover markant hurtigere svar og bedre forståelse af dine spørgsmål.

(mere…)
Slut med bøvlet: Nu bliver det let at skifte mellem iPhone og Android

Frygten for at miste billeder og beskeder holder mange tilbage fra at skifte mobilmærke. Nu går ærkerivalerne Apple og Google sammen om en løsning, der gør dataoverførsel helt smertefri.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
291 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram