TIP: Ét tap og du er online. Slut med at huske de bøvlede koder. Wifi Porter deler adgangskoden til dit trådløse netværk helt vildt simpelt.

– ”Hvad er koden til dit trådløse netværk?”. Svaret er ofte en lang og kompliceret kode bestående af tal, tegn og bogstaver. Umulig at huske og umulig at indtaste rigtigt i første forsøg.
Jeg er stødt på et utroligt smart produkt, der løser problemet med et trylleslag. Det fungerer for alle Wi-Fi netværk, som blot kræver en adgangskode indtastet i en boks på smartphonen. Android-telefoner og iOS-enheder (iPhone) er understøttet.
Produktet hedder Wifi Porter.
Wifi Porter er en lille træplade med en smule NFC-baseret elektronik inden i. Via en simpel, men velfungerede app, ”programmeres” ens netværksnavn (SSID) og password ind i Wifi Porter.
FAKTA: De fleste private netværk logges der på med en adgangskode i en boks på telefonen, ens tablet eller computer. I mange virksomheder, hoteller, mødelokaler, DSB-tog og caféer benyttes en anden loginmetode. Typisk sendes brugeren her til en login-side i en browser. Metoden gør det lettere at administrere brugerne på netværket, men er desværre også ind i mellem noget bøvl for slutbrugerne. Denne type login understøtter Wifi Porter ikke.
Perfekt på Android – iPhone driller

Når Wifi Porter er konfigureret starter alt det sjove.
Nu kan Android-telefoner få adgangskoden til netværket udvekslet blot ved at holde mobilen et par centimeter fra træpladen. På smartphonen accepteres forbindelsen hvorefter netværket gemmes – og vupti så har du forbindelse til internettet.
Dette gøres muligt af NFC-teknologi.
Brug af NFC er ikke understøttet på iPhones fra før 2018. Derfor kan iPhones ikke forbindes lige så let som Android telefoner.
Ten One Design har løst dette ved at genere en QR-kode, som du selv printer ud, og placerer bag et stykke gennemsigtigt plastik på bagsiden af enheden. QR-koden scannes med kameraet på iPhonen, hvorefter du er online på et øjeblik.
iPhones nyere end 2018 kan læse NFC-tagget, men brugeren skal gemme og aktivere en konfigurationsbeskrivelse på telefonen. Det er noget bøvl. Brug QR-koden i stedet. Det fungerer hver eneste gang.
Stilfuld og genial
Wifi Porter er vældig intuitiv og samtidigt flot designet. Dens største problem er, at smartphone-brugerne, der møder den, skal forstå hvad den kan. Alternativt skal værten i virksomheden (eller privatboligen) selv forklare simpelheden.
Jeg kunne godt have tænkt mig, at Wifi Porter var magnetisk, så den kunne hænge på f.eks. køleskabet.
Wifi Porter koster $39.95 plus $10.00 i forsendelse til Danmark fra den officielle webshop wifiporter.com. Det svarer til godt 335 kroner.
Wifi Porter kræver ingen batterier eller opladning. Den får strøm via induktionen fra NFC-udvekslingen.
Første kig på Wifi Porter
Do It Yourself udgaven
Der findes et alternativ til Wifi Porter. DIY-udgaven er, at du via en webtjeneste, som QiFi, opretter din egen QR-kode med netværksinformationerne, som du printer ud og hænger relevante steder i boligen.
Alle iPhones og iPads kan (via kameraet) læse og benytte QR-koden. På Android er det mere besværligt. Langt fra alle Android telefoner kan læse QR-koder i kameraet. Her kræves en QR-kodescanner app.
Skærmbilleder fra Wifi Porter
Wifi Porter skærmbillede Wifi Porter skærmbillede Wifi Porter skærmbillede Wifi Porter skærmbillede Wifi Porter skærmbillede Wifi Porter skærmbillede Wifi Porter skærmbillede
Mere til historien
Ten One Design har uden beregning, og på MereMobil.dks forespørgsel, sendt Wifi Porter til brug for denne artikel.
smart men dyrt for en træplade med en chip
Helt enig, smart… Men 336 kr = Alt alt for dyrt!!
