Google arbejder på automatiske 911-nødopkald

Ved nødopkald bliver udvalgte Android-telefoner i stand til at ”tale” med alarmcentralen.

Hvad gør man, hvis der er brug for at kontakte alarmcentralen, men brugeren er ikke i stand til at tale og dermed fortælle om skadens omfang eller hvor man befinder sig?

Google er klar med en automatisk nødopkaldsløsning, der bliver lanceret sammen med Googles egne Pixel-telefoner og udvalgte Android-telefoner.

Funktionen ligger lige til højrebenet, særligt efter talebutleren Google Assistant løbende er blevet forbedret.

Når nødopkaldsfunktionen aktiveres får brugeren tre muligheder under opkaldet; ”Medical”, ”Fire” og ”Police”. 

Knapperne aktiverer en text-to-speech funktion, hvor telefonen ”læser” en besked op, som operatøren på alarmcentralen kan høre. Her fortælles, at hjælp er ønsket – inden for en af de tre kategorier. Herefter afgives lokationen, så redningspersonalet ved hvor de skal køre hen.

Den automatiske tale fortæller desuden, at der er tale om en ”automated voice service” samt at personen måske hverken kan tale eller høre.

Der er ingen tvivl om, at en sådan funktion kan få enorm stor betydning for personer med det ene eller andet handicap – eller børn der foretager et nødopkald, men som ikke kan forklare, hvor de befinder sig.

Det automatiske nødopkald bliver en del af softwaren på Pixel telefoner i USA inden for de kommende måneder. ”Udvalgte Android telefoner” bliver også inkluderet, oplyser Google.

I efteråret 2018 introducerede Google en udvidelse af Emergency Location Service, der ved nødopkald viser ens placering på skærmen, så det er lettere at fortælle alarmcentralen, hvor man befinder sig. Det er denne funktion, der nu udvides.

I 2016 begyndte Google at sende lokations-data til alarmcentraler i USA, såfremt brugeren var på et understøttet netværk.

Der er ingen udmeldinger om, hvorvidt automatiske nødopkald vil fungere i Danmark.

Apple kigger også på, ligesom Google, at udnytte bærbar teknologi, til at forbedre sikkerheden hos brugerne. Med Apple Watch Series 4 blev der eksempelvis lanceret en faldfunktion, hvor Apple Watch ved et fald, hvor brugeren ikke reagerer, igangsætter et nødopkald.

Simulering af nødopkald
Simulering af nødopkald på en Pixel telefon (Foto: Google)

Mere til historien

Google vil samle tilbagemeldinger fra blandt andet National Emergency Number Association for at være sikre på, at nødopkaldsfunktionen rent faktisk hjælper i praksis.

Din nye AI-assistent i Google ved ‘alt’ om dig

Google tester nu en proaktiv version af Gemini, der kobler dine private mails og fotos sammen. Den nye ”Personlig Intelligens” kan ræsonnere og finde svar på alt det, du selv glemmer i hverdagen.

(mere…)
Gemini 3: Her er de nye grænser for prompts

Bruger du Thinking-modellen til kode eller matematik? Google har netop ændret grænserne, så du nu får din helt egen pulje af daglige prompts. Se grænserne her.

(mere…)
Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Google Classroom får AI-funktion: Lav undervisning om til podcast

Google Classroom integrerer nu Gemini AI, så lærere kan omdanne deres lektioner til podcast-episoder. Se hvordan den nye funktion fungerer i undervisningen.

(mere…)
Gemini til Google TV: Her er de nye funktioner

Google udruller snart store Gemini-opdateringer til Google TV, der gør det muligt at bruge AI til alt fra sportsresultater til direkte styring af TV-indstillinger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
72 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram