Asus ROG Phone 2 er annonceret
Den nye gamer-telefon fra Asus er klar. Alle specifikationerne er ude på mobilen.
Tidligere i juli har vi kunne skrive om nogle af de kommende specifikationer på gamer-telefonen fra Asus.
Nu er telefonen blevet lanceret, og flere medier har fået specifikationerne på ROG Phone 2.
Ifølge GSMArena, så vil Asus ROG Phone 2 komme med en 6,59 tommer AMOLED skærm og 120 Hz.
Asus ROG Phone 2 i benchmark-test
Ønsker man at spare på strømmen, så er det muligt at indstille den til 60 Hz eller 90 Hz. Berøringssensoren er på 240 Hz. Under skærmen sidder en fingeraftrykslæser.
Processoren er den nye Snapdragon 855+ fra Qualcomm, der er en opdatering til Snapdragon 855.
Asus ROG Phone kan fås med 256 GB og 512 GB. Begge bliver leveret med 12 GB RAM.
Der sidder et dual-kamera på bagsiden, vidvinklen og ultra-vidvinkel, på henholdsvis 48 megapixels og 13 megapixels. På fronten sidder der et enkelt 45 megapixels kamera.
Jackstikket er beholdt i ROG Phone 2, og lyden bliver leveret igennem stereo-højtalere.
Asus bekræfter ROG Phone 2 med Snapdragon 855+
Batteriet er stort, nemlig hele 6.000 mAh, hvor der medfølger en 30 watt hurtigoplader med til telefonen.
Det er også muligt at købe tilbehør til ROG Phone 2, hvis man ønsker dette. Både controller, køler og ekstra-skærm er noget af det tilbehør, som man kan købe.
Prisen på Asus ROG Phone 2 starter fra 899 dollars.
Det vides ikke om den kommer til Danmark, men hvis det er tilfældet, så skal vi nok regne med omkring 10.000 kroner. Globalt vil lanceringen ske i starten af september.
Asus ROG Phone 2 | |
Skærm | 6.59 tommer |
Type | AMOLED |
Opløsning | 1.080 x 2.340 px |
Processor | Snapdragon 855+ |
RAM | 12 GB |
Hukommelse | 256 / 512 GB |
Udvidelse | Nej |
Kamera 1 | 48 megapixels, f/1.8, vidvinkel |
Kamera 2 | 13 megapixels, f/2.4, ultra-vidvinkel |
Frontkamera 1 | 24 megapixels, f/2.2 |
Batteri | 6.000 mAh |
Stik | USB-C |
Trådløs opladning | ? |
Hurtigoplader medfølger | Ja, 30 Watt |
Forbindelser | Bluetooth 5.0, Wi-Fi |
Dual-SIM | Ja |
Fingeraftryk | Ja, under skærmen |
Ansigtsgenkendelse | Ikke sikker |
Størrelse | 171 x 77.6 x 9.5 mm |
Vægt | 240 gram |
System | Android 9 |
Brugerflade | ROG UI |
Mere til historien
Asus ROG Phone 2 er den første telefon der kommer med Snapdragon 855+. Den nye processor har blandt anden en GPU, der er 15 procent hurtigere end forgængeren.