Vil også hellere ha John gˋs 2 fugle i baggrunden 🙂 600 kr stk
Meget dyrt, for har du en Android telefon har du funktionen indbygget. Både QR og NFC…
Edit: man kan stadig ikke smide et billede ind i en edit, billigt crap…
Har du også med iPhone.
Hvis en iPhone er på Wifi og du står inde i wifi indstillinger
Hvis du så holder en anden iPhone op til den også er inde i wifi indstillinger som ikke er på samme wifi. Så får man en popup omkring om man vil dele ens wifi indstillinger.
Men som en nævnte, så ville det her være enormt smart på caféer, skoler osv.
Det ville være dyrt at have samtlige iPhones liggende og skærmen tændt inde I indstillinger.
Hvis folk havde Android, kunne de bare lave en QR kode på hver kvittering osv.
Du mener ligesom man kan med en iPhone?
https://www.idownloadblog.com/2018/03/23/how-to-join-wi-fi-network-iphone-camera/
Og ja det ville da være smart til firmaer, cafeer, skoler osv.
Min kommentar var sådanset bare møntet mod Dans om at dette har en Android mobil indbygget. Så ville jeg bare understrege at det har iPhone altså også 🙂
Jep det er rigtigt smart . Tror molberg har sat tape over i p h o n e .
https://uploads.disquscdn.com/images/8cc29502ac5936ff17ec6ad07bf46d91ff8ba35bc6f93f251e692d50143c949c.jpg
1.2 GB WiFi forbindelse? Det er da fandme Photoshop.
Nej, 1,2Gbps WiFi 6 forbindelse, intet Photoshop!
Og så har du endnu engang ændret din kommentar kan jeg se.
Da jeg kommenteret stod der:
“Meget dyrt, for har du en Android telefon har du funktionen indbygget.”
Nu står der:
“Meget dyrt, for har du en Android telefon har du funktionen indbygget. Både QR og NFC…”
Dan det er ligesom meningen at du skal skrive “edit:” INDEN din tilføjelse.
Og en QR kode ville du selv kunne lave på nettet og så blot gemme i galleriet. Dette har den fordel at du også med fordel kan lave en for dit gæste netværk.
Offtopic:
Af andre gode wifi delingsfunktioner kan nævnes:
-Efter du har indtastet et wifi password på en af dine Apple enheder så er denne wifi profil automatisk synkroniseret til alle dine andre Apple enheder som er tilknyttet den samme iCloud profil.
-Hvis man er ude og har sin iPhone, iPad eller Mac med. Så kan man starte ens iPhone internet deling direkte fra ens iPad/Mac.
Ligegyldigt produkt til herre og fru Danmark.. Det kunne være et fedt produkt til cafer, skoler, store virksomheder osv.. eller jeg vil faktisk sige oplagt til det til det.
Og så bliver den vel nærmest dobbelt så dyr hvis den snuppes i tolden 😨
Man skal også lige huske på, at når produktet kommer fra udenfor EU, så kommer der også importmoms samt fortoldningsgebyr oveni, og derved nærmer vi os en samlet pris på næsten 600 kr.
Med lidt færdigheder kan man med shortcuts, hente en genvej, der genere en QR kode til wifi deling på iPhone. Har ik selv lege meget med shortcuts men har lige prøvet at hende den og den genere en QR kode, om det så virker, må jeg afprøve en dag.
Jeg syntes at man skal passe på at ting ikke bliver alt for nemt, man kan resikerer at folk med ondsindet hensigter, hurtigt kan få adgang uden at man ved det.. Folk man ikke kender så godt (andre venners venner) ja for den sags skyld, en indbrudstyv!
Vi mennesker bliver mere og mere dovne, fordi vi snart ikke behøver at gøre noget som helst manuelt.. Og det syntes jeg at vi skal passe på, for det betyder at vi mere og mere ikke skal bruge vores hjerne og derfor kan vi ende med at blive dummere da vi ikke træner vores hjerne til at huske noget som helst..
Det havde været smart for 8 år siden, da mobilnettet var dårligt og dyrt. I dag har stort set alle mere end rigelig data i deres abonnement og god dækning over alt. Så skulle det være fordi man medbragte sin computer, som jo alligevel ikke kan læse en nfc chip eller en qr kode
best information to scan the barcode qr scanner