Er et lædercover til smartphonen et ”no go”?

Det slår virkelig står slemt til med hygiejnen på vores smartphones. Særligt dem med lædercover.

Telefoner uden et lædercover er mindre beskidte end telefoner med et lædercover.

Hygiejnevirksomheden Initial har undersøgt smartphones med en ATP-test, som måler antallet af mikroorganismer på en overflade. Resultaterne er skræmmende og viser, at vi vender det blinde øje til når det kommer til renheden af vores mobiler.

Faktisk viste undersøgelsen, at vores mobiltelefoner i gennemsnit var 6,5 gang mere beskidte end et gennemsnitligt toiletbræt. Undersøgelserne viste også, at de bakterier, som er på vores smartphones typisk, er stafylokokker og colibakterier, hvilket indikerer, at der kan være spor af afføring. Måske ikke så underligt, da rigtigt mange tager deres mobil med på toilettet.

Initial har tidligere i år foretaget en undersøgelse blandt 2.000 kontoransatte, at 40 procent af disse brugte deres mobiltelefoner på toilettet i løbet af arbejdsdagen.

Biolog Maria Brix Balle undrer sig også over, at vi ikke har en bedre hygiejne på vores ellers ofte ”tro følgesvend”.

-”Smartphonen er i dag så tæt integreret i vores liv, at den nærmest er blevet en del af vores krop. Alligevel er mobilen et ’blind spot’, når det kommer til at holde den nogenlunde ren. Det undrer mig faktisk, for det siger næsten sig selv, at bakterierne hober sig op, når vi har den med alle vegne,” siger Maria Brix Balle fra Initial.

Men det er faktisk værre på smartphones med et lædercover end dem uden. I gennemsnit var de i lædercover dobbelt så beskidte som andre telefoner.

Vi er selv skyld i bakterierne

Den mest beskidte telefon i undersøgelsen var i et lædercover med plads til betalingskort. Denne blev målt til at være 35 gange så beskidt som et toilet.

Har du et lædercover på din smartphone og er du afskrækket af denne undersøgelse? Ja, så kan du eventuelt ønske dig et nyt cover i julegave.

Selv om de fleste bakterier på vores telefoner kommer fra os selv, kan vi blive smittet med sygdom og være med til at sprede bakterier til andre overflader, vi kommer i berøring med. Vores hænder er nemlig den største smittekilde.

-”Hver gang vi rører vores telefon, kan vi potentielt blive udsat for eller sprede bakterier. Så det bedste man kan gøre, hvis man vil holde telefonen ren og dermed reducere risikoen for smitte, er at vaskehænderne jævnligt – og naturligvis efter toiletbesøg. Og så er det en god idé at tørre telefonen af med en antibakteriel renseklud ind i mellem,” siger Maria Brix Balle fra Initial.

Det er en god idé at tørre telefonen af med en antibakteriel renseklud ind i mellem

Maria Brix Balle, Initial

Kort om ATP-tests

Kort om en ATP-test kan man sige, at renheden på en overflade med en ATP-test betegnes som ren, hvis antallet af units er mindre end 200.

Er antallet mellem 200 og 500, er renheden middelmådig. Den kategoriseres som beskidt, hvis antallet af units er over 500.

I gennemsnit viste de 50 testede mobiltelefoner 1.479 units. Så de var altså MEGET beskidte. Et typisk toilet er målt til 200.

Hvorfor er lædercoveret så slemt?

Du undrer dig måske over, hvorfor de smartphones som har et lædercover på, er mere ”beskidte”og fyldte med bakterier. Grunden til dette er, at bakterier trives bedre på organiske materialer.

I gennemsnit var de læderindpakkede telefoner mere end dobbelt så beskidte (3.736 units) som de andre telefoner.

Den mest beskidte telefon – omgivet af et lædercover med plads til kreditkort – blev målt til 6.958 units og var dermed 35 gange så beskidt som et toilet.

Mere til historien

Undersøgelsen er foretaget på 50 mobiltelefoner i Storbritannien og er altså ikke en dansk undersøgelse. Men det ventes, at resultatet er nogenlunde det samme herhjemme.

Smartphone fra Polestar er måske snart godkendt?

Polestar er kendt for elbiler, men nu er de snart på vej med en mobil.

(mere…)
Den bedste smartphone i 2023

Mobilbranchen har netop kåret den bedste smartphone i 2023. Er du enig?

(mere…)
Sociale medier forbydes for mindreårige

Et flertal i en amerikansk delstat har stemt for, at sociale medier skal forbydes for børn under 17 år.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Danskerne vilde med live-streaming

DR's årlige rapport om medieudviklingen er på vej og viser, at danskerne er vilde med at streame live.

(mere…)
Hvad er din yndlings-telefon?

VIDEO: Hvilken telefon er din 'go-to' telefon - og hvorfor?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram