Nu smelter brætspillet og den digitale verden sammen

Hele familien kan samles om brætspil på et helt nyt innovativt spil-smartboard der kombinerer fysiske spilelementer med digitale.

SquareOne fra Wizama
SquareOne fra Wizama (Foto: Wizama)

Brætspillet genopstår nu i en frisk version med digitale elementer. SquareOne er den første konsol for brætspil, lyder det fra Wizama, der står bag det nye spilprodukt.

Wizama har fået tildelt Innovation Award 2019 på CES-messen i kategorien gaming, skriver Tech-tech.dk.

Selve spillene er bygget omkring en 19 tommer skærm. Ved siden af har spillerne digitale brikker, kort og terninger. Brugen af de delvise analoge spilelementer beregnes og vises i realtid på skærmen.

Spillepladen er selve konsollen, der bestyr af en 19-tommers LCD-skærm, 2 GB RAM og fire højttalere. Desuden har spillepladen Wi-Fi, Bluetooth og NFC. 

Det rigtigt smarte er, at konsollen indeholder flere spil hvilket udvider glæden og mulighederne ved produktet.

Hvis der pludselig ikke længere er tid til at spille, er det let at pakke spillet sammen og genoptage hvor man slap på et senere tidspunkt.

De lange og snørklede regler til spillene, som mange ofte er uenige om, er ikke nødvendige med SquareOne. Her forklares reglerne via digitale turorials og spillet holder selv styr på point og den slags.

SquareOne fra Wizama
SquareOne fra Wizama (Foto: Wizama)

Spil og pris

Blandt de spil som er klar når SquareOne lander på markedet i sommeren 2019 er:

– Oya Stones (Snakes & Ladders inspireret)
– Chromacy (taktisk spil hvor der skal erobres territorier)
– Krubera (taktisk spil hvor der skal skydes robler og samles sten)
– Cosmo Squabble (Shooterspil med 2 mod 2 mulighed)
– Fistful of Screws (Rollespil på en losseplads hvor dyrerne er hersker)

Konsollen er født med 32 sprog her i blandt dansk.

SquareOne får, ifølge Tech-tech.dk, en pris på omkring 3.500 kroner.

Herunder kan du set et YouTube-klip hvor du kan se SquareOne i aktion.

Videodemo af SquareOne

Mere til historien

Skærmen på SquareOne er anti-refleksbehandlet og har en betragtningsvinkel på 170 grader. Styresystemet er baseret på Android.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram