Nokia-smartphones solgte stort i sidste års julehandel

4,15 millioner smartphones med et Nokia-logo blev der solgt i 2017’s sidste kvartal. Nokia-telefonerne klarer sig bedre end Sony.

Nokia 6 (Foto: Nokia)

Nokia 6 blev startskuddet på sidste års salgs-succes for HMD Global (Foto: Nokia).

Julen kan være en svær tid. I hvert fald, hvis man hedder Apple eller Samsung. Men hos HMD Global kan man glæde sig over et stærkt julesalg. Det fortæller mediet Pocketnow. Det finske firma, der står bag Nokia, solgte nemlig 4,15 millioner smartphones i løbet af fjerde kvartal 2017.

I løbet af årets tre sidste måneder solgte HMD Global halvdelen af de 8,5 millioner Nokia-smartphones, der blev solgt sidste år. Der er dog stadig langt op til toppen, hvor Samsung solgte mere end 74 millioner smartphones i samme kvartal.

HMD Globals salg af Nokia-brandede smartphones har oplevet en eksponentiel vækst i 2017. I løbet af det første kvartal blev der kun solgt 100.000 Nokia-smartphones. I andet kvartal var det tal vokset til 1,4 millioner smartphones for så at blive fordoblet til tredje kvartal, hvor salget lå på 2,8 millioner Nokia smartphones.

Nokia 6 bliver tilgængelig udenfor Kina

En del af forklaringen på HMD Globals vækstende salg skal findes i udbuddet af smartphones. I årets første kvartal var Nokia-smartphones udelukkende til salg i ikke-vestlige markeder. Desuden bestod deres lineup kun af Nokia 6.

Først ved udgangen af første kvartal præsenterede HMD Global flere Nokia smartphones. Og denne gang ville telefonerne blive tilgængelige i en række markeder. Siden da er flere modeller kommet til blandt andet flagskibet Nokia 8.

Ingen planer om 4G-version af Nokia 3310 i Danmark

Ifølge Pocketnow overgår salget af Nokia-telefoner i fjerde kvartal 2017 konkurrenten Sony. Japanerne formåede nemlig kun at sælge fire millioner Xperia-smartphones i samme periode.

Samlet set har smartphone-salget oplevet en tilbagegang i fjerde kvartal 2017 sammenlignet med året før. Du kan læse mere om det samlede smartphone-salg her. 

Mere til historien

HMD Global vil angiveligt snart lancere en opdateret udgave af deres første smartphone, Nokia 6. Du kan læse mere om den her.

HMD Fusion er en realitet

HMD har netop lanceret deres nyeste bud på en smartphone. Mød HMD Fusion. Se pris og tilgængelighed her. 

(mere…)
Barbie-mobilen er nu en realitet

Siden Mobile World Congress har HMD teaset for den kommende Barbie-mobil. Nu er den her. Se pris, specifikationer og tilgængelighed.

(mere…)
HMD indgår samarbejde med FC Barcelona

KORT NYT: Et nyt samarbejde har set dagens lys mellem en af verdens største fodboldklubber og mobilproducenten HMD.

(mere…)
Barbie Phone er snart på vej

En rigtig pink Barbie Phone flip-telefon er på vej senere på måneden fra HMD.

(mere…)
HMD Skyline er en realitet – ny og prisvenlig

Den første “powerfulde” smartphone fra HMD er en realitet. Se pris og specifikationer her på HMD Skyline.

(mere…)
Smartphone-markedet fortsætter vækst

Ifølge analysefirmaet Canalys, så fortsætter væksten på smartphone-markedet for tredje kvartal i træk.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram