Skal du til øjenlæge? Brug en app til at teste dine øjne

En række apps kan bruges til at teste dine øjne. Test dig selv for blandt andet nærsyn, langsyn, farveblindhed.

####

Er du i tvivl om du skal til øjenlæge, så kan du teste dit syn med en app. Der er et utal af muligheder på Google Play, der gør det muligt for dig at teste dig selv for nedsat syn, farveblindhed eller træne dine øjne hjemme fra sofaen.

Det er vigtigt at passe på sit syn, fordi synet er utroligt vigtigt for alle vore sanser og vores opfattelse af verden.

Her er 3 gode app’s du kan bruge til at teste om du skal til øjenlægen.   

Eye Test: Til dig der vil undersøge dine øjne hjemmefra 

Den bedst ratede app på Google Play er app’en Eye Test fra healthcare4mobil, der har fået en bedømmelse på +4 af 3.801 personer.

Appen giver dig mulighed for at teste for almindelige øjenproblemer som: 

  • Nærsyn og langsyn
  • Grå stær 
  • Farveforstyrrelse 
  • Tørre øjne 
  • Amd 

Med Eye Test kan du altså afgøre om du måske burde besøge din øjenlæge, men du kan også bruge den, hvis du skal holde løbende øje med dit syn og til at forebygge øjensygdomme. 

Smart Optometry: Appen til øjenlægen 

Nummer to på listen er den professionelle øjenlæge-app fra Smart Optometry, der af 595 personer har fået en bedømmelse på +4.

Appen er lavet til øjenlæger og giver dem mulighed for at give deres patienter den bedste service. Den har 16 interaktive, præcise og simple undersøgelser, på 11 forskellige sprog.

Den fås dog ikke på dansk, men du kan finde den på norsk, så det kan hjælpe dig med at overkomme sprogbarrieren på de medicinske termer.  

Smart Optometry påstår endda at den er sjov at bruge for patienterne. 

Colour Blind Test: Er du sikker på du ser farver korrekt? 

King Brain Inc har lavet en farveblindhedstest, der har fået scoren 4,1 af 452 mennesker. Udover at indeholde den anerkendte Ishihara Test, der bruges til at teste farveblindhed over hele verden, indeholder den også en test til børn, samt en test med former og farver.  

Derudover giver app’en dig også øvelser, der kan hjælpe dig med at styrke dit syn.  

Hvornår skal du besøge en øjenklinik? 

Hvis du, ved at bruge en app til at teste dit syn, opdager, at du måske har en øjensygdom eller nedsat syn, kan det være en god idé at gå til øjenlægen eller optikeren.

Som tommelfingerregel kan man sige, at man skal gå til optikeren, hvis man har svært ved at se, men til øjenlægen hvis man har en øjensygdom.  

De mest almindelige øjensygdomme 

Det er meget almindeligt at lide af en øjensygdom, som kan give smerter eller ubehag i øjnene.

De mest almindelige er: 

Tørre øjne 

25 procent af alle i alderen 30-60 år lider af tørre øjne, men symptomerne kan mindskes med behandling på en øjenklinik. Symptomerne er røde øjne, grus i øjnene, sløret syn, træthed i øjnene, hyppig øjenbetændelse. Det kan behandles med øjendråber, blepharitis behandling eller lysbehandling. 

Grå stær 

Hovedparten af danskerne i alderen 71 og opefter har udviklet en moderat form for grå stær. Grå stær giver et sløret syn, som gør verden mere grå at kigge på, derfor kaldes det grå stær. Andre symptomer kan vises sig ved at du bliver blændet af solen eller ser dobbelt. Grå stær skal opereres væk på en øjenklinik. 

AMD – Øjenforkalkning

AMD forekommer fortrinsvis hos personer der er +55 og rammer 12 procent af befolkningen over 60 år. Man kan enten lide af tør eller våd AMD og det kan behandles med en laseroperation.  

Tør AMD: Symptomerne for tør AMD er kraftigt synstab, mørke pletter i synsfeltet, besvær med at læse, problemer med at genkende ansigter.  

Våd AMD: Sløret og skævvredet syn, man opfatter lige linjer som buer. 


eksternt levereret indhold

Om eksternt levereret indhold

Denne artikel er leveret til MereMobil.dk af en ekstern skribent.