Tech-anmelderes arbejde anfægtes

Der er risiko for, at nogle anmeldere får ’forgyldte’ telefoner til test. “Det passer ikke”, lyder det fra anmelderne.

“Nonsens“. Så klar er beskeden fra Ekstra Bladets tech-redaktør, Heine Jørgensen, overfor en kritik af techanmelderne i Danmark.

I en mail til MereMobil.dk skrives der, at andre mobilanmeldere risikerer at “få fingre i et ‘forgyldt’ anmeldereksemplar, som måske er bedre, end hvordan den endelige telefon reelt er.

Det giver Heine Jørgensen ikke meget for. “Jeg har haft masser af oplevelser med telefoner, hvor der var nogle ting, som ikke var helt i orden”, siger han til MereMobil.dk. Og de erfaringer bliver bakket op af Inputs grundlægger og chefredaktør, Torben Vognsen. Han har flere gange oplevet, at producenterne sender en “mandagsmodel”.

Det skyldes ifølge Torben Vognsen, at producenterne udleverer telefoner, der ikke er helt færdige. Af samme grund kan Input også bringe en anmeldelse af Huawei Mate 10 Pro mere end en måned før, telefonen ender i butikkerne. På grund af de tidlige tests, vil nogle telefoner også præstere dårligere, end de mobiler som ligger hos forhandlerne på købsdagen.

På fototur med Huawei Mate 10 Pro

– “Jeg kan ikke mindes, at jeg har fået en telefon til test, som var bedre end den, jeg efterfølgende prøvede i en butik.“

Torben Vogensen tilføjer, at Huawei sendte en mail under testen af Mate 10 Pro. “Huawei ville meget gerne have, at jeg opdaterede Mate 10 Pro. Opdateringen forbedrede blandt andet batteritiden. Og så er den i øvrigt på de telefoner, som forbrugerne kan købe”.

Giver ikke mening

Torben Vognsen tror ikke på, at producenterne er i stand til at køre med to forskellige produktionslinjer – én til forbrugerene og én til anmelderne.

Samtidigt fremhæver Torben Vognsen lanceringen af Apple Watch Series 3 med dataforbindelse. Her var der nemlig store problemer med test-enhederne. I The Verges anmeldelse orienterer man nu læseren om en opdatering af smarturet, der skulle løse de problemer, som anmelderen oplevede.

Input får leveret nogle test-telefoner af elektronikbutikken Power og ikke producenterne. Torben Vognsen medgiver dog, at man ikke altid ved, hvor telefonen har været henne, når producenterne sender telefonerne.

– “Teknisk set har de ret i deres antagelse om, at test-telefoner kan være ’forgyldte’, men det er mig bekendt ikke tilfældet. Jeg ved jo ikke, hvor telefonen har været før den havner hos redaktionen”, siger han til MereMobil.dk.

Er test-sites afhængige af mobilproducenterne?

Der er også et andet argument for at så tvivl om de tests, man kan læse hos MereMobil.dk og andre tech-sites. Der hentydes til det faktum, at mange anmeldere får udleveret telefoner til test, mens kritikerne selv køber alle telefoner. Og den er god nok, bekræfter Inputs grundlægger.

– “Vi tester op mod 300 produkter om året. Og det ville vi ikke have råd til, hvis vi selv skulle ud og købe dem alle sammen. Derfor er vi i nogen grad afhængige af mobilproducenterne”, lyder det fra Torben Vognsen.

Hos Ekstra Bladet er situationen en lidt anden. Ifølge Heine Jørgensen er den iPhone 8 Plus, som avisen har testet, købt i en butik. Heine Jørgensen blev efterfølgende inviteret til en Apple event omkring iPhone 8 Plus. Men på daværende tidspunkt, havde Ekstra Bladet allerede købt en test-telefon.

Det er dog ikke alle Ekstra Bladets test-telefoner som er købt. Nogle bliver sendt af producenter.

Note fra redaktøren

Denne artikel er kom online den 27. oktober 2017 i sin oprindelige form. Siden er indholdet blevet censureret og reduceret. Dette er sket den 22. november 2017.

Årsagen er en henvendelse til MereMobil.dk, modtaget den 20. november 2017, fra Michael Thiesen, Sankt Petri Advokater, København. Her rejses kritik af den oprindelige artikel fra MereMobil.dk. Michael Thiesen vil, hvis ikke vi ”straks og senest 5 dage fra dato” fjerner artiklen, anbefale hans klient, at tage retsskridt mod MereMobil.dk.

Set fra min stol på MereMobil.dk medgiver jeg, at journalisten ikke tydeligt nok i første samtale med klienten angiver, at der er tale om en artikel til MereMobil.dk, og ikke blot en opgave på journaliststudiet. Dette bliver dog efterfølgende præciseret inden den første artikel, der blev bragt om klienten, kom online. Den første artikel blev i øvrigt delt på klientens Facebook-side.

I sagsforløbet har der været to artikler. Den første indeholdt den oprindelige vinkel, hvori kritikken af tech-anmelderne blev fremsat. Efterfølgende trækker vi kritikken op til en selvstændig vinkel. Altså denne artikel, som du her kan læse resterne af.

Nu skal jeg ikke trætte dig med et langt sagsforløb, men sagen er endt med, at jeg har valgt at tilrette (censurere) artiklen efter henvendelsen fra Sankt Petri Advokater.

Årsagen er, at jeg ikke har tiden, resurser og økonomi til at gå ind i slagsmålet. Sådan er det med nichemedier, der ikke har en juraafdeling, der kan tage sig af sagen.

Jeg er grundlæggende fuldkommende imod fremgangsmåden fra klienten. Jeg har aldrig før oplevet en sådan henvendelse på basis af en artikel. Desuden er jeg voldsomt imod at fjerne ting fra nettet, der er udtalt til citat, og hvor citatet er bragt korrekt, og hvor indholdet ikke er faktuelt forkert.

Principielt er der tale om en glidebane. Hvis en virksomhed, eller organisation, bare er stor nok, kan de sagtens få held til at censurere og redigere indhold på nettet ved at bede advokater sende breve ud. Særligt når indholdet bringes på sites, der drives af små virksomheder. Dette synes jeg er uholdbart! Men sådan er virkeligheden, når man som jeg ikke har tid og økonomi til at tage slagsmålet.

/John G. Pedersen, indehaver, MereMobil.dk – 22. november 2017

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram