Nu testes 5G som hjemmets netforbindelse

5G kan erstatte fiberforbindelsen og tilmed levere TV-signalet. De første tests af 5G er i fuld gang.

5G handler ikke kun om hastigheder, der overgår hvad vi hidtil har kendt via mobilnettet. 5G giver også netværkene betydelige opgraderinger på kapacitet.

Teleselskaberne ser 5G endnu et ben, der kan bruges til at levere internet til hjemmet. Vi går en tid i møde hvor trådløse forbindelser i højere og højere grad bliver reglen fremfor undtagelsen.

Ericsson og Telenor åbner snart for en omfattende test af 5G, hvor borgerne og virksomheder i Elverum, Norge kobles på fremtidens mobilnetværk. I testen aktiveres omkring 50 testkunder.

Konkret er det 5G-smartphones og 5G til bredbånd og TV, som skal afprøves i den virkelige verden, skriver Finans.

5G kan erstatte fiber – også i Danmark

Mens nordmændene er først ude af startboksen med et stort 5G-forsøg, så er der også gang i 5G-udviklingen her i Danmark, og forventningerne til mulighederne med 5G er allerede nu store.

– ”Med 5G der tror jeg at du har et produkt, der er ligeværdigt konkurrerende med fiber. Det vil gøre det nemmere at få en højhastighedsforbindelse til hjemmet, som er markant højere, end det vi ser i dag, når vi får 3.5 GHz spektrum til rådighed,” fortæller Kim Christensen, netværksdirektør hos 3, til MereMobil.dk.

Det er særligt de lave svartider, og naturligvis hastigheden, der får teleselskaberne til at spå om ”trådløse fiberforbindelser” inden for en kortere årrække.

5G vil komme ind i huset med en router, der har et SIM-kort i maven – eventuelt med en ekstern antenne uden for huset. Kobber-, coax- og fiberboksene forsvinder dermed fra boligen.

I vores tech-podcast kan du høre mere om 5G i Danmark og de tanker, der gøres netop nu. Indslaget om 5G ligger fra 16 minutter inde i episoden.


Lyt til episode 66 – MereMobil.dk podcast


Du skal ikke dele med andre

På grund af den forøgede kapacitet som 5G kommer med, vil det ret teknisk være muligt at garantere brugerne en given hastighed på up- og download.

Trådløse routere med 4G, som vi har i dag, giver kun brugerne den hastighed, der er tilgængelig på den pågældende mast i den aktuelle brugssituation. Årsagen er, at 4G er en delt resurse. Mange brugere på den samme mast giver derfor lavere hastigheder.

Jeg har tidligere testet en 4G-løsning, hvor hele boligen fik netforbindelsen ind via 4G i stedet for den almindelige kablede forbindelse. I testperioden var der ingen som opdagede, at nettet kom via mobilmasten. Med andre ord. Det fungerede rigtigt godt.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at de kablede forbindelser fremadrettet bliver mindre og mindre vigtige.

ANMELDELSE: Stor test af internet fra mobilmasterne

Virker internet via mobilt bredbånd?

Mere til historien

5G ventes at rulle ud kommercielt i løbet af 2020 og tage rigtigt fart fra 2021 og fremefter.

Nu er der 30 dages prøvetid på 5G-internet

Virker 5G-internet godt nok? Teleselskaberne er klar med gode tilbud og nogle lader dig endda afprøve 5G-internet i 30 dage.

(mere…)
Alt det du ikke vidste om 5G-internet til hjemmet

PODCAST: Er 5G lige så godt som fiber? Lyt med når jeg fortæller de fascinerede detaljer om 5G-mobilnettet.

(mere…)
Er TDC’s 10 Gbit/s forbindelse til private nødvendigt?

KOMMENTAR: Nu bliver jeg småsur! 10 Gbit/s er unødvendigt og udbyderen ikke fortæller kunderne hele historien om deres forbindelse.

(mere…)
5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
Nyt Wi-Fi 7 system er på vej i butikkerne

Den nyeste trådløs teknologi, WiFi 7, bliver tilgængelig i et nyt Orbi-system fra Netgear.

(mere…)
TDC slukker ADSL-forbindelserne

Hvis din internetforbindelse er baseret på ADSL-teknologi, bliver den lukket.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
27 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram