iOS 13: Så meget vil din iPhone ændre sig

I efteråret kommer der markante ændringer til din iPhone. Her er hvad du kan se frem til i den store iOS 13-opdatering.

Den 3. juni 2019 åbner Apple dørene til udviklerkonferencen WWDC (Worldwide Developers Conference). Her vil Apple i en stor keynote præsenterede en lang række nyheder til iOS-systemet på iPhone og iPad.

Der kommer også en lang række store ændringer til Mac, Apple Watch og Apple TV.

Læs mere om forventningerne til WWDC 2019

Personer, som er tæt på Apples planer, har givet en lang række detaljer om ændringerne på blandt andet iPhone til Bloomberg. Personerne har af hensyn til deres job ikke ønsket at kunne blive identificeret, skriver mediet.

Herunder bringer vi nyhederne, som Bloomberg er kommet i besiddelse af. Bemærk: Informationerne er ikke bekræftet.

Nyhederne i iOS 13

  • Ligesom med iOS 12 så vil iOS 13 også have fokus på at sætte hastigheden op, og ikke gøre enhederne langsommere. Apple vil også denne gang rydde op og fjerne fejl fra styresystemet.
  • Animationerne, der ses når multitasking aktiveres, eller apps lukkes, bliver nye.
  • Widgets, der kommer frem når brugeren swiper helt ud til venstre side, får et mere stilrent udseende.
  • Dark Mode introduceres. Dark Mode giver et mørkere udseende i styresystemet og i apps. Funktionen kan aktiveres via Kontrolcenter.
  • Apple tester en ny funktion i tastaturet, hvor brugeren med fingeren kan swipe sig fra bogstav til bogstav i en bevægelse. En tilsvarende funktion findes allerede i dag i eksempelvis SwiftKey og Gboard.
  • Sundheds-appen får en overhaling. Der kommer blandt andet en ny sektion kaldet ”hearing health”, der viser hvor højt du afspiller musik i hovedtelefoner eller på eksternt udstyr. Sundhed udbygger også trackingen af menstruationscyklus (der allerede eksisterer i dag).
  • iPad kan anvendes som en ekstra skærm til Mac med mulighed for at udnytte Apple Pencil samt modtage notifikationer fra Mac på iPad-skærmen.
  • Appen Påmindelser bliver opdateret så den bedre kan tage kampen op mod tredjeparts to-do apps. Påmindelser får en ny hjemmeskærm med fire sektioner; i dag, alle opgaver, planlagte opgaver og opgaver som har fået et huskeflag. Hver sektion får sin egen farve.
  • I Skærmtid forældre begrænse hvornår deres børn kan kommunikere med andre. Eksempelvis spærre for, at barnet kan ringe til nogen om aftenen og natten.
  • Apple Books vil forsøge at opmuntre brugerne til at læse mere ved at introducere en ny indikation af hvor langt man er nået i bogen. Læseren vil kunne optjene rewards ved at læse mere. Rewards kendes allerede i dag på Apple Watch.
  • Beskedplatformen iMessage får en udvidelse i retning af hvad der kendes fra WhatsApp, hvor der kan oprettes et profilbillede og navn. Brugeren vil kunne vælge hvem der ser billedet. iMessage får en menu i samtalen, så der kan sendes en sticker-version af Animojis og Memojis.
  • I Apple Kort bliver der lettere adgang til oftest benyttede lokationer. Brugerne vil kunne oprette grupper over favoritsteder og tilføje et foto til disse.
  • Find Venner og Find Min iPhone kombineres til en ny samlet app med arbejdsnavnet ”GreenTorch”.
  • Apples Mail-app får en ”mute”-funktion til individuelle tråde og vil kunne blokere mails fra bestemte kontakter.
  • Sengetid, der findes i alarmfunktionen, kan benyttes sammen med eksterne sleep-tracking devices som f.eks. et nyt Apple Watch. Når Sengetid vælges i Kontrolcenter aktiveres Forstyr Ikke, der gør låseskærmen mørkere og deaktiverer alle notifikationer.
  • Smarthome-delen i iOS, Hjem / Home, bliver yderligere integreret med overvågningskameraer inklusive muligheden for at se tidligere optagelser.
  • Angiveligt arbejder Apple på at HomePod kan genkende stemmer fra forskellige brugere.
  • Delings-funktionen til billeder og links fornyes så den nu foreslår at sende indhold til personer som du typisk interagerer ofte med.
  • Apple tester en download-manager i Safari, som giver brugerne adgang til downloads ét samlet sted. Arkiver vil desuden kunne interagere bedre med tredjepartstjenester.
  • iPad får også glæde af iOS-opdateringen. Her kan brugerne se frem til et opdateret multitasking-interface samt ændringer på hjemmeskærmen.
  • Hørehæmmede får desuden flere funktioner i Tilgængelighed (Indstillinger > generelt)

LÆS MEREiOS 13 kommer med Dark Mode og mange nyheder til iPad

Mere til historien

Ovenstående oplysninger er baseret på informationer om Bloomberg har fået. Disse kan ændre sig ligesom mange funktioner kan blive droppet inden den endelige version af iOS 13 kommer på gaden.

Skærmen er altid tændt på iPhone 16 Pro og 15 Pro? Sådan slår du det fra

TIP: Har du fået en ny iPhone 16 Pro eller iPhone 15 Pro? Som standard er skærmen altid tændt, hvilket kan virke forstyrrende. Se her, hvordan du nemt slår funktionen fra og får en helt mørk skærm.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Apple nyheder 2026: Over 20 nye produkter på vej

OVERBLIK: Apples roadmap for 2026 ser rekordstort ud med over 20 planlagte lanceringer. Vi har samlet listen med alt fra den ventede iPhone Fold til nye smarthome-produkter.

(mere…)
RAM-krisen raser: Derfor rykker Apple tættere på Samsung

Mens markedet for hukommelse er presset i knæ, rykker Apple tættere på deres største rival. Læs hvorfor Samsung nu bliver hovedleverandør af RAM til iPhone.

(mere…)
Google Cast kan være på vej til Android Auto

Snart kan du måske streame indhold direkte fra din telefon til bilens skærm via Google Cast. En ny Android Auto opdatering afslører både casting-funktioner og et visuelt redesign.

(mere…)
Flere reklamer i App Store på iPhone: Her kommer de

Hvis du synes, du ser flere reklamer, når du leder efter nye apps, har du ret. Apple skruer nu op for mængden af annoncer i App Store.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
205 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram